Svar: Forskellige problemer
Kære E´s mor og far
Tak for jeres brev og spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare på dem, så godt som muligt og i den rækkefølge de kommer :)
Nogle børn sover meget, andre sover mindre og det kan godt være at jeres dreng hører til de børn der sover mindre end gennemsnittet. Og det er okay, hvis han trives, udvikler sig og har overskud til at møde dagen - og det lyder som om at han har det godt :)
Når ha nbliver 6 måneder vil I naturligt kunne øge hans tilbud om mad. Han vil kunne få flere grødtyper, det vil være rigtig godt at begynde med de grovere grødtyper som havregrød og øllebrød. Han vil også kunne få alle typer af grøntsager og vil skulle begynde med kød eller fisk i sin grøntsagsmos og han vil have stor glæde af mad i hånden.
Jeg vil anbefale jer at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder I inspiration til forskellige retter, finde dagsplaner og guides igennem den første skemad og til jeres dreng er godt igang med familiemaden. Bagerst er et register, hvor I kan slå fødevarer op, hvis I skal have noget og er i tvivl om, hvorvidt jeres dreng må få det.
Mit forslag til en dagsplan for en dreng, der er knap 6 måneder kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 8: Grød med frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur 9-9.30.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos, vand af kop. Suppleres evt. med lidt agurkeringe i hånden at gumle på selv.
Flaske og puttes til middagsur kl 13. Tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han har taget og hvor sent den ligger.
Eftermiddag 16: Tilbydes evt. lidt frugtmos, vand af kop og får også flaske om eftermiddagen.
Powrnapper evt. 20-30 minutter
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop. Suppleres igen gerne med lidt agurk at gumle på selv.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften og/eller en gang i løbet af natten: Flaske
Det kan være en god idé at forsøge at arbejde på en rytme, hvor han får skemad, når han vågner og får mælk inden han skal sove igen. Det kan også være en rigtig god idé at starte måltidet med at give ham lidt agurk eller lignende i hånden, som han kan sidde og gumle på og på den måde forberedes på at det nu er spisetid. Han behøver ikke spise store mængder, det er helt fint, hvis han spiser ½ dl skemad af gangen og gumler på lidt mad selv :)
Han lyder til at være rigtigt godt med motorisk og må derfor også være stærk i ryggen. Derfor bør han sidde i høj stol, når du serverer mad for ham. Det er vigtigt at du hjælper ham med at holde fokus på det at spise og at I sidder sammen.
Quinoagrød er fint at give ham, det samme er hirsegrød og boghvedegrød. Disse grødtyper kan laves af flager og det giver en lidt mere fnugget konsistens. Det er god forberedelse til at skulle igang med f.eks. havregrød i 6 måneders alderen.
Med hensyn til tøj, så er det generelt en god idé at give ham tre lag på. Det vil sige undertøj, bluse og derudover så en trøje, som du kan tage af eller give ham på, alt efter om han virker til at have det køligt eller varmt. Derudover vil han ofte have brug for at sove i en dragt - ulddragt, fleece eller f.eks. dundragt, når han puttes ude. Hvor meget han har brug for, afhænger af temperaturen og årstiden, samt hvor han sover. Han bør stå et sted, hvor der er læ og med en god isolerende madras i barnevognen, så han ikke får træk og kulde.
Og så må du mærke ham i nakken, for at vurdere om han har det tilpas. Hvis han sveder eller virker klam i nakken, så har han det for varmt og skal sove med mindre tøj. Hvis han virker kold, så har han brug for at få ekstra ...
... tøj på - og virker han tilpas, så passer påklædningen fint.
Det kan ofte være en god idé at sætte sig på en havestol, der hvor du ønsker han skal sove. Når du sidder stille der, så vil du kunne fornemme om det trækker ind fra siden, om der er meget kulde fra jorden osv. ligesom du vil kunne fornemme, hvor meget tøj du har brug for - og så skal du naturligvis tage hensyn til at han jo ikke flytter så meget på sig og ligger stille og derfor lettere bliver kold.
Det vil ofte være passende med en jakke eller dundrag/flyverdragt, når han sidder op i vognen, fordi den luner og har effekt overfor vinden - det har en trøje normalt ikke. Derfor vil han normalt godt kunne sidde op i det overtøj som han også sover i. Sover han i en voksipose og med en uldtrøje og har det tilpas med dette, så er det rigtig fint. Blæser det kan han dog godt have brug for noget vindtæt, hvis han så vågner og har brug for at komme op at sidde ... Du kan sagtens bruge hans voksipose nu og også bruge vinterdynen - du kan så give ham lidt mindre tøj på under dynen og når det så bliver koldere, kan han få lidt mere tøj på.
Med hensyn til leg og temperament, så vil mange børn netop i denne alder virke lidt utilfredse. Han er lagt mere mobil og mere opmærksom på verden. Han drejer om sin egen akse, forsøger at få fat i sit legetøj, han putter det i munden, slår bevidst ud efter tingene der hænger foran ham osv. Han ligger højt på maven, kommer op i strakt arm, løfter sig og bruger sin styrke. Han får også øje på sine tæer, løfter benene op, tager fat i tæerne og triller derfra til siden og videre om på maven.
Mange forældre føler at de i denne periode skal 'underholde' deres barn hele tiden, han kan ikke ligge særligt længe for sig selv, bliver sur, når han ikke kan få fat i legetøjet, får skubbet sig baglæns i stedet for fremad osv. og det føles let som om at man gir og gir og det eneste man får igen er gråd og utilfredshed. Sådan er det naturligvis ikke, men følelsen er der nogle gange ... Ogo jeg tænker at det er det du oplever lige nu :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeres søn begynder at pludre mere og udvide sit verbale repertoire, han hviner, ler højt, begynder at pludre i både høje og dybe toner. Nogle gange kan han skrige så højt at han forskrækker sig selv, andre gange brummer han dybt og hæst. Han begynder også at bruge sine læbe og lave læbelyde som "bbrrr" og lignende. Og det er netop vigtigt at aktivere ham med lyd, hjælpe med med at bruge sine læber og udvide sit verbale repertoire - det kan du også gøre lidt på afstand, hvor han stadig kan se dig, og lytte til dig, men hvor du samtidig også kan lave nogle praktiske ting.
Han har brug for at I hjælper ham med at blive bevæget og bruge sig selv fysisk. Det vil sige hjælper ham med at trække sig selv op til siddende stilling og derfra op at stå, hjælper ham med at krybe ved at presse skiftevis på venstre og højre fodsål, hjælper ham med at sige lyde og pludre i dialog med ham.
Det er sjovt for ham at få luftture, hvor I svinger ham, danser med ham og lader ham "flyve" gennem luften fra den ene til den anden. Han kan også trilles på maven hen over en stor gymnastikbold. Det er sjovt for ham at hoppe på jeres lår og det er skønt at komme ud at se på verden. Det er dejligt at sidde i barnevognen og mærke vinden i ansigtet og blive fyldt af nye synsindtryk.
Det er sjovt at lege med lyd, hvor I holder hænderne foran hans mund og klapper let, så lydende bliver afbrudt ...
Her vil jeg anbefale dig min bog "Helens bog om dit barns udvikling" :)
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder