Svar: Falde i søvn selv og sove længere
Kære Katrine
Tak for dit brev og velkommen til :)
Din datter er født 7 uger før tid og det gør at hun naturligt vil kunne have nogle søvnproblemer. Det er der rigtig mange for tidlig fødte børn der har og det handler både om at de har et umodent nervesystem og også den start de har haft på livet - med kobling til alarmer, Cpap, mad via sonde, blodprøvetagning osv. Der har været rigtig mange forstyrrelser i deres liv på et tidspunkt, hvor de skulle have ligget i maven, være omsluttet af fostervand, være blevet vugget af mors bevægelser og haft fuldstændig ro ... Så hos jer gælder andre regler og det er helt okay at du giver din datter masser af nærhed, fysisk kontakt og også vugger hende når hun skal sove.
Det er rigtig godt at du svøber hende, så hun føler sig omsluttet og det er rigtig fint at hun sover i en vugge. Bevægelserne på pilatesbolden virker og det er okay. Det du kan arbejde på er at gøre bevægelserne mindre og mindre, så hun stille og roligt vænner sig til at være mindre og mindre i bevægelse for at sove. Når du sidder med hende på bolden, så prøv at minimere din hoppen og gør det samme, når du triller hende i barnevognen eller vugger hende i vuggen.
Hvis hun græder, så hopper eller vugger du, men når hun er stille, så prøver du at stoppe din bevægelse. Græder hun igen, så hopper eller vugger du, men ligeså snart hun er stille, så stopper du, så hun på den måde vænnes til at overgive sig til søvnen uden at være i bevægelse.
Det vil også være en rigtig god idé at du arbejder på at lære hende at falde i søvn uden at være i din favn. Det kan være en idé at arbejde på at hun lige når at registrere hvor du lægger hende. Det at blive flyttet fra din favn og ned i sengen er et stort skift for hende og det bliver hurtigt utrygt.
Start med at give hende lidt mælk, skift hende og svøb hende så i forbindelse med skiftning. Giv hende mælk igen imens hun er svøbt og flyt hende så fra din favn og ned, hvor hun skal ...
... sove. Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Hun skal flyttes fra din favn lige der, hvor øjnene ruller, hun misser med øjnene og tydeligt har svært ved at holde sig vågen.
Stille og roligt putte hende fra din favn ned i sengen. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun i vuggen, så vug den lidt.
Det vil være en rigtig god idé at du arbejder på at hun får 3 lure om dagen, en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Og det er rigtig fint at du er begyndt med lidt skemad og hun får 1 skemåltid dagligt nu.
Mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun tager
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Flaske
Puttes til dagens 3 lur og igen afhænger tidspunktet her af hvor lang en middagslur hun har taget.
Aften 18: Her begynder du med lidt grøntsagsmos - men ikke før grøden til frokost fungerer godt. Vand af kop
Flaske og puttes til natten ca kl 20 - igen afhænger tidspunktet dog af hvor sent den 3 lur ligger og hvor lang den er. Det kan godt tænkes at hun vil gå sent i seng i en periode.
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat: Evt. flaske
Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre og jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor der blandt andet er et kapitel om for tidlig fødte børn og søvn :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.