Svar: Skilsmissebarn
Kære Nanna
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)
Og hvor dejligt at høre om en skilsmissefamilie, hvor man kan finde ud af at samarbejde og alle trives med situationen, trods de udfordringer det naturligt giver.
Det er helt naturligt at jeres dreng har svært ved at skifte situation. Det er rigtig svært at skulle skifte mellem at være hos mor og være hos far. Ikke fordi han ikke har det godt begge steder, men fordi det altid er forbundet med adskillelse fra den ene af jer - hvis han selv kunne bestemme, så ville han nok helst have jer sammen og ville helst være uden denne situation.
Det er svært at være 4 år. Det er en rigtig skøn alder, men det er også en alder, hvor børn naturligt begynder at stille lidt spørgsmål om hvordan ting hænger sammen og hvor de spejler sig rigtig meget i andre børn og i andre familier. Og jeres dreng er sandsynligvis helt bevidst om at hans forældre er skilt og at det ikke er alle børns forældre der er det.
Børn i denne alder har rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, de har brug for at føle sig betydningsfulde, de har brug for at vide at de har en vigtig rolle i familien og de opsøger tit voksnes godkendelse. Ofte med fokus på ting de mestrer "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv. Og du spørger om du skal tale direkte med ham om hvorfor du og hans far bor hver for sig - og ja, det synes jeg du skal.
Det er vigtigt at give ham nogle simple forklaringer og også fortælle ham at det ikke har noget med ham at gøre. Han kan godt føle skyld eller måske være bange for at gøre noget, som kan gøre jer kede af det hver især. Han kan godt gå rundt og tumle med nogle tanker, som gør at det er svært at være ham og det er vigtigt at du giver ham plads til at tale ...
... om disse ting.
Det er vigtigt at du anerkender at han savner dig, når I ikke er sammen og fortæller ham at du også savner ham. Det er på samme måde vigtigt at anerkende, at han savner sin far, når han er hos dig. Og I må gerne give ham lidt redskaber til, hvordan han kan håndtere dette. At han skal sige det til jer, at I kan ringe til mor/far eller lignende. Nogle gange hjælper det at finde en ting, et billede eller noget andet og så kikke på dette, når man savner hinanden og på den måde føles det ikke som om at man er så langt væk .... hvad I nu tænker kunne hjælpe ham. Det kunne godt tænkes at han ville være glad for et billede af jer, hos hver af jer, måske stående ved sin seng og at I på den måde legaliserer at det er okay at savne den anden.
Det vil være en rigtig god idé at læse bøger for ham om børn der er skilt, så han ikke føler sig alene. Der findes flere børnebøger om emnet f.eks. "Nannas to værelser", "Du vil altid være vores dreng", "Mor og far lim", "Fie flytter og flytter", "Farmanden", "Mors nye ven" og mange flere. At læse om andre børn og hvordan de oplever det hele kan hjælpe med at sætte lidt ord på de tanker, som han måske går rundt og tumler med.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han kan stadig med den alder han har, have svært ved at vurdere tid og derfor kan skiftedagene nogle gange være ekstra svære for ham, for det er svært at finde ud af hvor mange dage 8 dag og 6 dage er. Her kan det nogle gange hjælpe at tegne tingene ind i en kalender, så det bliver mere håndgribeligt for ham og så han kan "slappe af" hos jer, før han skal af sted igen. Det kan være en måde at gøre det hele lidt mere overskueligt for ham.
Og så skal du naturligvis blive ved med at lytte til ham og rose ham for at udtrykke de tanker han har. Det er rigtig rigtig godt :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.