Svar: Næsten 6 mdr. - søvn og mad
Kære trætte mor
Lige i øjeblikket tror jeg at dine datters hyppige opvågninger skyldes hendes forkølelse. Nar hun ammer hos dig, så løsner den varme mælk og det letter vejrtrækningen for en stund, samtidig er det beroligende for hende at blive lagt til brystet, når hun vågner og er utryg (pga tilstopningen i næsen).
Det er normalt at hun kun tager et bryst af gangen og det er rigtigt at vaccinen også kan spille ind og give lidt uro, men efter et par dage burde reaktionen på dette dog være overstået. Jeg tænker nu at det mest skyldes forkølelse. Om det er sult eller tryghed kan være svært at vurdere. Det kan et eller andet sted være begge dele, men ud fra din beskrivelse, så spiser din datter jo godt i løbet af dagen. Hvis du sørger for at lægge hende så hyppigt til som muligt dagen igennem, så behøver hun ikke tage sit behov om natten.
Det er fint at hun dier på begge sider kl 20, så hun bliver 'fyldt op' til natten. Hvad tid går du i seng? Det vil være en god idé at du lagde hende til, når du selv gik i seng. Hun kan godt spise i søvne og på den måde kunne du få fyldt hende lidt op igen, og få et par ekstra sammenhængende timer før hun var på igen.
På den måde kan du måske amme hende kl 20 og igen mellem 22-23 og så først igen kl 04. Hvis hun gerne vil ammes undervejs så kan du stille og roligt forsøge at vænne hende fra amning, ved at lægge hende til, men langsomt fjerne vorten fra munden igen, når hun har suttet lidt. I stedet vugger du hende blidt eller du kan tilbyde lidt vand. Nogle gange vil hun blive ked ...
... af at du tager vorten fra hende, andre gange vil hun falde til ro uden brystet i munden og på den måde kan hun måske lære at finde ro uden amning.
Sålænge hun er forkølet vil det dog sikkert fortsat være rart for hende at få lidt varm mælk. Det er også meget fint at du har løftet hovedenden og drypper med saltvand. Du kan også bruge en næsesuger, som du kan købe på apoteket i Matas eller i de større supermarkeder.
I takt med at man får menstruation, så ændrer mælken ofte smag og barnet er dermed ikke længere så interesseret. Når barnet ikke dier så hyppigt, så nedsættes mælkeproduktionen. Det kan altså have betydning at din datter har spist mindre pga menstruationen, men det har også betydning at din datter er begyndt på skemad, så hun ikke længere tager sit fulde behov hos dig.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Da din datter nu er 6 mdr og er begyndt på skemaden, så er der ikke noget i vejen for at du giver hende lidt kogt kød eller fisk i grøntsagsmosen. Når hun har fået grøntsagsmos i nogle dage og har vænnet sig til dette, så kan du godt forsøge at komme noget fisk/kød i og se hvad hun siger til det. Vær opmærksom på at det fortsat skal være meget findelt. Først mellem 7-8 mdr. kan du begynde at gøre det lidt grovere.
Din plan for dagen ser umiddelbart fin ud. Skal du ændre noget kunne det være amning efter aftensmaden og som ovennævnt amning sen aften, altså når du selv går i seng. Simpelthen for at få din datter fyldt op til natten og give dig lidt flere sammenhængende timers søvn.
Fortsat held og lykke med hende og tak for dine pæne ord.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.