Svar: Udviklingsspring omkring 2 års alderen?

---

Kære M.

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det lyder som om at der er sket en del i jeres liv de sidste måneder. Jeres dreng er startet i institution, hvor han møder nye børn, nye voksne og stilles overfor nye krav og udfordringer. Han har været lidt syg af flere omgange, hvilket naturligt trætter og giver mindre overskud og han udvikler sig rigtig meget lige nu både motorisk og sprogligt - det lyder som om at der er fart på alle felter.

Derfor er det helt naturligt at han lige nu er ekstra morglad (bedre ord en morsyg:)), for morsyge er noget sygeligt, noget forkert - hvor morglæde er noget helt normalt. Jeg plejer at sige at hans skal have sit mor-depot fyldt op, så der er noget at tære af, når I ikke er sammen og det er rigtig vigtigt at du prioriterer at give han fysisk kontakt og nærhed. Det er vigtigt at du ikke "skubber ham fra dig", ved at du f.eks. siger "nu må du lige vente lidt" eller "kan du ikke gå over til far" eller lignende. Hvis han føler at du skubber ham væk eller ikke rigtigt gider ham, så vil hans behov for at mærke dig øges. Det betyder ikke at han ikke også skal have sin far og du skal bakke op om at far sagtens kan, men det er vigtigt at du så samtidig anerkender hans behov for dig "nu hjælper far dig, jeg er lige her", så han hører at du forstår ham, men så han samtidig også mærker at du bakker op om at far kan ligeså godt som dig. Og har du så brug for lidt pauser, så må far og søn lave noget sammen uden mor en gang imellem. På den måde mærker han også at far rigtig gerne vil ham og at han ikke kan skubbe far ud på et sidespor.

Det er også vigtigt at I forældre kysser, knuser og krammer hinanden, så han ser at I er glade for hinanden. Også selvom han bliver sur og protesterer, så lad ham være med til at få knus, kys og kram så I alle tre viser glæde for hinanden. Når I mærker at han kigger når I kysser og derefter søger mor, så gør det til en leg, giv ham en kildetur "nå skal du også være med, din lille bøllespire, så må du heller blive kildet lidt ..." og lad ham også skifte favn mellem jer - fra mor til far og tilbage til mor, hvor I leger "jeg vil ikke give ham fra mig, jeg vil ikke tage imod ham". Selvfølgelig hele tiden på en måde, så han ikke bliver ked af det, men oplever det som sjovt og okay at I begge 'deler ham' .. ...

---

---

... lidt svært at forklare, men jeg håber du forstår :)

I 2 år alderen sker der rigtig meget med børn. Jeres dreng har en alder nu, hvor han naturligt begynder at kunne være lidt bange for mørke og bange for små dyr. Det kan godt spille ind på hans ekstra behov for mor og det ses især når han skal puttes om aftenen og overgive sig til søvnen.

Han har også en alder, hvor han begynder at forholde sig til at han er en dreng og mor er en pige og far er også en dreng. Når børn er to år, så så skal de til at forholde sig til hvem de selv er og hvordan de påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og man ser det ofte ved at barnet begynder at sige "jeg" eller "det er min" eller f.eks. "min mor" og netop på den måde begynder at blive bevidst om hvem de selv er.

Selvbilledet udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Jeres dreng bliver stolt og glad, når han får ros og han bliver utroligt ked af det, når han bliver irettesat, når han får at vide, at han gør noget forkert. Han er meget følsom og meget sårbar overfor hvordan han bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det han siger og det han gør.

---

---

---

Det er meget vigtigt at I som forældre forsøger at støtte hans selvbillede og det gør I ved at vise ham kærlighed, accept og opmuntre og støtte. Man må gerne udfordre barnet og stille krav til det, men det er vigtigt at man er realistisk og forsøger at undgå at barnet får nederlag. Derfor er det rigtig vigtigt at I forsøger at undgå konflikter før de opstår :)

Det er vigtigt at far ikke reagerer såret, når jeres dreng afviser ham, for det er sjældent personligt, det handler bare om at han lige nu er mest tryg ved mor og forsøger at finde ud af, hvordan han kan påvirke andre og hvordan andre påvirker ham. Hvis han mærker at far trækker sig, så bliver han et eller andet sted bekræftet i at de to ikke skal være sammen og derfor er det vigtigt at far stadig er med på banen, men naturligvis med respekt for at han nogle gange har brug for mor.

Så der sker som sagt rigtig meget lige nu og det I oplever er helt normalt for alderen. Jeg vil anbefale jer at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling". I kan også have glæde af min nyeste bog "Helens bog om gråd og trøst" ...

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---