Svar: Mors temperament
Kære søde du
Tak for dit brev og din ærlighed :)
Du bliver naturligt rigtig ked af det, når du lader dit temperament løbe af med dig og det er rigtig vigtigt at du er opmærksom og godt at du beder om hjælp.
Alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og hvor følelsen af afmagt medfører at de har lyst til at slå eller på anden måde straffe barnet - eller f.eks. smider tøj eller andet hen mod barnet, fordi det hele bliver for meget.
Ofte skyldes det at vi voksne har for travlt på arbejde, har arbejdsmæssige problemer, måske problemer i parforholdet eller bare har for meget vi skal nå, er for stressede og mister overblikket og dermed tålmodigheden og det udløser urimelige reaktioner mod barnet. Det er urimeligt, fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, hvilket børn helt naturligt er, når de er trætte, sultne, undersøgende eller måske bare gerne vil have kontakt. Ligesom barnet naturligt nogle gange bare gerne vil ses, hjælpes og have at vi gør tingene for dem, fordi de stadig er små og ikke kan overskue det hele.
At give sanktioner overfor børn kan - uanset om det er fysisk eller verbalt - være skadeligt og det kan skabe angst og usikkerhed hos barnet. Usikkerhed fordi barnet har brug for at vide, at det kan stole på sine forældre. Det ved du allerede og det er naturligvis også derfor at du bliver så ulykkelig, når det sker at du bliver vred.
Det vigtigste er at du er bevidst om at det kan ske og derfor er det nu en udfordring for dig, at forsøge at undgå de situationer, hvor du føler dig presset, så du ikke reagerer mere end hvad nødvendigt er.
Du skal naturligvis prøve at finde balancen mellem at opdrage dine børn, så de ved når de går over grænsen. Det betyder ikke, at de skal gøre alt hvad du siger, men det betyder at I skal have nogle klare rammer for, hvordan tingene, reglerne er hos jer. Og det skal naturligvis være realistiske regler og krav, som passer til det enkelte barns alder og udvikling.
Du ...
... skriver selv at det f.eks. sker, når du er "i pressede situationer" og at du godt ved at din dreng "jo bare var træt". Og det er rigtig vigtigt at du ikke forløber dig i disse situationer. At det kan ske, er menneskeligt - men det bør ikke ske jævnligt og det lyder som om at det hos jer, sker forholdsvis tit ... Og det er I nødt til at ændre på.
Og det handler om at I skal finde ud af, hvordan I kan ændre på nogle ting, så du får mere overskud. Det kan være dine arbejdsforhold der skal ændres eller andet. I er nødt til at lave nye prioriteringer, hvor du kan overskue dagene og dermed ikke forløber dig. Det lyder som om at du har stress - og at det går ud over jeres børn og det er naturligvis ikke rimeligt. Derfor er du nødt til at lave nye prioriteringer i dit liv så hverdagen bliver god for hele jeres lille familie :)
Du spørger om du mon har brug for terapi - og det kan naturligvis godt være. Det kommer helt an på, hvordan du har det. Som jeg lige umiddelbart læser dit brev, så tænker jeg at det handler om manglende tid og dermed manglende overskud i hverdagen. Stress kan godt give de adfærdsændringer, som du oplever hos dig selv. Stress opstår netop, når der ikke er balance mellem de krav, forventinger og belastninger vi udsættes for og de ressourcer vi har - og det lyder for mig som om at dine ressourcer er opbrugt. Du har simpelthen ikke flere kræfter, ressourcer at bruge af og det får bægeret til at flyde over - og det går ud over børnene og hele familien.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes du skal prøve at tale med din læge omkring det. Fortælle hvordan du har det - evt. vise lægen det brev du har skrevet til mig.
Du kan også prøve at ringe til stressforeningen.
I forhold til børnene, så kan du også altid ringe til ForældreTelefonen - 35 55 55 57, som har åbent mandag-torsdag fra kl. 12-21 og fredag fra kl. 12-19. ForældreTelefonen er en del af 'Børns Vilkår' og rådgivningen er anonym.
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke og stort knus fra mig til dig! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.