Svar: Ked i børnehave

---

Kære Sofias mor

Tak for dit brev og alle dine tanker - og din beskrivelse af, hvordan Sofia går rundt og har det.

Børn bekymrer sig sjældent om det, der er sket, men derimod om det der skal ske. Og når jeg læser din beskrivelse af Sofia, lyder det som om at hun er utryg ved det hun endnu ikke kender - dagen i morgen. Sofia er en pige, der generelt har det bedst hvis tingene er planlagte og hvis hun på forhånd ved, hvad der skal ske. Og derfor er det rigtig vigtigt at du igen og igen betrygger og beroliger hende netop ved at forklare, hvad I skal og så vidt muligt gisne om, hvad fremtiden bringer. F.eks. gentage igen og igen, at I ikke skal flytte før om rigtig lang tid.

Men når det er sagt, så tænker jeg også at det er rigtig vigtigt at sætte ord på de følelser hun har og det som hun måske oplever er svært - uden at lægge ord i munden på hende. Det vil sige, at hvis hun f.eks. giver udtryk for at det er usikkert at skulle flytte, så må du gerne anerkende denne følelse - "jeg kan godt forstå at du tænker vi måske skal flytte igen, for vi er flyttet mange gange". Du skal også være ærlig "vi kommer til at flytte igen, men der går rigtig lang tid". Og du skal berolige "vi flytter aldrig uden at vi har talt med dig om det i god tid og vi siger ordentligt farvel" eller lignende. Så hun hører at det hun føler, de tanker hun måske går rundt og tumler med, dem har du medtænkt og at det er helt okay :)

Det lyder som om at hun går i en god børnehave, hvor de er meget opmærksomme på hende og det er rigtig godt. Da hun har svært ved selv at tage kontakt, så kunne du måske aftale at børnehaven hjælper hende med at blive en del af en lille gruppe piger, ligesom I måske også kan lave legeaftaler privat, så hun kan lære nogle af pigerne lidt bedre at kende.

Det er rigtig godt set at din datter måske er stresset. De symptomer hun har, hvor hun græder, bliver vred, får voldsomme anfald af hidsighed, skriger og virker dybt ulykkelig - som om at verden simpelthen overvælder hende alt for meget og hun kollapser, det kan meget vel være tegn på at hun er stresset.

Og der er flere ting du kan gøre for at hun får det bedre:

- For det første skal du være opmærksom på, hvordan du selv virker. Hvis du selv har tendens til at stresse over ting i hverdagen og generelt har meget travlt, så vil dette naturligt påvirke din datter. Hun spejler sig i dig.

- Det er vigtigt, at hun får sin søvn og hvile. Det er vigtigt, at hun har fast stå op tidspunkt om morgenen - uanset hverdag eller weekend - og et fast puttetidspunkt om aftenen. Det er ganske rigtigt, som du skriver, at hun måske har rigtig svært ved at sove i øjeblikket, men det vil være rigtig godt at hun ligger i sin seng og at hun hjælpes med at slappe af og hvile sig.

- Det vil være rigtig godt, at hun hjælpes med at være fysisk aktiv, fordi det også giver god grobund for en god søvn. Så aktiviteter i løbet af dagen vil være en god idé. Det kan være en god idé at gå en eftermiddags- eller aftentur og have dette som en fast tradition. Børn har nogle gange lettere ved at snakke, hvis man går imens, så det kan også være en mulighed, og at få hende til at åbne lidt op for nogle af de tanker hun går og tumler med.

Og samtidig kan det også nogle gange hjælpe med nogle afslapningsøvelser, - det kan være afslappende musik, meditation, fantasirejser osv. Det kan også være en god idé at give ...

---

---

... hende massage.

- Kost spiller naturligt også ind og du skal være opmærksom på at især det der hedder tryptofanholdige fødevarer er med til at stabilisere vores humør og også påvirke vores søvnkvalitet. Det er f.eks. når hun spiser brød, gryn, bananer, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager. Du skal være opmærksom på at hun ikke får for meget sukker, for hvis hendes blodsukker kører for meget op og ned, så vil det naturligt påvirke hendes humør og hendes overskud til at møde verden bliver for lille ... :)

- Du skal naturligvis tale med hende og lytte til det hun siger. Både det hun siger direkte, men også det hun siger mellem linjerne og det hun fortæller med sit kropssprog. Du skal vise dig tilgængelig, så hun mærker at du vil hende og har tid til hende og prioriterer hende.

- Skab mulighed for pauser en gang imellem, hvor hun ikke skal noget ,men bare får lov til at kede sig. Og hvis hun siger "jeg keeeeder mig" så er det faktisk helt okay at gøre det en gang imellem :) Snak med hende om, hvornår hun slapper allermest af og hvornår hun har det allerbedst og prøv at skabe mulighed for netop disse situationer i hverdagen.

- Skab struktur og forudsigelighed. Det kan f.eks. være ved nogle gange at sætte tingene op i et skema, så hun visuelt kan se hvad der skal ske og dermed overskue dagen eller ugen. Det er rigtig svært at finde ud af i dag, i morgen, i næste uge og om rigtig lang tid .. Det kan derfor hjælpe at se dagene og de ting der skal ske som billeder. I kan evt. gøre det sammen - klippe billeder ud, klistre på kort og med magneter lave skema over de ting der løbende skal ske.

---

---

---

Derudover tænker jeg også at du naturligvis skal prøve at vurdere, hvad gråden mod børnehaven handler om. Om der ligger noget dybere, som er svært for hende - f.eks. at være adskilt fra dig. Du fortæller at I to er meget tæt knyttet, hvilket naturligvis er rigtig godt, men du skal være opmærksom på om hendes gråd og protest mod børnehaven handler mere om "jeg er bange for at der sker dig noget, når vi ikke er sammen" end om at være i børnehaven ...

Jeg har en tidligere kollega, der blandt andet i sit arbejde med børn i sorg, har haft stor glæde af at give barnet en særlig blød og rund sten i lommen. Jeg tror måske du kan bruge dette og at det kan hjælpe både dig og din datter ... det er i hvert fald et forsøg værd. Den kan bruges på to måder og det går overordnet ud på at finde en blød og dejlig sten, som er en "magisk sten".

Den kan bruges sådan, at når din datter er i børnehaven og hun bliver ked af det, fordi hun savner dig eller føler sig alene - og naturligt har svært ved at sige dette til de voksne, så kan hun tage stenen og give den til pædagogen. Det er hendes tegn til pædagoen om at hun har brug for lige at blive krammet og set. Hun behøver ikke sige noget, hun skal bare give den voksne stenen (og pædagogen skal naturligvis være forberedt på dette og vide, hvad det handler om).

Den kan også bruges sådan at den fungerer mellem dig og din datter, når I er adskilt. Så hun ved at mærke på stenen næsten kan mærke dig - og du kan mærke hende. Det er her magien opstår, fordi I så ikke er helt så adskilt alligevel ...

At bruge en sådan sten, kræver naturligvis at I husker at hun får den med hver dag.

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---