Svar: Straffer og laver regler for sig selv

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at du kunne bruge mit tidligere svar :)

Det er nok både alderen, udviklingen, det faktum at han nu er en af de ældste i børnehaven, at lillebror er en tonser og han selv er mere tilbageholdende, at .. ja årsagerne er sandsynligvis mange :)

Der er ingen tvivl om at jeres dreng har det svært lige nu og et eller andet sted råber "se mig, se mig, se mig". Det er det han beder om, når han gentagende gange siger f.eks. "jeg må ikke sige noget" eller når han nægter at sætte sig op til dig, når bukserne er glattet og på den måde "straffer sig selv". Det er omvendt psykologi - ligesom hvis han f.eks. siger "du synes jeg er dum" eller "du kan ikke lide mig", så er det for at du igen og igen skal bekræfte ham i at sådan er det ikke, det er lige omvendt.

Med den alder han har, så kan I godt tale med ham om, hvordan han har det. Jeg har i mit tidligere svar til dig nævnt en række bogtitler om følelser, som kan være et godt udgangspunkt for en samtale. Men derudover er der intet i vejen for at du prøver at sætte dig ned sammen med ham og taler med om om, hvordan han egentlig har det. Du må godt sætte ord på og beskrive, hvorfor du nogle gange tænker at han har det svært. Du må gerne sige direkte til ham, at du gerne vil hjælpe ham, for han er en god dreng og han skal naturligvis have det godt.

Det kan være en god idé at tale med ham om, at man godt udenpå kan se glad ud, men indeni føle sig ked af det og at man så godt kan blive snydt - fordi det man ser jo er det glade ... Men du kan fornemme, at der er noget som er svært for ham inden i og du vil gerne, sammen med ham og far, prøve at finde ud af, hvordan han kan blive glad igen.

Det er vigtigt at I lytter til ham og de følelser han giver udtryk for. Og roser ham for at sætte ord på og være åben - for det er rigtig svært. Det er svært for voksne og det er svært for børn. Og det kan også være at han ikke ved, hvad han skal sige - nogle gange kan vi som voksne også være i dårligt humør uden helt at vide hvorfor, så det skal også være legalt. Men han skal vide, at I er der og gerne vil hjælpe ham.

I kan spørge ind til bestemte situationer og tale med ham om, hvordan han gerne vil have at I skal reagere. I kan lave nogle små aftaler, som I så forsøger at huske på, når konflikterne i hverdagen opstår. Og som I naturligt kan huske hinanden på. Det handler om at du/I hele tiden signalerer at I er der for ham.

Det er et eller andet sted ligeså svært for jeres dreng at være i de konflikter, som det er for jer. Og det er ofte en reaktion på at han går og tumler med et eller andet og I er nødt til at finde ud af hvad det er. Hjælp ham med at lægge mærke til og mærke, når han har det godt, når konflikter løses på en hensigtsmæssig måde og hjælp ham så også, når han bliver fyldt af så store følelser at det er svært for ham - prøv at finde ud af hvad følelserne egentlig handler om. Nogle gange kan det være en god idé at stoppe op og kort og godt sige "hov, hvad sker der nu?" og så lade ham prøve at sætte lidt ord på, hvorfor han reagerer som han gør.

Nogle gange vil det også være helt okay at lade ham gå i enrum. Sig til ham at I er der, når og hvis han har lyst til at snakke. Og atter andre gange skal I naturligvis også glemme det, give ham et knus, når han vender tilbage, vise ham at I ikke bærer nag og ikke behøver tale om alt - det afhænger helt af situationen.

I forhold til det med selvværd og selvtillid, så er det to forskellige ting. Selvtillid er ...

---

---

... noget vi gør, hvor selvværd handler om at være. Selvtillid handler om noget vi kan, hvor selvværd handler om noget vi er.

Helt overordnet kan man sige, at selvtillid handler om, at "jeg kan finde ud af det jeg skal", men selvtilllid handler om at "alt ved mig er som det skal være".

Når vi vokser op, så vil der naturligt være sammenligninger. Børn møder sammenligninger i hverdagen - der er ting du kan finde ud af, som din dreng ikke kan finde ud af. Der er ting børnene i børnenehaven mestrer, som han måske ikke mestrer og modsat, der er ting han mestrer, som de andre børn endnu ikke kan finde ud af. Hverdagen er fyldt med sammenligninger.

Hvis vi har et højt selvværd, så har vi en høj følelse af at have værdi. Så føler vi os okay, selvom vi ikke mestrer det de andre mestrer, så kan vi acceptere at vi er forskellige og at nogle kan noget, andre kan noget andet og vi føler at vi er elsket og har værdi - uanset om vi kan noget, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den vi er.

Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi være i tvivl om vores egenskaber, så vil vi stille spørgsmålstegn ved om det vi gør og siger mon er godt nok. Om måden vi ser ud på er okay, om vi er forkerte, og vi vil have en følelse af at det var bedre, at være ligesom de andre ... Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi, når vi sammenligner os med andre, tvivle på os selv og det vi kan eller det vi står for, vi vil føle at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere end vi selv er ...

---

---

---

Du styrker din drengs selvværd ved at fortæller ham at han er noget ganske særligt, at ingen kan tage hans plads, for ingen er som ham. Der findes kun en ham. Han får styrket sit selvværd, ved at du møder ham med anerkendelse og accept. Selvværd er ligeværd - og det betyder at han skal føle at han er ligeså meget værd som dig - I er lige meget værd. Du er ikke mere værd, bare fordi du er voksen. Du skal møde din dreng med forståelse åbenhed og interessse. Du skal være nærværende sammen med ham, vise ham rummelighed, accept og empati.

Det betyder ikke at du ikke må stille krav til ham, for det må du godt. Det er også vigtigt at du opdrager ham og med til opdragelse hører også regler og krav. Men det er vigtigt at stille realistiske forventninger til ham, det er vigtigt ikke at kræve noget af ham, som han ikke er i stand til at honorere i kraft af sin alder og udvikling. Og det er meget vigtigt, at du - hvis og når du irettesætter - har fokus på, at det ikke er ham, der gør noget forkert, men at det er det han gør, som er forkert.

Lige netop dette er meget essentielt i forhold til at styrke børns selvværd - det er ikke ham, der gør noget forkert, det er det han gør, som er forkert. Vi laver alle sammen fejl, det gør både børn og voksne, det er menneskeligt! Og nogle gange kan det faktisk hjælpe børn i jeres drengs alder, at have fokus på at det er menneskeligt. Han har en alder, hvor han sammenligner meget og måler sig op mod alt og alle, og derfor vil han naturligt nogle gange bryde sammen "jeg kan ikke finde ud af noget, jeg er dum til det hele, hvorfor kan jeg ingenting?" eller lignende - og svaret her kan være "det er fordi du er et menneske og ikke en robot", det kan få lidt smil frem. Og så kan du forklare "mennesker laver fejl, mennesker kan ikke alt, jeg laver også fejl, far laver fejl, vi skal øve os rigtig meget og selvom vi øver os, så er der stadig mange ting der er svære" osv. osv.

Jeg håber, at du her har fået lidt redskaber til at komme videre.

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---