Annonce

Annonce

Svar: Artig pige, som er lidt slikken


1. oktober 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære D

Tak for dit brev og din fine beskrivelse :)

Når jeg læser om din datter, så får jeg indtryk af at hun egentlig er en pige med et ret stort overskud. Hun lyder til at være ret moden af sin alder, hun har et godt og udviklet sprog og er god til at bruge det. Derfor har I ikke konflikter med hende, på samme måde som I oplever med lillebror, der reagerer langt mere fysisk.

Det lyder også som om at hun har en god empati. Hun fornemmer hvad andre er glade for eller bliver kede af og hun er stærk nok til at kunne klare, at hun nogle gange må give legetøjet videre - for hende er det ligemeget, der er jo andre dukker at lege med ... Det er ret godt klaret og jeg synes du som udgangspunkt skal se det positivt. Men når det er sagt, så har du naturligvis ret i at det vil være en rigtig god idé at du også prøver at lære hende, at sige fra.

Mange piger/kvinder er rigtigt dårlige til dette og i diverse dameblade kan man ofte læse x-antal punkter i hvordan du øver dig i at sige nej. Majse Njor har endda udgivet en bog om emnet "Mit liv som mundlam - og hvordan man lærer at sige fra" og det er et evigt aktuelt emne. Og det er helt fint at du så småt begynder at lære din datter det nu.

Som du selv nævner, så er der ingen tvivl om at et højt selvværd hjælper børn med at sige fra. Hvis man har et højt selvværd, så ved man at man har værdi, fordi man er den man er. Så ved man at man ikke behøver lave sig om for at ligne de andre, man behøver ikke "følge strømmen", hvis man føler, at det de andre gør er forkert. Så har man netop modet til at holde fast i, at det er forkert og også modet til at sige fra :)

Det lyder som om at din datter hviler meget i sig selv og jeg er som udgangspunkt ikke bekymret for, at hun ikke vil kunne sige fra, hvis det en dag er nødvendigt. Men hun vælger sine kampe - og det er en god ting. Du styrker naturligt hendes selvværd ved at lytte til hende, vise hende respekt og accept, vise hende at du nyder hendes selskab, at det er rigtig dejligt at være sammen med hende. Alt det du allerede er meget opmærksom på og allerede gør. Du styrker hende også ved direkte med ord sige til hende, hvor dejlig hun er og hvor meget hun betyder for dig. Ikke "Ih, hvor er du dygtig", men mere ...


Annonce

... "hvor er det dejligt at være sammen med dig".

Og så skal du naturligvis tale med hende om forskellige situationer, der opstår i børnehaven og som hun fortæller dig om. Spørg ind til hvad der er sket, hvem der har sagt hvad og gjort hvad. Og stil dig så åben overfor hvad hun gjorde og hvordan hendes rolle var, hvad situationen gjorde ved hende. Lyt og anerkend det hun føler og har oplevet og giv hende så redskaber netop ved at lære hende, at I visse situationer vil det være helt okay at sige "det vil jeg ikke" eller "det bliver jeg ked af" eller simpelthen hente en voksen ... :)

Læs bøger om følelser, som I kan tale ud fra. På bibliotek.dk har jeg fundet bogen "Alle mine følelser", skrevet af Holde Kreul. Den henvender sig til børn mellem 3-6 år og beskriver netop det at mærke efter, sætte ord på sine følelser og stå ved dem. Der er netop udkommet bogen "Orm får en ven", som indeholder 11 forskellige historier, der handler om venskaber. Venskaber er meget forskellige og nogle gange bliver man uenige, måske vil den ene bestemme alt for meget .. Det giver god mulihged for at diskutere forskellige situationer og hjælpe hende med redskaber til f.eks. at sige fra.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så er det jo det med at være en slikmund og plageriet. Du skal naturligvis sørge for at hun får mange små hyppige måltider i løbet af dagen, for det er især, hvis vi er lidt sultne og blodsukkeret falder, at vi har brug for noget sødt. Derfor er det vigtigt at du søger for at hendes blodsukker generelt er så stabilt som muligt.

Du kan også med fordel lave f.eks. en råkostsalat bestående af reven gulerod, revenæble, lidt rosiner drysset på en gang imellem. Det kan bruge som et sundt alternativ til slik, kage og lignende :)

Og så tænker jeg at du skal hjælpe din datter med at finde ud af dagene og hvornår det er fredag igen. Det er en rigtig god idé at I har indført slikdag om fredagen. Lav et ugeskema med alle ugens dage på, og marker så hvornår slikdagen er. Hæng f.eks. skemaet på køleskabet med en magnet og lad så din datter flytte magneten hver dag, måske til samme tid hver morgen. På den måde kan hun hjælpes til at tælle dage og fornemme, hvornår det så er fredag igen:)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.

Nedsmeltninger og temperament

Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce