Brev:
Mangel på moderfølelse
Kære Sundhedsplejerske,
Jeg er i syv sind om jeg skal skrive til dig, da jeg føler mig som en dårlig mor ved overhovedet at bringe dette spm. på bane, men alligevel er det vigtigt for mig at "få det ud" og også høre din mening i denne forbindelse.
Efter flere års venten har min mand og jeg adopteret en dreng på et års tid for en måned siden. Jeg har glædet mig utroligt meget til at blive mor, har læst og sat mig ind i det hele og helt slidt de billeder op, vi havde fået af ham, af at kigge på dem igen og igen. Jeg var helt forelsket i ham på forhånd!
Da vi endelig kom afsted og fik vores barn viste det hele sig imidlertid at være helt anderledes end jeg havde forventet (hvilket man næsten kan sige sig selv). Barnet var meget ulykkeligt og græd i dagevis - fuldt forståeligt og også hvad jeg havde forventet - men efter nogle dage foretrak han min mand og gad nærmest ikke mig. Det har så svinget lidt op og ned og ind imellem foretrækker han nu også mig. Det er lidt afhængig af, hvor meget tid man bruger sammen med ham. Vi har været hjemme i nogle uger nu og det går meget fremad med ham for hver uge, han trives, spiser godt, "taler" på livet løs og er en sund og glad dreng. Problemet er bare, at hans mor altså ikke føler noget som helst for ham!
Jo jeg synes da han er en køn dreng, der charmerer sig ind på alt og alle (og vil op til alle, hvilket vi har valgt at han ikke skal, da han først skal vide hvem mor og far er), men han kan i perioder drive mig til vanvid. Jeg har svært ved at sætte ord på, hvad det er, men jeg synes bare slet ikke jeg føler noget for ham. Ingen tilknytning eller moderfølelse, men nærmere irritation og en lyst til at lade ham græde lidt længere ...
... osv, fordi han irriterer mig. Det skal siges, at jeg altså normalt er en velafbalanceret person og at jeg selvfølgelig prøver at skjule disse følelser overfor barnet (men helt lykkes det nok ikke). Jeg tæller til ti indeni og prøver at være sød ved ham, men det er slet ikke helhjertet.
Jeg er bange for at jeg aldrig kommer til at holde af mit barn, som ellers har været så længe ventet og meget ønsket og tænker hvad der mon er galt med mig? Min mand har det ikke tilnærmelsesvis på samme måde som mig, selvom han da også kan blive irriteret på vores søn (men det er vel meget normalt, at de kan drive en derud i perioder?).
Nogle dage har jeg følt stor ømhed for ham, samhørighed og nydt at være sammen med ham, men her de sidste dage (hvor jeg så også selv har været syg) har jeg bare ingen tålmodighed haft med ham og føler mig iskold :o(
Det sidste år har jeg været igennem nogle ting. Bla har jeg mistet min mor pga en kræftsygdom og det har taget hårdt på mig. Det er som om jeg har forventet, at når jeg selv blev mor ville "alt blive godt" og alt det triste ville blive skubbet tilside, men dette er ikke sket overhovedet. Jeg gruer for min barsel og for når min mand starter på arbejde om tre uger og jeg skal være alene med vores søn.
Hvordan finder jeg de varme følelser frem for ham og hvorfor har jeg det sådan her? Vores søn fortjener jo om nogen en mor, der elsker ham overalt på jorden og er sød ved ham, men hvordan kommer jeg derhen og kommer jeg derhen?
Jeg er meget ked af det hele og synes det er svært at tale med nogen om, for jeg føler det er et stort tabu at sige, at man ikke bryder sig om sit barn.
Håber at høre lidt fra dig.
Triste hilsener
Nybagt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet