Svar: Vil være hos mor hele tiden

---

Kære Mor til 2 søde piger

Tak for dit brev og velkommen til :) Det lyder som om at I har det rigtig hyggeligt hjemme hos jer og hvor dejlige at du har mulighed for at gå hjemme med begge dine piger :)

Din yngste datter er i separationsfasen og det er helt naturligt at hun lige nu klynger sig ekstra meget til dig og helst vil opleve verden fra din favn. Det er kun tegn på at hun er rigtig godt igang med en sund udvikling.

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer hende hver dag.

De første tegn på at dit barn er i færd med at knytte sig til dig er, at hun følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, hun smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. Siddende hos dig kan hun således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted, så vil hun sandsynligvis derfor begynde med at studere stedet fra dit skød, men stille og roligt vil hun turde undersøge omgivelserne, samtidig med at hun hele tiden holder øje med hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, begynder de også at udvise lidt mere selvstændighed. De begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Fra at din datter har siddet på dit skød, begynder hun at sidde på gulvet ved dine fødder og hun bevæger sig længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.

Det er det der betegnes som ...

---

---

... separationsfasen og det dækker ofte over alderen 8-10 måneder. Man kan godt allerede hos børn i 4 måneders alderen opleve barnet have en afstandstagen mod fremmede, ligesom man ofte også oplever det hos ældre børn, når de f.eks. begynder at gå - men i den alder hvor børn begynder at kravle, virker det pludseligt meget tydeligt. Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.

Så når din datter græder, når du går fra hende, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale, så er det fordi hun har brug for at se dig, for at vide at du er der. Når hun ikke kan se dig, så føler hun sig forladt og alene og hu har lige nu rigtig meget brug for også at mærke dig, blive løftet op, krammet og holdt om, fordi hun på den måde er helt sikker og dermed tryg :)

Det er derfor vigtigt at du ikke sniger dig væk og hun så pludselig opdager at du er forsvundet, for det vil gøre hende utryg og naturligt gøre at hun klynger sig ekstra til dig. I stedet vil det være rigtig godt at du f.eks. leger "borte-tit" med hende. Det er en måde at vise hende, at du stadig er der, selvom du kortvarigt ikke kan ses.

---

---

---

På samme måde vil det være en rigtig god idé at du snakker til hende, når du er på afstand af hende, så hun hele tiden kan høre at du er der og er hun begyndt at kravle så prøv at motivere hende til at følge dig. Når du f.eks. går i køkkenet og hun er i stuen, så snak med hende, stik hovedet hen i døråbningen, så hun kan se dig og sig f.eks. "jeg er lige her, skat, kom herud" eller lignende, så hun hele tiden betrygges i at du er der og så hun ikke føler sig forladt og så hun samtidig også stille og roligt lærer at hun kan opsøge dig :)

Jeg vil også foreslå dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling". Håber du hermed er hjulpet lidt på vej og har lidt idé om, hvorfor din datter reagerer som hun gør lige nu :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---