Svar: Redskaber til sensitiv storebror med signalstærk lillesøster søges
Kære Mette
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille dreng og de udfordringer der er mellem ham og lillesøster :)
Det er meget flot set af dig, hvordan de to børn reagerer på hinanden og hvorfor. Du har en meget fin fornemmelse af dine børn og det er rigtigt dejligt at læse :)
Lillesøster er naturligt mere invaderende nu, hvor hun rejser sig, går og bevidst tager fat i både storebror og i ting, og hun er samtidig naturligt så lille, at hun ikke ved hvad det hun gør betyder for ham. Storebror er rigtig glad for sin lillesøster og vil hende bestemt ikke ondt, men nogle gange er hun for meget for ham og det er naturligt rigtig svært for ham at sige fra. Han er jo stadig også en meget lille dreng, der er igang med at lære, hvordan man tager hensyn :)
Jeg er overbevist om at storebror godt ved at der skal tages hensyn til lillesøster, det behøver I ikke sige igen og igen ... Og det som umiddelbart falde mig i øjnene, når jeg læser, hvordan I møder ham i situationen er at I siger "det er ikke rart for hende", "vær forsigtig med hende", "ikke skrige af hende", "find på noget, hvor hun kan være med" osv. og at det således er hende der ...
... er i fokus.
Mit råd er at I skal prøve at sætte storebror i fokus "Jeg kan godt forstå du synes lillesøster er irriterende lige nu", "tog hun din bil, det skal hun heller ikke", "det er ikke rart, når hun hiver dig i tøjet", "du vil gerne nogle gange lege alene" - så han føler sig set og mødt. Så I har fokus på hans følelser og det han synes er svært og ikke på hende. Og derefter kan I så tale med ham om, hvordan han kan reagere hensigtsmæssigt, forklare hvorfor hun gør det, tale med ham om at hente jer og give ham forskellige forslag - men ikke før, at han hører direkte, at I godt forstår, hvad det er han reagerer på. At I forstår at han synes hun er irriterende og at det er helt okay, at han nogle gange har det rigtig svært med hende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så tænker jeg også at de to ikke altid skal lege sammen, at det er vigtigt at han får lov til at have sine ting for sig selv og at du nogle gange fjerner hende og laver noget andet med hende - netop for at give ham en pause ... :) Ligesom du nogle gange skal prioritere at lave noget med ham alene - hvilket du sandsynligvis også allerede gør :)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.