Svar: Vil kun have små sutter
Kære Charlotte
Tak for dit brev :)
Spørger man producenterne af sutter, så er der naturligvis en grund til at sutterne skifter størrelse i takt med barnets alder. Ofte ændrer sutterne også lidt facon. Det handler om at sutterne til de yngste børn ofte er lavet, så de i facon minder om, når barnet får bryst eller flaske og at måden barnet skal sutte på skal være nogenlunde ens.
Hos de lidt større børn har sutten så en facon, der træner barnet i at lukke læberne mere sammen, hvilket er vigtigt i forhold til at skulle spise skemad. Og hos de endnu større børn vil sutten kunne have en anden hårdhedsgrad, være lavet af et lidt andet materiale osv. som stimulerer barnets mund på en ny måde. Både for at lære barnet at trække vejret gennem næsen i stedet for gennem munden og også for at påvirke mundhulens udvikling i forhold til sprog osv.
Spørger man producenterne af sutter, så vil de derfor normalt sige at man bør bruge en sut der passer til barnets alder og de vil generelt fraråde at man bruger en helt lille sut til de store børn ...
MEN, når det er sagt, så er der jo børn, der som din datter, føler så stor tryghed ved deres ...
... lille sut, at de ikke ønsker at skifte og hvad gør man så ... Du skal naturligvis overveje om det handler om tilvænning, fordi sutten kan være lavet af et lidt hårdere materiale, kan have dupper eller andet, som hun ikke lige vil acceptere med det samme eller om hun simpelhen ikke bryder sig om det ... Hvis der ikke er andre muligheder vil hun måske acceptere det du tilbyder, eller hun vil måske stoppe med at bruge sut, hvilket jo også kan være i orden (med mindre hun vælger tommelfingeren i stedet ...).

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker dog at du jo ikke kan tvinge hende til at tage en sut og vælger hun en bestemt model frem for en anden, så er du jo et eller andet sted nødt til at acceptere dette. Man kan jo sige at mors bryst jo heller ikke ændrer størrelse i takt med at barnet vokser ... og et eller andet sted, så handler det jo meget om at hun generelt ikke skal gå med sutten i munden hele dagen og ikke skal tale med den i munden. Det er vigtigt at du generelt er opmærksom på hvordan I bruger sutten, i hvilke situationer og at det ikke bør påvirke hverken hendes sprog eller tandstilling.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.