Annonce

Annonce

Svar: Ammestop nu eller senere?


19. september 2012

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Anna

Tak for dit brev og velkommen til - og hvor lyder det dejligt at I har mod på endnu at få et barn :)

Jeg synes du skal tale med fertilitetslægerne om, hvor meget din amning betyder. Hvis du kun ammer en gang dagligt, så kan det sagtens tænkes at det ikke vil påvirke dannelsen af æg. En evt. hormonbehandling vil også kunne ændre smagen af din mælk og det kan gøre at din dreng naturligt selv siger fra overfor brystet og amningen dermed stopper af sig selv. Det er alt andet lige ofte lettere at stoppe, hvis barnet signalerer at det gerne vil ... :)

Hvornår ammestoppet vil passe bedst er der ikke nogle faste regler for. Du kan vælge at stoppe amning nu og få kørt nogle nye rutiner ind før jeres dreng begynder vuggestue. Du kan også vælge at bibeholde amning et par måneder mere og så tage beslutningen, når han virker parat.

Fordelen ved at bibeholde amning er, at det vil være trygt og dejligt for ham, en god måde at mødes med mor på, når I har været adskilt i løbet af dagen. Ulempen ved at bibeholde amningen er, at han naturligt bliver mere og mere bevidst om brystet, jo ældre han bliver og at det kan være sværere at stoppe. Også fordi indkøring i vuggestue ofte medfører ekstra sygedage og dermed et øget behov for brystet. Her kan man jo så igen sige at det netop vil være dejligt for ham at kunne blive ammet, modsat kan man også sige, at det måske vil trække tiden ud, hvor du kan blive gravid igen - men det skal du som sagt tale med fertilitetslægerne om.

Når du vælger at stoppe amning, så skal du ikke erstatte med en flaske. Derimod vil det være en god idé at tilbyde lidt lun mælk af en kop i en overgang. Det vil være rigtig godt at du indføre et ritual, der minder om det ritual du allerede har nu. Hvor du nu f.eks. sidder og ammer ham, synger lidt, har en putteklud og en bamse hos ham, læser en historie eller lignende så skal du gøre det samme når han puttes uden brystet - og hvor mælken så i stedet gives af en kop. Det er altså en god idé at arbejde på et ritual, der ligner det nuværende, men hvor mælken gives på en anden måde, så der på den måde er genkendelighed. Og ikke flaske - men kop.

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at tage en puttebamse eller putteklud til sig og vil bruge den mere bevidst. Hvis han allerede har dette, er det fint, men ellers ville det være en god idé at introducere dette nu. Den bamse eller klud vil han også ...


Annonce

... kunne have med sig i vuggestuen og putte sig med, når han skal sove der og på den måde vil den på sigt blive en substitut for dig/jer.

Det kan være en god idé med en godnatgrød, så han er fyldt lidt ekstra op til natten og du derfor ved at han ikke vågner, fordi han er sulten. Og ja - han vil godt kunne klare sig uden yderligere mælk eller mad, fra han puttes og til næste morgen tidlig, hvis du generelt sørger for at hans tilbud om mad og væske dagen igennem er i orden.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand eller letmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med pasta, ris, kød, fisk, grøntsager, ½ hårdkogt æg osv. Eller varm middagsret til frokost, det er også helt fint. Vand af kop.

Tilbydes f.eks. en kop mælk og en banan og puttes til middagslur (dette ritual kan minde lidt om det ritual I fremover vil have om aftenen og på den måde er der også genkendelighed der)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, vand af kop

Før aftensmad: Får tilbudt lidt grønt, frugt, brød eller lignende imens aftensmaden gøres klar

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, frikadeller - kød eller fiskedeller, laks fra ovnen, rødspættefilet osv. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten og tilbydes evt. en godnatgrød.

Ammes eller tilbydes på sigt en kop lun mælk, får børstet tænder og puttes til natten ca kl 20, med puttebamse, godnathistorie, sang eller lignende.

Du kunne evt. gøre det at du i første omgang introducerer et ritual med puttebamse, sang osv. og så prøver at fjerne amningen og erstatte med en kop mælk i stedet. Hvis det går fint, så er det jo dejligt. Hvis det så viser sig at jeres dreng slet ikke er parat til det, så må du bibeholde amningen lidt længere og så vurdere ud fra hvad tiden bringer ...

Om natten vil han naturligt godt kunne have brug for stillingsskift og brug for en slurk vand, men som udgangspunkt skal han ikke have en masse vand eller mælk, når han sover og når han er blevet et år gammel :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce