Svar: Redskaber til at tackle trodsalder
Kære M og P
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres tanker og hvad I har forsøgt - og velkommen til :)
Det er især 1-3 års alderen som betegnes selvstændighedsalderen, eller trodsalderen og det er en tid der kræver ekstra stor tålmodighed, forståelse og omsorg. Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle en fornemmelse for hvordan han påvirker andre og hvordan I påvirker ham. Det betyder at han naturligt er nødt til at afprøve nogle grænser og det betyder også at han naturligt er nødt til at gøre det modsatte af jer - for kun derved kan han vise, hvem han selv er og hvad han står for.
For at udvikle sin selvstændighed, som netop er så vigtig nu, så er han nødt til at træffe egne valg og det betyder at han er nødt til nogle gange at være uenig med jer forældre. Han er nødt til at gøre det modsatte af hvad I vil og derfor vil der naturligt opstå små konflikter i hverdagen. F.eks. situationer, hvor han siger "Jeg vil!", "Nej!", "Mor skal!" osv. Og det er vigtigt at I ser dette som et sundhedstegn og ikke ser at han opfører sig forkert eller dårligt - det han gør er helt normalt :)
I denne alder handler han naturligt meget impulsivt og hans ønsker og valg er meget lystbetonet. Det betyder blandt andet at han har rigtig svært ved at træffe valg, for hvis I spørger ham om han vil have æble eller banan og han så vælger, så kan I næsten være sikre på at han efterfølgende vil have det modsatte. Eller han bliver frustreret og ked af det fordi I skrællede æblet og han ville have det skåret i både.
Han har naturligt også svært ved at forholde sig til tid og derfor har han rigtig svært ved at forstå ting der sker i bestemt rækkefølge. "Først skal du se fjernsyn og så skal du skiftes". Det kan være rigtig svært for ham at overskue, han kan godt sige ja og gå med til en sådan aftale, men når det så kommer til bleskiftet, så har han glemt aftalen og reagerer impulsivt - han vil ikke skiftes.
Derfor er det ofte en god idé i en sådan situation ikke at stille spørgsmål eller komme med forklaringer eller længere forberedelser, men i stedet tager I en beslutning om at han skal skiftes nu - og det skal han så. Hvis I mener at det er vigtigt at han får en ren ble, fordi der f.eks. er afføring i bleen og det derfor ikke kan vente, så tager I beslutningen om det, uden at give ham muligheden for forhandling. "kom du skal skiftes!" og det gør I så - også selvom det måske sker under protester. Her er det så vigtigt at I anerkender at han ikke har lyst og sætter ord på dette "jeg ved godt du ikke vil, så jeg skynder mig", og taler undervejs "så nu er det hurtigt overstået" ligesom det vil være rigtig godt at appellere til hans ønske om selvhjulpenhed og gerne ville selv ved f.eks. at lade ham selv tage bleen frem, holde cremen han skal smøres med, lade ham selv prøve at smøre, løfte enden osv.
Når han protestere over at far hjælper og kræver at det skal være mor, så skal I forsøge at finde ud af, hvad det handler om, for der kan være flere ting i dette. For det første kan det naturligvis godt være en måde at afprøve grænser på, hvor det vil være rigtig fint at far svarer "jeg ved godt du gerne vil have mor, men nu hjælper jeg dig og bagefter kommer du ind til mor igen" - ligesom mor kan bakke op "jeg er lige her, men nu skifter far dig". Men hos jer, er det sandsynligvis ofte udtryk for at jeres dreng har brug for mor og sikkerheden for at mor prioriterer ham - netop fordi han er blevet storebror.
Lillebror fylder meget mere nu end han gjorde tidligere. Han smiler bevidst til alt og alle, triller omkring, pludrer, sidder med ved bordet osv. og er naturligt en rival til jeres opmærksomhed og jeres kærlighed. Og det er rigtig svært at være storebror. Det er helt naturligt at storebror bliver usikker på hvor han har jer og hvad ...
... hans rolle er. Det er helt naturligt at der kommer lidt søskendejalousi ind over og det handler ofte om:
- Barnet føler sig tilsidesat
- Barnet føler sig ikke som den foretrukne
- Barnet føler ikke ligeværdighed til forældrenes kærlighed
- Barnet oplever at have en rival
- Barnet føler sig usynlig
- Barnet føler at pladsen i mors hjerte er usikker
- Barnet føler ikke at der er kærlighed nok til alle
I har det sandsynligvis sådan at I tænker, at I jo netop giver storebror ekstra meget opmærksomhed, fordi han ikke skal føle sig uden for - men det ændrer ikke på at han naturligt kan føle sin plads usikker. Og det går ofte på mor, fordi det netop jo er mor der er gravid, kommer hjem med den lille, sidder og ammer, dikke-dikker, kysser og kæler rigtig meget med lillebror ... :)
Derfor er det vigtigt at I forsøger at finde en balance, hvor mor også prioriterer at være der for storebror og f.eks. prioriterer tid ved sengekanten om aftenen. Det er ofte det eneste tidspunkt på dagen, hvor storebror kan være sikker på at have jer for sig selv og det higer han naturligt efter :)
I forhold til at lære ham at være i egen seng og gøre ham tryg ved dette, så er det ikke nogen god idé at lukke døren. Det er vigtigt at han kan høre at I er der og ikke føler sig skubbet væk eller lukket ude af det fællesskab han ved I har og som han naturligt gerne vil være en del af. Samtidig skal han naturligvis lære at, når det er sovetid, så skal han være i sin seng.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil anbefale jer at bruge det jeg kalder for "stryge tøj metoden". Det handler om at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj. Når I stiller jer og laver noget praktisk, så signalerer I at der ikke sker noget spændende nu, I har kedelige ting at lave, I sidder ikke i stuen og hygger jer og laver derfor ikke noget han går glip af. Og det er her vigtigt at I står på værelset eller lige foran døren ind til værelset, så han kan se jer og se at I ikke er forsvundet, men at I netop står og er igang med noget kedeligt. Han skal altså ikke behøve stige ud af sin seng for at se hvad I laver, men kan blive liggende, hvor han er puttet.
Samtidig kan man I verbalt betrygge ham og fortælle hvad I gerne vil have ham til ”jeg er lige her, læg du dig ned”. Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender et signal til ham om at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove. Jeres dreng kan kalde "moooarr ...?" eller "faaar...?" og I kan svare igen ”ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove”. Så I er der, betrygger og beroliger og samtidig lærer ham at han fint kan lægge sig til sove i sengen, hvor han er.
På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig at han vil være langt mere rolig ved at være i sin seng.
På den måde kan I altså sende tydelige signaler om at det ikke er legetid eller tid til underholdning, men sovetid nu. I viser ham at det der foregår efter sengetid er kedeligt. I skal betrygge ham ved jeres tilstedeværelse (være i nærheden) og ved verbalt at fortælle ham, hvad I vil. Netop det at han selv begynder at lægge sig ned er vigtigt i forhold til at forstå, at det faktisk er det I forventer at han gør nu og at det ikke er tid til leg :) Og samtidig vil han også få en fornemmelse af at I ikke har puttet ham i seng imens I så sidder og hygger med lillebror eller hinanden i stuen :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.