Svar: Sover ikke om dagen uden gråd, protest og gåture
Kære Majbritt
Tak for dit brev :)
Når børn bliver 8-10 måneder gamle, så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget - både motorisk og mentalt. Og det er helt naturligt at børn i den alder, begynder at protestere, når de skal puttes. Jeres dreng er så gammel nu, at han er meget bevidst om hvad der sker omkring ham. Han nyder at følge med og det er tydeligt at han ikke vil gå glip af noget. Jo mere aktivitet, jo bedre er det.
Men han har naturligt stadig brug for sin søvn og brug for de afbræk søvnen giver i løbet af dagen - også selvom han protesterer og måske ikke altid viser træthedstegn og derfor er det rigtig godt at du holder fast i at han skal sove.
Det vil være relevant at han sover to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur og det er således helt normalt at han ikke kan sove om eftermiddagen. Det vil ofte også være sådan at han sover kortere tid end han plejer, og mange børn vil i denne alder trives med ca. 2 ½ times søvn i løbet af dagen. Det kan f.eks. være en formiddagslur på 45-60 minutter og en middagslur på 1 ½ time, måske lidt mere.
Det kan være en rigtig god idé at give ham lidt små mellemmåltider, hvor han får mad i hånden og mad som skal arbejdes lidt mere med, tygge og bevægelserne skal koordineres. Det er med til at stimulere ham mentalt, samtidig med at det giver en god mæthed, hvilket også er en god forudsætning for at kunne sove. Skemad er derfor også stadig vigtigt sammen med mad i stykker :)
Du fortæller at han ikke længere er glad for grød og det er okay at du lige nu holder en pause med det, men prøv igen om en lille uges tid at give lidt grød en gang imellem. Det sikrer ham en god mæthed og han har stadig lettere ved at optage næringen fra grød og mos, samtidig giver det dig mulighed for at energiberige hans mad bedre, som du også selv er inde på :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, øllebrød eller havregryn med mælk som nu, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg og gerne suppleret med æg, grønt osv. som du allerede gør. Suppler også ...
... gerne med grøntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet, f.eks. rester fra aftenmaden eller mos fra glas/frost) for at sikre at han bliver fyldt godt nok op og derfor sover lidt bedre.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende som nu. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Familiemad, udgangspunktet er det I andre spiser - kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Gode børnevenlige retter kan f.eks. være pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, laks fra ovnen, fiskefrikadeller osv. Vand af kop.
Kommer evt. i bad, gøres klar til natten.
Flaske og puttes til natten 19.30-20

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23-24: Flaske
Du skriver at han aldrig rigtig har haft nogen rytme og jeg håber at min plan for dagen her giver lidt idé til, hvordan I kan få mere rytme ind. Det kan tænkes at han skal puttes lidt senere dagen igennem, end I normalt gør. Derudover vil jeg foreslå at når du putter ham om dagen, så kan det være en god idé at får lov til at sidde op i sin vogn, kikker på verden, bliver fyldt op med oplevelser osv. På den måde anerkender du at han netop har lyst til at følge med og ikke vil gå glip af noget og når han så er klar til at sove, så puttes han. Læg her mærke til klokken og hvad tid han reelt er klar til at sove, det kan give dig et indtryk af, hvornår det vil være passende at putte ham - også uden at du så behøver køre ham :)
Jeg vil også anbefale at han får en flaske at sove på inden sin middagslur. Det sikrer også at han sover bedre, men er samtidig også nødvendigt for at han både får væske nok, men også mælk nok - og også sit behov for jern dækket. Det må anbefales at han får ca 600 ml mælk dagligt, med den alder han har :) Derfor de tre flasker inden middagslur, aften og sen aften :) Og derudover lidt tykmælk om eftermiddagen, ost sovs osv. Det er helt fint :)
Fedtstof skal han stadig have - både via smør du kommer på brødet, sovs I spiser til maden, olier du giver ham på og i grøntsagerne, typer af fisk du vælger, ost, surmælksprodukter osv.
Håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder