Brev:
Nedtrappe natamning
Kære Helen
Jeg har læst rigtig mange af dine svar her på siden og har også flere af dine bøger. Alligevel har jeg det som så mange andre; når det kommer til at skulle planlægge en ændring over for ens egen lille pode, bliver det pludseligt lidt uoverskueligt, og jeg vil nødig gå i gang med nat-ændringer uden at have en klar plan at forholde mig til for så vidt muligt at undgå gråd og tænders gnidsel.
Situationen er at jeg har en søn på nu 9½ måned. Han bliver ammet, når han bliver puttet kl. ca. 20:00, derefter tager jeg ham op og han ammer i søvne ved 22.30-tiden, når jeg går i seng (i håb om at han skal sove længere inden han vågner igen), derefter ml. kl. 2 og 3, når han vågner og græder, og igen ca kl. 5:45 - sidste amning i håb om at få ham til at sove igen, hvilket også ofte lykkes for en lille times tid.
I nat havde han så lige en ekstra amning kl. 01 om natten. Da han lige var blevet ammet kl. 23, syntes jeg det var for tidligt, så jeg prøvede at trøste ham med sut, kærlige ord og aen, men han hidsede sig mere og mere op og til sidst var det regulær skrål - han lyder mest vred, snarere end ked af det - og jeg tog ham op og ammede ham, da jeg netop mangler en plan. Jeg har ikke lyst til at udholde gråd osv - hverken for hans eller vores skyld - hvis ikke jeg ved ...
... 100% at jeg har en plan for at følge op på det de kommende nætter...
Om dagen spiser han havregrød kl. 8:30-9:00, øllebrød og rugbrødshapsere kl. ca 12-13, ammes om eftermiddagen, mos på glas (noget med grøntsager, ris og kød) ved 16:30-tiden og det samme igen ved 18:30 tiden hvor han også får et udvalg af kogte grøntsager skåret i bjælker og bukketter, som han nyder at sidde og tygge i.
Jeg synes at vores mad om dagen er ret ustruktureret. Jeg er gået fra at fuldtidsamme ham, hvilket jeg bare har nydt i fulde drag - både nærhedsmæssigt og rent praktisk - til at jeg synes det er vildt besværligt med alt det mad og planlægning. Han tog enormt lang tid om at lære at spise med ske, i 6-7 måneders-alderen (en hel måned), og nu vil han ikke synke mad, som ikke er lind - bare der er små klumper i hans mos, spytter han det ud igen. Og alt rugbrød, grøntsager og frugt gnaskes godt og grundigt og spyttes også ud igen.
Jeg tænker at hans hyppige natamning også hænger sammen med hans spisning om dagen, selvom meget af det sikkert også er vane, tryghed og hygge.
Jeg håber meget du kan hjælpe os med nogle gode råd, både mht mad om dagen og afvænning om natten. Jeg ved at det er lidt to spørgsmål i ét, men jeg synes de hænger tæt sammen - er det ikke rigtigt?
De bedste hilsner
Monica
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.