Brev:
Kort søvn
Kære Helen.
Jeg har en datter på næsten 6 ½ måned som ofte bare sover kort og jeg vil gerne høre om jeg skal ændre på noget eller er det bare hendes rytme og behov der er til disse korte lurer.
Min datter er et mildt barn, der smiler og ikke på nogen måder er krævende. Hun er meget observerende og god til at lege selv.
Fra hun var 6 uger gammel, har hun fået en kombination af flaske og amning. Grunden til at det har kunne lade sig gøre at holde amningen i gang er absolut fordi hun er mild. Men jeg har kæmpet med at få hende til at fortsætte med brystet, selvom det har kostet hende mange tårer og i dag tror jeg ikke at jeg skulle have holdt ved.
Den daglige rytmen er således...
6.30 Vågner, kommer over i min seng og bliver ammet lidt. Falder ikke i søvn igen, men vi leger i sengen ½ time til en 1 time.
8 hirsegrød ca ½ dl og nogle skefulde af lidt grovere grød og vand, derefter lidt leg, det kan være fælles leg på legetæppet eller fx leg i badekar med bolde. Mens vores begges morgenmad laves leger hun på legetæppet.
9.40 Puttes og tilbydes 150 ml mælk afhængig af om hun har haft lyst til grøden og hvor meget drikker hun den mælk hun trænge til. Vi ligger i min seng hvor hun får ganske lidt bryst bagefter og mere bruger brystet som sut. Falder nogen gange i søvn med brystet i munden og andre gange ikke. Sover mellem 35 og 45 min. Når hun vågner er hun glad smilende og snakkende...Jeg har forsøgt at ligge mig igen ved siden af hende, men jeg kan ikke få hende til at sove igen. Men hun er heller ikke på nogen måde utilfreds.
Der leges fysisk måske øver vi at hun triller oppe i sengen eller det at rejse sig og få en svingtur efterfølgende. Vi handler også ofte efter denne lur, hvor hun sidder i barnevognen. Siger selv til hvis hun ønsker at ligge igen.
12 frokost, hirsegrød med et eller andet i torskerogn eller blomkål eller andet. Der øves i at putte andet i maden, der drikkes vand.
13 Puttes, igen i sengen, tilbydes igen samme mængde mælk og derefter bryst og falder også i søvn. Sover oftes 35-40 min. Få gange har hun været til at få til at falde i søvn igen, ved at jeg ligger mig ved siden af hende og efter 20 min sover hun. Nogen gange er hun dog så træt at hun selv formår at komme videre i sin søvn og så sover hun ofte 1½ til 2 timer, men det er sjældent og ikke hver uge.
Der tilbydes grød med jordbær i, efter luren.
Der leges efterfølgende, måske på stor bold, legetæppe eller ude og gå.
Mellem kl 16 og kl 17 ny lur med samme ritual, hvis kun har sovet de 35-45 min ved de 2 foregående lurer. De dage hvor 2. lur har været lang, er der ikke nogen 3. lur.
18-18.30 mad, grød igen og vand.
19-19.30 op i min seng, tilbydes flaske, lidt bryst, der synges og ofte liver hun op efter at have tømt flasken. Hvis hun ikke sover indenfor en halv time, ligger jeg hende over i hendes egen seng, i mit soveværelse. Hun smiler bredt og ser sig begejstret omkring i sengen, acceptere det uden videre og bruger måske ½ time på at falde i søvn derovre. Det vil sige ofte går ...
... der en time med at sige farvel til dagen.
Jeg hører oftest ikke noget til hende inden jeg ved midnatstid giver hende 200 ml mælk på flaske og hun sover. I løbet af natten kan jeg godt høre hun roder rundt, men siger ikke noget og jeg er ikke sikker på hun er vågen, hvis hun er falder hun selv i søvn igen.
Min datter begynder at smile og vise begejstring hver gang jeg ligger hende på min seng og når jeg ligger hende i hendes egen seng. Hun viser den samme begejstring når jeg kommer med hendes dyne. Det er som om hun elsker at være i sengen. Hun piller og kigger meget på betrækket på dynen. Sutter på dynebetrækket, undersøger sin bamse, undersøger sine tæer og hænder, laver lydprøver og meget andet. Når hun vågner af en lur er det første der sker ofte at hun sætter lydene i gang og de er glade og sjove.
Det kan tage alt fra 10 min til 45 min at få hende til at sove, det er ikke altid at jeg rammer ”søvntoget” og jeg tænker at det er fordi hun er så mild og nem.
Jeg kan ikke huske hvor lang tid tilbage det har været sådan med de korte lurer. Men jeg tror det har være sådan i hvert fald 4 måneder. Førhen faldt hun i søvn på ammepuden og vågnede når jeg flyttede hende. Så hvis hun skulle sove mere, ja så sad jeg ofte med hende. En periode sov hun i barnevogn ude på altanen. Men amning på ammepuden blev meget besværet i slutningen af den periode hvor hun lå i skinne med hofterne og for ikke at få skader i arme og hænder, begyndte jeg at bruge liggende amning og da soveværelset er på 1. sal synes jeg der var langt med et sovende barn ud på altanen til barnevognen. Dengang prøvede jeg også at få hende til at falde i søvn selv ude i barnevognen, men det lykkedes ikke.
Hvis jeg er nogen steder, kan jeg give flaske og gå en kort tur og stille barnevognen og lade hende falde i søvn selv. Jeg har prøvet det et par gange nu, men jeg fornemmer at det ikke vil være et problem at falde i søvn der.
Jeg har altså en datter, der er alsidig i hvordan hun falder i søvn, synes jeg. Derfor er jeg i tvivl om det her overhovedet er et problem.
Jeg har dog dage, hvor jeg kan se at min datter er træt og hvor hun kun kan holde sig vågen 2 timer af gangen og hvor hun har brug for hjælp til søvnen. Mest af alt tror jeg at hun kun skal have en længere lur, hvis jeg kan se at hun ikke er i humør. Men måske snyder hun og skjuler sin træthed med smil og grin...jeg er lidt usikker på det.
Jeg ved godt at mere varieret mad vil gøre hende mere træt, jeg arbejder stille og roligt hen mod det.
Jeg er i tvivl om jeg stimulere min datter tilstrækkeligt, for det er det eneste punkt hvor jeg måske bør gøre mere.
Jeg er i øvrigt alene med min datter. Mine forældre passer hende et par timer 2 gange om ugen og hun har også overnattet hos dem for nylig. Græd da hun skulle sove, men ellers var der ikke nogen problemer.
Jeg har meget stor glæde af at læse dine svar og de hjælper mig til at finde min egen vej sammen med min datter, således at det passer med hendes og min rytme her i livet.
Kærlig hilsen
Pia
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.