Svar: Hjælp, han afviser brystet
Kære lidt triste mor
Tak for dit brev :)
Rigtig mange børn siger fra overfor brystet i 9 måneders alderen og det er okay :)
Du må netop gerne begynde at give ham mere komælk nu og han kan fint få sit behov for mælk dækket på anden vis.
Det kan, som du skriver, føles lidt trist, når amningen næsten stopper fra den ene dag til den anden, modsat, så tænker jeg også at det er vigtigt at lytte til de signaler barnet sender. Din dreng nyder at få brystet om aftenen inden putning og den amning synes jeg du skal bibeholde, men de to øvrige amninger skal I springe over.
At gøre det på denne måde vil gøre at din krop også får mulighed for at følge med så du ikke pludselig får en brystbetændelse og du kan stille og roligt indstille dig på at amningen på et tidspunkt stopper helt. Samtidig sikrer du ham lidt ekstra væske og næring og stadig også tryghed via aftenamningen og det er godt.
Du kan godt blive ved med at tilbyde brystet i løbet af dagen eller tidlig morgen og gør du det, så kan du også godt opnå at han igen tager brystet. Men det vil ofte give den udfordring, at han så ikke senere siger fra. Så er det dig der skal træffe beslutningen om at amningen skal stoppe og det ofte på et tidspunkt, hvor det vil være sværere fordi han vil være langt mere bevidst - og derfor kan det være ekstra svært at stoppe for både mor og barn. Det er altid lettest at stoppe, hvis både mor og barn er enige om det - og ellers er det ofte ...
... lettest, hvis man som i jeres tillfælde følger barnets nedtrapning.
Du kan bruge sødmælk i grød og mos, du kan også bruge modermælkserstatning. Du kan give sødmælk af kop og du kan tilbyde ham A38, neutral sødmælksyoghurt eller lignende. Du kan give ham ost, som også er en vigtig kilde til kalk. Du kan lave sovs til jeres mad osv. Og på den måde kan hans behov for mælk stadig blive dækket ind. Den aftenamning han får giver ham sandsynligvis en ret stor mængde. Jeg kunne godt forestille mig at han drikker 200 ml hos dig, måske mere. Det betyder at han vil skulle have ca. 300 ml dækket via kosten og lidt mælk af kop og det kan han sagtens få - et glas mælk morgen og aften og en portion tykmælk og lidt ost, så er han dækket rigtig fint ind :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vand er den bedste tørstslukker og det er vigtigt at du holder fast i at han også stadig skal drikke vand af kop. Planen for dagen ser i øvrigt rigtig fin ud :)
Det er vigtigt at du ikke føler at han afviser dig - for det gør han ikke - det er ikke dig, men brystet han afviser. Han er så gammel nu at han er udmærket klar over at det er to forskellige ting - du ser det også når han dier og pludselig bider dig. Han er her helt bevidst om at han får en reaktion, når han sætter tænderne i dig. Så brystet er noget andet end mor og det ved han godt. Husk på at den gode mor sidder i hjertet og ikke i brysterne - og nyd så aftenamningen så længe I begge er glade for den:)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!