Svar: Flytter til USA
Kære lidt bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som en meget spændende mulighed at skulle bo et lille års tid i USA og det vil blive en stor oplevelse for jer alle fire. Det lyder dog også udfordrende, der bliver mange nye ting at forholde sig til og jeg tænker et eller andet sted, at I ikke kan forberede jeres ældste dreng, men er nødt til at se hvad tiden bringer og tage en ting af gangen.
Det lyder fornuftigt ikke at forberede ham alt for meget inden, for han vil med en alder på kun 2.5 år ikke kunne forholde sig til tiden og hvad det hele er. Det vil derimod være rigtig godt og vigtigt at I er der og giver ham den tid han viser behov for, når I først er der ovre og heldigvis lyder det som om at du har tid og mulighed for at være hundrede procent fleksibel. Du skal gå hjemme på barsel og han har derfor fuld mulighed for at flekse.
Det vil naturligt være en stressfaktor for ham at blive sat i en vuggestue, hvor han er sat i en situation med helt nye voksne og børn, nye regler og rutiner og et helt nyt sprog - han vil ikke kunne tale med dem og de ord han kan, vil de ikke kunne forstå. Han vil være overladt til at pege og gestikulere og følge med. Han vil sandsynligvis godt kunne klare det, men det vil være hårdt, han vil naturligt bruge rigtig mange ressourcer på at finde ud af at være der og vil naturligt blive meget træt.
Du kan ikke begynde at lære ham engelsk. Det må komme hen af vejen og I kan naturligvis godt læse små bøger, hvor du prøver at sige nogle engelske ord, for at hjælpe ham lidt på vej :) Men det er vigtigt at du fortsat taler dansk til ham, så han kender sin mor, som ...
... mor nu er og stadig kan kommunikere hundrede procent som han plejer med dig.
Jeg tænker at du må se hvordan det går i vuggestuen. Hvis han er glad for det, glider ind i mængden og nyder at lege med de andre børn, så er det super. Det kan sagtens være, børn har jo en fantastisk evne til at omstille sig og er rigtig gode til at kommunikere selvom de ikke har det verbale sprog. Han vil med den alder han har, naturligt kunne pege, ryste på hovedet osv. og vil godt kunne markere, hvis der er noget han ikke er tilfreds med, ligesom han også vil vise, hvis han er glad.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han modsat er rigtig ked af at komme der og du kan mærke at han har svært ved det, så tænker jeg at I måske skulle overveje hvorvidt han skal være der. Du er hjemme på barsel og har derfor mulighed for at have ham hjemme. I stedet kan I så gå i legestue eller lignende, hvor du kan være med. På den måde vil han stadig kunne komme ud og lege med andre, men du vil være der til at hjælpe ham og støtte ham og gøre ham tryg. I jeres situation er det jo et spørgsmål om måneder - I skal ikke være udstationeret i flere år og det vigtigste er at I alle har det godt og trives med situationen som den er - og når vi mærker at børnene har det godt, så har vi det jo ofte også godt ... :)
Så mit råd til jer vil være at tage en dag af gangen og se hvad der sker. Giv vuggestuen en chance og se hvordan han reagerer på det og hvis det går, så er det fint, men hvis han ikke trives med det, så lad ham være hjemme sammen med mor og lillebror og find så nogle aktiviteter som I tre kan tage jer til bare en til to gange om ugen ... :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.