Svar: Søster hård ved lillebror
Hej med dig
Tak for dit brev og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)
Det I oplever er helt normalt, jeres datter reagerer naturligt. Det er rigtigt svært at få en lillebror - også selvom hun holder af ham og du har helt ret, når du skriver at hun er jaloux. Hun har det rigtigt svært lige nu.
Søskendejalousi handler om tre meget store følelser: Sorg, vrede og angst. Sorgen handler om at hun har mistet retten til at have jer for sig selv. Vreden handler om at I har sat hende i denne situation og den vil ofte være rettet mod mor. Angsten handler om at hun er bange for at I vil elske ham højere end I elsker hende og at han tager hendes plads. Og det er store og meget voldsomme følelser, som I naturligt skal anerkende og forsøge at rumme.
Du kan sammenligne det med at din mand kom hjem med en anden kvinde. Puttede og kælede med hende, kyssede, krammede osv. Du kunne se at når de to kikkede på hinanden, så var det med et særligt blik, hans stemme ændrede sig - han var forelsket i hende ... Hvordan ville du have det? Det er lidt den samme situation, som vi stiller vores ældste i, når vi bringer en ny baby ind i familien. Det er meget svært og det bliver sværere nu, hvor han har en alder, hvor han naturligt også gør mere opmærksom på sig selv, responderer med smil og charmerer alt og alle. Selvom I måske forsøger at minimere jeres kærtegn til ham, når storesøster er i nærheden, selvom I forsøger at give hende ekstra opmærksomhed, så fornemmer hun tydeligt at han er noget særligt.
Nogle gange kan det være en rigtig god idé at spørge sig selv "hvad ville hjælpe mig i denne situation?" Hvad ville hjælpe dig, hvis du så din mand sidde og knuse og kramme med en anden kvinde? Jeg tænker at det der ville hjælpe dig mest, ville nok være at din mand holdt om dig, så dig og var der for dig. Fortalte dig igen og igen at han elskede dig, at du var noget ganske særligt og at ingen nogensinde kunne tage din plads. Du var hans pige! Og det er præcis det du skal gøre for din datter. Du skal fortælle hende igen og igen, hvor dejlig hun er og hvor glad du er for at du/I har hende. At I slet ikke ville vide, hvad I skulle gøre, hvis hun ikke var der mere, for hun betyder alt for jer.
Når I reagerer med at skælde ud, så øges hendes indtryk af at lillebror betyder mere end hun gør .. Når I siger at han er en baby og ikke tåler så meget, så bekræfter I at han er noget særligt og en man skal tage særlige hensyn overfor .. Når I siger "nu vil jeg gerne have du sætter dig ned ved siden af lillebror" eller "skal vi synge en sang sammen for lillebror" så er han igen i fokus ...
Jeres datter sætter meget fint ord på, når ...
... hun siger "han lå jo lige og hyggede sig på tæppet" underforstået - læg ham der igen. Hun viser det, når hun konsekvent prøver at gøre det samme som ham - kæmper om kruset, vil lege med hans legetøj osv. Det er alt sammen udtryk for at hun er usikker på sin rolle, usikker på hvordan hun er og skal være i forhold til ham.
Det kan være en rigtig god idé at vise hende billeder fra dengang hun var en baby. Vis hende at hun at hun både den gang og nu var lige så sød, ligeså dejlig, ligeså kær. Tal med hende om hvordan hun var som baby, fjollede og søde ting hun gjorde. Fortæl hende, hvad I lavede og hvordan hun var, så hun hører at du var og stadig er ligeså forelsket i hende, som du er i ham.
Prøv at sætte ord på hendes følelser og legaliser at hun har de følelser hun har. "Jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende, det er helt okay". Og også nogle gange sige "jeg ved godt du gerne vil have mig for dig selv, jeg vil også rigtig gerne være sammen med dig skat, skal vi ikke aftale ..." så hun hører at du også vil hende, at du savner jeres tid før lillebror kom og at I så kan lave en aftale om hvordan I kan få lidt af den tid tilbage. Det er her så rigtig vigtigt at du overholder den aftale du har lavet, ellers vil du skuffe hende alt for meget.
Jeres datters følelser handler om at hun:
- Føler sig tilsidesat
- Føler ikke at hun er den foretrukne
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Føler sig uværdig til jeres kærlighed og sammenligner sig med sin lillebror, som i hendes øjne naturligt er en rival
- Føler sig usynlig
- Føler ikke at der er tilstrækkeligt med kærlighed til alle
- føler at "min plads i mors hjerte er alt for usikker"
Desværre så er det vi føler ikke altid helt logisk - vi kan godt sige til os selv at vi er elsket, at vi blive set, mødt og hørt - men i hjertet føles det bare anderledes. Jeg kan tydeligt se ud af dit brev, at I forsøger at give hende masser af opmærksomhed, I har bedt familien tage særlige hensyn til hende og I tager måske næsten mere hensyn til hende nu, end I gjorde før lillebror kom. Men det ændrer ikke på at hun stadig føler sin plads i familien usikker og at hun har rigtig meget brug for at vide (igen og igen og igen), hvor meget hun betyder for jer :)
Det kan være en rigtig god idé at læse bøger for hende om at få en baby i huset. Der findes mange gode børnebøger om dette emne. F.eks. "Er jeg stor nu?" om Valdemar på 4 år, der skal være storebror. Eller "Jeg vil også være en baby", en gammel bog af Mats Leten, eller f.eks. "Laura får en lillebror". En tur på biblioteket kan være en god idé - der er mange muligheder.
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.