Svar: Time-outs

---

Kære Jannie

Tak for dit spørgsmål:)

Time out er en metode, som går ud på at sætte barnet på værelset, hvis det gør noget forkert. Det bør kun bruges, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt.

Time out kan bruges til børn fra ca. 5-års-alderen, fordi man i den alder forventer, at barnet er bevidst om sine handlinger og hjernemæssigt har modenhed til at vide, når det har gjort noget forkert. Derfor bruges time out heller ikke over for børn, der er fortvivlede og ulykkelige.

Barnet bør kun være på værelset i det antal minutter, som barnet er år. Det vil sige, at et barn på 5 år kan sendes på værelset i fem minutter. Du skal ikke være på værelset sammen med din datter, men være lige uden for døren og du skal give hende en forklaring "Jeg sætter dig herind, fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre.” Idéen med time out er, at barnet får mulighed for i enrum at “tænke over tingene” og ikke det, som du hos jer oplever lige nu, at hun næsten synes det er hyggeligt at I går på værelset, fordi I gør det sammen ...

Problemet med at bruge en time-out er, at man som forældre griber efter denne løsning for at stoppe et problem her og nu - og det kan også være rigtigt nok, men nogle gange får barnet en time-out uden at vi egentlig helt ved, hvad der ligger bag barnets handlinger. Når barnet opfører sig dårligt er der ofte en årsag til det og vi kan risikere at sende barnet væk fra os, når det egentlig har allermest brug for os og trænger til at vi er der, at vi lytter.

Man kan også bruge det der kaldes for en "tænketrappe" eller "tænkestol". Når børn er frustrerede og handler trodsigt eller bevidst gør noget forkert, så kan ...

---

---

... det nogle gange hjælpe barnet at bringe det hen på trappetrinnet eller på en bestemt stol. Hensigten er at afbryde den handling barnet har gang i og lade det sidde og tænke over sin opførsel. Denne metode kan virke, fordi barnet ikke føler sig sendt væk, men stadig er en del af det der foregår, samtidig med at de har mulighed for at falde til ro.

Men det er ikke den første løsning man bør gribe til. Det er en metode, der kan bruges, efter du i et roligt tonefald har appelleret til dit barn om at opføre sig mere hensigtsmæssigt. Og det er rigtig vigtigt at man ikke gør det til en kamp, hvor barnet placeres på stolen og med det samme rejser sig eller løber sin vej. Hvis barnet ikke vil sidde der og bliver ved med at gå, så sender barnet et tydeligt signal om at "det er ikke det her, jeg har brug for!" og det er vigtigt at lytte til dette.

I stedet for at sætte barnet væk, så kan det være en god idé at gå med barnet. Så når din datter opfører sig dårligt, så gå med hende, gå ud på den anden side af væggen, gå ud i et andet rum. Fjern hende fra situationen, afbryd det hun er igang med, som er forkert.

---

---

---

Og så sæt dig med hende og tal med hende om, hvad der er sket. Hvorfor du vælger at gå ud, at du ikke vil lege, men vil tale med hende. Og tal så situationen igennem med hende, og hvad der er sket og hvordan hun kan tackle en sådan situation en anden gang.

Tal med hende om, hvordan hun opfører sig, hvad det gør ved de andre, hvem det går ud over osv. og hvad du forventer af hende. Og lav så også aftaler med hende om, hvordan det foregår når I går tilbage til de andre igen.

I min nye bog "Helens bog om gråd og trøst", der udkommer den 5. september kan man læse om netop disse metoder :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---