Annonce

Annonce

Brev:

Natlig uro - endnu!


22. august 2012

Kategori:
Alder:
2 år

Natlig uro - endnu!

Hej Helen,

jeg ville ønske, jeg snart kunne berette om bedring, men vores lille datter på 2 år og 14 dage synes ikke, det skal være nemt for hendes forældre.

Vi har lige haft en rigtig god periode, hvor hun lagde sig pænt til at sove om aftenen. Vi opdagede, at hun slet ikke var træt nok til at blive puttet til de sædvanlige 19-20 stykker, men i stedet først var klar til at sove kl. 20:30 og derefter. Vi havde putteritual og lagde hende derefter i seng, hvor hun ret hurtigt faldt i søvn uden så meget som et eneste piv. Hun sang sig i søvn. Rent faktisk fik vi også lige 14 dage, hvor hun sov igennem om natten, men det holdt pludselig op igen i sidste uge, da vi tog i sommerhus.

Hun er vant til dette sommerhus, men det er selvfølgelig stadig en markant ændring i hendes hverdag. Den første nat vågnede hun og ville med ind til os. De næste nætter sov hun igennem, men den sidste nat vågnede hun og var urolig hele natten. Dette har stået på lige siden - også selvom vi er kommet hjem i vante opgivelser.

Hun vil overhovedet ikke høre tale om at blive i sin egen seng, når hun vågner om natten. Ikke på vilkår! Det vil være umuligt for os, at have hende liggende på en madras - det vil hun slet ikke acceptere. Hun VIL simpelthen ligge mellem os. Jeg overvejer lidt, om vi skal have anskaffet os en juniorseng, så hun selv kan daffe ind til os eller det måske kunne afhjælpe en evt. klaustrofobi overfor tremmerne.

Som det ser ud nu, sover hun først kl. 22 eller senere og hun er træt næste dag, eftersom hun helst skal op senest kl. 07:00. Hun sover 2-2½ timers middagslur. Vi har snakket med dagplejeren om at vække hende efter 1½ time, men det vil dagplejeren ikke gå med til. Hendes argument er, at søvn avler søvn og at børnene udvikler sig mens de sover. Så er jeg alvorligt bange for, at vores datter aldrig vil udvikle sig til noget stort, for jeg synes ikke hun sover særligt godt...

Når hun vågner om natten, klynker eller græder ...


Annonce

... hun. Vi henter hende med det samme og så bliver hun lagt mellem os, hvor hun lige skal have fat i mit lange hår. Det har altid virket beroligende på hende. Hun roder rundt i sengen, rejser sig, snakker i søvne, klynker og virker generelt plaget af noget. Hun er ved at være en stor unge at have liggende imellem os og eftersom hun skal være storesøster om 5 måneder, er vi også en smule urolige for, at hun kan give mig nogle skadelige spark i maven. Jeg må indrømme, at jeg heller ikke helt kan forlige mig med tanken om, at have en urolig 2-årig liggende i samme seng som en nyfødt baby.

I juni måned skiftede hun dagpleje, hvilket er gået rigtig fint. Hun er glad for at være der, men jeg har indtryk af, at hun savner sin gamle dagplejemor. Jeg kan næsten ikke tro, hendes søvnproblemer kan have noget at gøre med dagplejeskift, da det jo er 2 måneder siden. Der er heller ikke sket nogle markante ændringer i vores hverdag. Det kan dog nævnes, at der er startet en lille ny i dagplejen, som måske kræver ekstra omsorg. Naturligvis kan hendes reaktion også hænge sammen med den baby, der vokser i mors mave.

Hun er begyndt at spørge meget efter sin far. Hun er generelt meget morsyg, men pludselig kan hun blive helt ulykkelig, hvis hendes far ikke lige er der. Hendes far har altid været meget udfarende. Udover sit job (han er væk fra 7-17), går han til møder, sport og hygge med vennerne, men han er hjemme i gennemsnit 4-5 aftener i ugen. Det kan måske hænge sammen med, at jeg er begyndt at sige fra overfor hende, da jeg, pga. graviditeten, ikke kan løfte hende og ikke har samme energi til at lege med hende. Og det gør så ondt i mit moderhjerte.

Alt dette natteroderi startede da hun begyndte i dagpleje for et år siden. Før dette, havde hun sovet som en drøm. Nu, hvor jeg er gravid og i forvejen præget af smerter og træthed, synes jeg næsten, det kan virke uoverskueligt, at starte forfra.

Hvad kan vi gøre for at hjælpe vores datter videre?

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce