Brev:
Toilettræning - hvad nu?
Kære Helen,
Vores datter, der fyldte tre år i maj, har fra hun var knap to år kunne fortælle, når der kom stort i bleen og indimellem også blot ved vandladning. Da hun var fyldt to, købte vi en potte, som hun viste blandet interesse for. Et par enkelte gang lavede hun stort på potten og blev meget ked af det og forskrækket, så vi lod den blot stå på badeværelset, så hun selv kunne vise interesse for evt. nyt forsøg.
Da hun var to år og syv-otte måneder var interessen der igen, men nu ville hun gerne sidde på toilettet i stedet, så vi læste bøger højt, købte et lille toiletsæde og begyndte med at indføre faste toilettider med noget blandet held. De fleste gange kom der ikke noget i toilettet, men hun var vældig stolt over at sidde der og pavestolt af de nyindkøbte trusser, som blev vist frem som det første hver morgen i vuggestuen! I samråd med vuggestuen besluttede vi at prøve at tage bleen af hende i en periode - det var nok en fejl, kan jeg nu se, når jeg læser dine andre indlæg om emnet, men vi og vuggestuepersonalet troede altså på, at det ville gå.
Hun havde nogle uheld dagligt, men blev faktisk også mere opmærksom på, hvornår hun skulle og havde oftere held på toilettet. Imidlertid skete der det, at jeg blev syg og var indlagt på hospitalet i fem dage og efterfølgende var sygemeldt og sløj på sofaen i yderligere en uge. I den forbindelse blev hun rigtigt ked af det og mistede fuldstændig lysten til toilettræning. Hun blev meget ulykkelig, når der var uheld og bad selv om at få ble på igen. Igen i samråd med vuggestuen blev vi enige om at lægge toilettræningen på hylden, da overskuddet ikke var der på hjemmefronten og skift til børnehave var nært forestående.
Vi lod så toilettræningen være og koncentrerede os om at få en god børnehavestart. Det er også gået rigtig fint, og de begyndte stille og roligt at invitere hende på toilettet efter noget tid. Med blebukser. Hun ville indimellem gerne, andre gange ikke, tissede nogle gange på toilettet og lavede altid stort i bleen. Vores pige er ret god til at udtrykke sig og tænker også en del over tingene, og hun sagde selv, at hun ikke ville gå på toilettet, når hun nu havde ble på - så var det jo ikke nødvendigt!
Da vores sommerferie begyndte en uge ...
... inde i juli, lavede vi så den aftale med hende, at hun nu skulle prøve at sidde mere på toilettet og til gengæld ikke gå med ble. Den var hun med på. Vi lavede et fint afkrydsningsskema med 2-3 timers intervaller, hvor hun satte kryds, når hun havde været ude at sidde på toilettet. Og i løbet af en uges tid kunne hun faktisk holde sig tør en hel dag, men lavede fortsat stort i underbukserne. Meget stolt pige, som ikke var spor ked af det, når der skete uheld. Hun konstaterer det blot med det samme uden tegn på fortrydelse. Vi mener godt, at hun kan mærke det, når det er på vej, for vi observede flere gange, at hun trak sig væk og gik et bestemt sted hen i haven, når det var tid.
Tilbage i børnehaven i 14 dage gik det lidt ned af bakke igen. Hun siger ikke selv til, men skal mindes om at gå ud med jævne mellemrum. Leger hun godt sker der uheld med både stort og småt, måske 1-2 gange dagligt. For at begrænse vasketøjsmængden, købte vi såkaldte training pants (Imsevimse), og de fungerer fint. Hun er glad for dem.
Vi har nu haft en uges bonusferie sydpå, hvor hun med påmindelser og god tid i fred og ro alene på toilettet faktisk har været helt renlig for afføring og faktisk også selv har sagt til et par gange, hvor vi er nået på toilettet. Vandladningen har det knebet mere med - der kom vist en del på stranden / i havet samt et par enkelte uheld, hvor hun var træt og forældrene glemsomme.
Nu er hun så tilbage i børnehaven, hvor vi fortsætter som før med 1-2 uheld dagligt. Hun skal hives lidt mere ud på toilettet og har ikke tålmodighed til at sidde der længe. Og vi er opmærksomme på ikke at formulere det som spørgsmål!
Hun gør sjældent opmærksom på, hvis hun skal tisse eller lave stort, er stadig ligeglad med uheld, men meget stolt, når hun har succes på toilettet.
Jeg kan ikke rigtigt finde ud, hvordan vi skal fortsætte. I børnehaven synes de, vi skal være tålmodige, og tror på, at det nok skal komme. Jeg føler, at projektet er kørt lidt fast og synes, der er vældig meget ulækkert vasketøj trods training pants. Omvendt tror jeg ikke, at vi kan få hende til at gå på toilettet regelmæssigt, hvis vi giver hende bleen på igen. Har du et forslag til, hvordan vi bedst kommer videre?
Venlig hilsen,
A's mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.