Brev:
Aftensmaden er et mareridt!

Kære Helen
I længere tid har vi haft store problemer under aftensmaden, og min mand og jeg er efterhånden så frustrerede, at vi bliver nødt til at søge hjælp.
Vores søn er 26 måneder (2 år og 2 måneder) og han er MEGET kræsen. Eller det vil sige - det ved jeg slet ikke om så små børn kan være?? Imidlertid spiser han aldrig den mad, vi laver. Han kan lide brød, pølser, bacon, pasta og lasagne, men det er også alt! Laver vi frikadeller, græder han. Laver vi kartofler med sovs, græder han. Laver vi noget indeholdende grøntsager, skriger han. Det er et mareridt.
Vi spiser meget varieret herhjemme. Min mand og jeg spiser både gammel dansk mad, thailandsk mad, italiensk mad, etc. Vores søn bliver derfor introduceret til megen forskellig mad, men han vil ikke smage noget af det. Laver vi fx hjemmelavede burgere, ender han med kun at spise burgerbollerne. Vi kan aldrig få flutes til maden, for vores søn spiser kun det - ja, han spiser mere eller mindre kun brød eller ingenting til aftensmad
Vi er også meget fokuserede på, at vi skal have grøntsager til aftensmaden, hvilket skaber vildt panik hos min søn. En dag om ugen spiser vi fisk, og det er heller ikke min søns favorit.
Jeg føler, vi har ...
... afprøvet flere metoder. Vi serverer maden i små separate skåle, hvorfra han kan tage. Han bliver inviteret med ud og lave maden, men det har som oftest ingen interesse.
Han er bange for varmt mad, og jeg har tænkt på, om det er derfor han ikke vil spise aftensmad. Hver gang han får noget mad, kigger han spørgende på os og siger "Av?". Jeg er en gang kommet til at putte for varm mad i munden på ham, men hvordan skal jeg gøre ham tryg ved mad igen? Lige da han blev introduceret til fast føde, ville han godt smage forskellige ting, men den tid er forbi.
Vi ved ikke, hvad vi skal gøre? Skal vi tvinge ham til at smage på maden ved at nægte ham at forlade bordet, før han har spist noget? Eller skal vi lade ham bestemme selv, hvad han spiser? Skal vi overhovedet være bekymret?
Jeg vil afslutningsvis fortælle, at han spiser morgenmad (for det meste havregryn) med stor velbehag og til frokost spiser han rugbrødsmadder med diverse pålæg. Det er kun aftensmaden, der er et problem. Desuden ligger han lige midt i kurven, hvad angår vægt og højde. Han er (7-9-13) sjældent syg og er ellers en glad og livlig dreng.
Jeg håber, du har et råd eller to til et par små-bekymrede forældre.
Venligst, Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.





