Svar: Stoppe med at amme om natten
Kære Idas mor
Tak for dit brev :)
Nu hvor jeres datter er 10 måneder gammel, så vil det være passende at hun ammes 2 gange i døgnet. Det sikrer hende en stor del af hendes behov for både mælk og væske og de to amninger vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten. Det passer også meget fint med, at hun til september skal passes om dagen og derfor sove uden at få bryst.
Det vil være rigtig godt at I har så fast en rytme om dagen som muligt. Det vil sige et fast stå op tidspunkt og faste tidspunkter hvor hun er aktiv, spiser, sover i løbet af dagen osv. Prøv gerne at passe det ind efter den rytme I skal have, når hun starter i vuggestue og hold fast i rytmen uanset om det er hverdag eller weekend. Jo mere rytme, jo mere påvirkes hendes indre ur og jo bedre kan I forudsige det rette puttetidspunkt og jo større chance for at hun så sover og sover godt, når hun puttes.
Det vil være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød som en fast del af hende putteritual og mit forslag til en dagsplan, som sandsynligvis også vil kunne fungere med små rettelser i vuggestuen, ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur, sover måske kun 45 minutter
Frokost 11.30: Rugbrøds hapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, kogte stykker grøntsager, pastaskruer, ½ hårdkogt æg osv. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop sødmælk og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, - gode børnevenlige retter, der skal være kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad og gøres klar til natten
Tilbydes en godnatgrød - det kan være en havregrød, mysligrød eller flerkornsgrød, sødmælk af kop
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: ammes x 1
Hendes behov for mad og væske skal stilles igennem hele dagen og aftenen. Det er en forudsætning for at kunne undvære det om natten, samtidig skal amningerne også holdes på et minimum for at sikre at hun indtager mad nok i løbet af dagen.
Det er vigtigt når du ammer hende, at hun ikke falder i søvn ved brystet, men at du forsøger at flytte hende fra din favn og ned hvor hun skal sove - lige der hvor hun er døsig og næsten sover helt, men stadig lige registrerer hvor hun bliver lagt. Det er vigtigt fordi hvis hun falder i søvn i din seng og senere vågner op og registrerer at hun ligger et andet sted, så føler hun det utrygt og så græder hun og kan naturligt ikke sove videre. Hun skal derfor lige nå at følge med i hvor hun rent faktisk bliver lagt til at sove. Dette handler om søvnassociationer, som du kan læse meget mere om i min bog "Helens bog om børn og søvn".
Om hun skal på eget værelse afhænger helt af, hvad du fornemmer vil fungere bedst for jer. Vi vågner alle sammen mange gange hver nat - ofte mellem 10-20 gange. Vi skifter stilling, sparker dynen af og vi registrerer med vores underbevidsthed at alt er som da vi faldt i søvn. Nogle gange er det en god idé at lade barnet sove på eget værelse, fordi man som forældre, så ikke reagerer på alle barnets må lyde, når barnet har sine opvågninger, men giver barnet mulighed for at komme videre i søvnen.
Andre gange er det bedre at lade barnet blive i soveværelset og fjerne den ene side af tremmesengen og koble tremmesengen til forældresengen. Naturligvis sikre sig at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Fordelen ved dette ...
... kan være at barnet lærer at sove i egen seng men at du som forældre stadig har mulighed for lige at lægge en beroligende hånd på barnet, putte lidt med dynen, kærtegne lidt, så dit barn hele tiden fornemmer at du er der og derfor trygt kan sove videre.
Det kan være en rigtig god idé at have en klud ved brystet, når du ammer hende. Den vil naturligt dufte af dig og din mælk og det vil være rigtig godt at lade den følge med fra din favn og ned i sengen, når din datter flyttes ned for at sove der. Den vil gøre skiftet mellem favn og seng mindre voldsomt, fordi "lidt af dig" følger med og fornemmelsen af at have lidt tøj ved ansigtet stadig vil være der.
Hos jer falder lillepigen lige nu i søvn i din seng og flyttes derefter over. Hvis du oplever at hun sover godt hele natten på denne måde, så må hun i princippet gerne sove sådan - men hvis det gør at hun vågner op, søger dig igen og igen, og ofte også søger brystet, så er det uhensigtsmæssigt.
Se til metoden anbefaler jeg normalt til børn der gerne vil lege, når de skal sove, ofte børn der er mellem 8-16 måneder. Når barnet puttes, så er det i hopla og vil hellere underholdes. Når man går fra barnet, så er det således for at vise barnet, at det ikke er legetid men sovetid nu. Børn der græder bør man ikke gå fra. Et barn der er ulykkeligt har brug for trøst og beroliges og børn skal være trygge, når de sover. Det skal forbindes med noget dejligt at komme i seng.
Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er derfor meget vigtigt at du forsøger at afkode, hendes signaler, når du putter hende. Hvis hun græder fordi hun er utryg, hun klynger sig, tydeligt har brug for dig, så skal du naturligvis være der for hende. Men virker hun til at være tryg ved at ligge lidt for sig selv, så må hun naturligvis gerne lade hende være og så gå lidt væk fra hende. Hun er stadig så lille at hun ikke ved, hvor du er, når hun ikke kan se dig og derfor bliver hun utryg og ked af det, hvis du er for længe væk.
Når man bruger "se-til-metoden" (som ikke er det samme som godnat og sov godt), så handler det altså meget om at hun skal lære at du stadig er der, at du ikke er forsvundet. Hun skal puttes trygt og roligt, kærtegnes osv. så det at komme i seng er rigtig dejligt og rart. Herefter kan du så gå, men det er vigtigt at du kommer igen hele tiden. Intervallet mellem at gå og komme tilbage skal ikke vare mere end 3 minutter og det skal ikke forlænges. Selvom hun ikke græder, så skal du vende tilbage til hende, så hun hele tiden ser dig og dermed ved at hun ikke er alene og du skal naturligt gå hen til hende, putte hende med dynen, hjælpe hende med stillingsskift, kærtegne lidt osv. så hun hele tiden fornemmer at du er der og passer på hende.
Nogle gange vil det være sådan at du putter hende trygt og roligt og derefter går frem og tilbage et par gange og det går fint. Men herefter har hun brug for dig og det er helt okay, så er det her, du skal sætte dig hos hende og holde lidt i hånd, så er det der hun er parat til at sove og netop der du så er der og lige hjælper hende det sidste stykke vej.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre og jeg vil også foreslå dig at købe min bog "Helens bog om børn og søvn" :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.