Svar: Næste skridt i pottetræningen?
Kære M
Det lyder ud fra din beskrivelse som om at jeres dreng er rigtig godt igang med renlighed og er bevidst om hvad der sker. Du har skrevet til mig om det før og nu lyder det faktisk til at han til en vis grad kan kontrollere både sin afføring og vandladning og jeg synes derfor det er fint at give det en chance.
Der er nogle børn som bliver renlige når de er to, så prøv, se hvad der sker og hvis han så alligevel ikke viser sig parat, så pyt med det, så får han bare mere tid.
Han vil sandsynligvis stadig have brug for sin ble om natten og måske også som sikkerhed, hvis I skal køre langt, ikke lige kan komme i nærheden af et toilet osv. Og som udgangspunkt er det faktisk en god idé at lade ham beholde bleen på. Bleen kan virke som en sikkerhed og det er ikke meningen at han skal tisse i bleen. Hvis han siger at han skal tisse, skal han f.eks. aldrig have at vide, at han har ble på og kan bruge den.
Lige nu er jeg derfor tilhænger af at I bibeholder bleen på men også begynder at indføre faste toilettider, det vil sige det første om morgenen, når I står op og det sidste inden han skal i seng - f.eks. i forbindelse med aftenbadet, hvor han alligevel for bleen af. Brug også ...
... toilettider inden I skal ud af døren, inden han skal ud i haven at lege osv. Så I på den måde giver ham en mulighed for at komme på toilet eller potte. Det vil sandsynligvis passe med ca. 3 timers mellemrum.
Stil ikke spørgsmål som "skal du tisse?", for så siger han ganske givet nej og tisser så få minutter efter. Sig i stedet "kom vi skal lige tisse inden vi kører", følg ham ud på toilettet og giv ham muligheden for at få tisset af. Det er en helt naturlig ting, en fast regel der gælder for alle både børn og voksne, at vi lige tisser inden vi kører op for at handle eller lignende.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer der noget, så er det super godt og han får bleen på igen. Brug buksebleer, der kan trækkes op og ned som et par trusser. Kommer der ikke noget, så er det også helt okay, så var det godt at han forsøgte. Er bleen våd, så var det jo godt at han havde den på, er bleen tør så er det også rigtig godt, for så kan den bruges igen.
Når han mange dage i træk har præsteret at nå toilettet uden at få våde bukser, så vil det være fint at tage bleen af og prøve uden. Stadig bibeholde de faste toilettider, så han på den måde hjælpes til at det skal lykkes.
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.