Svar: Hjælp til min dreng på 4 år

---

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Når jeg læser din beskrivelse af din lille dreng, så får jeg indtryk af at han har det rigtig svært og der er sandsynligvis flere ting der spiller ind. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du synes du kan bruge og hvad du tænker kan passe hos jer ... :)

Det er rigtigt at fire års alderen kan være en svær alder, men bestemt også en rigtig dejlig alder. Din dreng er så gammel nu at han langt bedre kan sætte ord på sine tanker og følelser og det er rigtig godt - men det giver naturligt også lidt ekstra udfordringer, fordi han afprøver nye ord og også afprøver hvad der sker med dig, hvordan du reagerer, når han siger grimme ord eller kalder dig mindre pæne ting.

Nogle gange bruges disse ord, fordi han afprøver på dig, for at lære af dig. Han oplever sandsynligvis andre i børnehave sige "dumme", "lort", "pis" eller lignende og han ved ikke, hvordan man skal reagere på dette. For at finde ud af det, så afprøver han på dig og det er vigtigt at du ser det positivt, for det viser jo netop at han er så tryg ved dig, at han tør.

Andre gange bruges disse ord fordi han kan dem og er f.eks. udtryk for en frustration eller fortvivlelse, som han ikke rigtigt kan sætte ord på. Selvom hans ordforråd er stort, så vil han stadig have svært ved at sige f.eks. "Jeg føler ikke at du ser mig" eller "jeg bliver usikker når ..." eller "jeg er bange for at du bedre kan lide xx end du kan lide mig" eller lignende. Og det eneste han så kan sige, når han føler sådan er "dumme mor" eller "lorte mor".

Din dreng er rigtig godt igang med at finde ud af hvordan verden fungerer og hvordan han kan bruge omverdenen. Og han er helt afhængig af dit nærvær, din kontakt og opmærksomhed for at kunne udforske verden og finde ud af hvad regler og hensyn der er. Og et eller andet sted, så tænker jeg at han er meget usikker. Han er meget usikker på, hvor han har dig og gør sig måske en masse tanker om de lidt større spørgsmål i livet, f.eks. døden, eller hvor børnene kommer fra. Han spekulerer sikkert også over hvorfor mor og far ikke bor sammen eller kan være nervøs for om du bedre kan lide din kæreste eller din kærestes søn, end du kan lide ham. Ligesom han kan være urolig for om far mon vil elske den lille ny baby højere end han elsker ham ...

Samtidig så oplever han modstand i børnehaven, modstand fra de andre børn og måske leger de meget voldsomt. Det lyder som om at det ikke altid går stille for sig og din dreng bruger naturligt mange kræfter på at finde ud af bare at være i børnehaven.

Jeg tænker også at han sagtens kan være stresset over alle de ting han oplever, de skift han har i hverdagen, de tanker han gør sig og som han naturligt ikke kan sætte ord på og ikke kan beskrive. Og faktisk tænker jeg at det er helt naturligt at han skifter meget mellem glæde og voldsom vrede og fortvivlelse og frustration. Det er helt naturligt at hans følelser kører på højtryk. Han har det rigtig svært og han mærker også at han har det skidt - men han ved ikke hvorfor. Han er bare ked af det, usikker på det hele, og når du så f.eks. spørger ham, hvad der er galt og giver forskellige forslag, så vælger han det, som han umiddelbart synes passer bedst.

Så den dag, hvor du henter ham i børnehaven og han har det svært, her er forklaringen "jeg savner far". Det gør han sikkert også - men det er ikke hele forklaringen, der er mange flere ting som spiller ind og som påvirker, men det er det han kan sige. Du reagerer med at køre hen til far og det er også rigtig fint, men da I kommer frem, så vil han ikke far - netop tegn på at det slet ikke er det, det handler om, men nok noget helt andet.

Og hvad er så det? Jeg ...

---

---

... tænker at din dreng har rigtig meget brug for at du ser ham og er der for ham. At du taler med ham, lytter til ham og prøver at forstå hans verden. Du skal virkelig prioritere ham - ikke sådan at han skal bestemme det hele, I skal stadig have regler og rutiner, men det er vigtigt at han mærker at du er der og at din kærlighed er betingelsesløs. Han skal vide at du elsker ham uanset hvad der sker og uanset hvad han gør eller hvordan han opfører sig, hvad han kan osv. Betingelsesløs kærlighed er den største gave du kan give ham.

Det er rigtig svært, for når I har konflikter, så tærer det naturligt på dig og derfor vil du ofte få følelsen af at han er urimelig i sine reaktionsmønstre og derfor ofte ende med at skælde ham ud, eller blive vred på ham ... Men det han har allermest brug for er at du holder om ham og trøster ham. Og han har rigtig meget brug for at vide at du synes han er okay, selvom han nogle gange bliver vred.

Prøv nogle gange at tænke "hvordan kan jeg bedst hjælpe ham lige nu?" og ikke tænke "hvordan kan jeg få ham til at holde op med at opføre sig sådan?". For han har brug for din hjælp. Nogle gange må du naturligvis godt forklare ham at du bliver ked af det, når han kalder dig grimme ord eller sige at du ikke vil have at han slår dig osv. Men prøv nogle gange at se igennem det og se hvad der ligger bag - hvorfor gør han det og tal så med ham om dette og giv ham redskaber til, hvordan han så kan reagere mere hensigtsmæssigt.

Gør ham vigtig for dig. Giv ham små opgaver som han selv kan klare og så han får fornemmelsen for at have en rolle. Ros ham, når han gør noget godt, så der også er fokus på det du gerne vil have mere af, fortæl ham igen og igen, hvor meget han betyder for dig og at du slet ikke ville vide, hvad du skulle gøre, hvis ikke du havde ham. Gør ham betydningsfuld og giv ham følelsen af at han er noget ganske særligt.

Siger din dreng nogle gange "jeg dur ikke til ...", "jeg kan ikke finde ud af ..", "jeg er grim", "de andre er meget sødere end mig", "de andre kan godt" eller lignende? Prøv at lægge mærke til hvordan han ser sig selv i forhold til andre. Det kan vise dig hvor usikker han måske er og det kan også give dig et indtryk af, hvordan hans selvværd er - måske er hans selvværd ikke er så højt.

---

---

---

Og selvværd og selvtilid er ikke det samme. Selvtillid handler om det vi kan, det vil sige de ting som vi er gode til, de ting vi præsterer. Hvis man er god til at spille bold, god til at tegne eller andet, så har man selvtillid på disse områder.

Selvværd handler om at man synes man selv har værdi. Det handler om hvem man er og hvordan man forholder sig til sig selv. Børn får højt selvværd af at blive set og anerkendt af deres forældre, af at føle de er værdifulde.

Selvværd og selvtillid er altså to forskellige ting og det er vigtigt at man er bevidst om at god selvtillid på forskellige områder ikke give et bedre selvværd. Det er derfor også vigtigt at forældre er bevidste om, at det at rose barnet kan give barnet masser af selvtillid, men at ros ikke behøver påvirke deres selvværd.

Din dreng har brug for at vide at du elsker ham og ser ham som den han er. Han har brug for at føle sig set, at han har en vigtig plads i familien, fordi han er den han er. Han har brug for at du lytter til ham og prøver at forstå ham. Det at følge at man har værdi - "jeg har værdi fordi jeg er lige præcis mig" det er selvværd. Har man et højt selvværd, så ved man at man er god nok, selvom man har begået en fejl.

Jo mere han får følelsen af at han, at lige netop han er noget ganske særligt, jo mindre konflikter vil du sandsynligvis opleve og en gladere dreng vil du få tilbage :)

Håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---