Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til nye søvnassociationer - desperate forældre!


15. juli 2012

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Tak for jeres brev, dejligt at høre at I har købt min bog om børn og søvn og har fundet ud af at jeres datter har et søvnassociationsproblem .. så langt så godt!:)

Det er ganske rigtigt og hos jer handler søvnassociationen om at jeres datter forventer at være i favn, når hun skal sove. Og gerne mors favn. Det er det mest trygge og roligt hun kender. Derudover er hun måske også afhængig af sin flaske, hvilket I også kan arbejde lidt på ...

At hun falder i søvn i favn og derefter puttes i seng, gør hende naturligt urolig og søgende, når hun så vågner op i løbet af natten. Jeg plejer at sammenligne det med at I falder i søvn ved siden af hinanden og den ene af jer, i løbet af natten, rejser jer og går væk. Den der sover tilbage i sengen, vil i løbet af natten vågne lidt op, registerer at den anden ikke er der og vil naturligt ikke kunne sove videre. I vil begynde at lytte, se om I kan høre noget, måske er det et toiletbesøg eller lignende. Hvis I ikke kan høre den anden, så sover I ikke videre, I begynder derimod at kalde og hvis I ikke får noget svar, så vågner I mere og mere op og tilsidst vil I stige ud af sengen og lede efter jeres partner - for han eller hun skal være der. Sådan faldt I i søvn og det er unaturligt at vedkommende pludselig er væk.

Vi vågner alle sammen 10-20 gange hver nat. Vi skifter side, sparker dynen af, trækker dyne op om os osv. og vi registrerer med vores underbevidsthed at alt er som da vi faldt i søvn - hvis det ikke er det, så kan vi ikke sove videre, så vågner vi naturligt op, fordi noget er galt, det er utrygt. Derfor er det vigtigt at jeres datter nu lærer at falde i søvn der hvor I ønsker hun skal sove - nemlig i hendes seng. Så sengen bliver det trygge og genkendelige sted, så hun kan fornemme, når hun vågner op, at hun stadig ligger der, hvor hun er puttet.

Det er en fordel at I giver flaske, for den kan far give ligeså godt som mor. Og det vil være en rigtig god idé at give flasken i sengen. MEN, det er her rigtig vigtigt at hun ikke falder i søvn med sin flaske samtidig med at hun heller ikke skal være vågen og ligge og blive ked af det, fordi hun savner noget der kan give hende ro og hjælpe hende med at overgive sig til søvnen. Hun skal derfor have sin flaske, som en naturlig del af putteritualet, som en del af det at skulle sove og så skal flasken ud af munden på hende lige der, hvor hun smiler til jer, triller om på siden og falder i søvn.

Det kan nogle gange være en fordel at give flaske og putte hende 20-30 minutter senere end I normalt ville gøre, for at være sikker på at hun er helt parat til at kunne sove og flasken må godt forsøges givet af far, så far på den måde naturligt bliver en del af putteritualet. Hvis hun slet ikke kan kapere at det er far lige nu, så må mor give flasken og få indført ritualet og så må far stille og roligt forsøge at tage mere og mere over. Når mor ikke er hjemme, så giver det sig selv at det er far, så er der ikke andre muligheder.

Det kan godt være ...


Annonce

... en idé at I lige nu, hvor begge børn skal puttes samtidig, begge bruger tid på dette. Så den ene f.eks. læser lidt historie højt imens den anden giver lillesøster sin flaske i sengen. Og måske vil det glæde begge børn at de kan se hinanden. Det er ikke nødvendigvis en fordel at deres senge står væk fra hinanden, det kan derimod gøre dem begge ekstra trygge og især lillesøster ekstra tryg at kunne se at hun ikke er alene. Når man kun er 10 måneder gammel så forstår man ikke hvor ens forældre går hen, når de går. Hun føler sig naturligt alene og forladt, når hun ikke kan se jer. På samme måde har hun ingen idé om tid og ved derfor ikke om I går i få minutter eller i flere timer og det er naturligt utrygt.

Hun har en alder lige nu, hvor der udviklingsmæssigt sker meget med hende, hun er i separationsfasen og har derfor ekstra meget brug for jer, brug for at vide at I er der. Hun har ekstra meget brug for tæt fysisk kontakt for kun ved at hun føler sig fuldstændig tilknyttet kan hun separere sig... Så når I ikke er der og når mor forsvinder og går på arbejde, så kan det være ekstra nødvendigt, trygt og dejligt at kunne se sin storesøster. Nogle gange kan det faktisk hjælpe ... :)

Hvor gammel er storesøster? Måske ville pigerne have glæde af at sove sammen på en stor madras, hvor I er sikre på at lillesøster ikke kan trille ud over kanten og slå sig ... bare en tanke. En stor madras på gulvet i børneværelset kunne også give muligheden for at far ved putning om aftenen, sidder hos pigerne, taler lidt om dagen, læser historie, er fysisk tilstedeværende, giver ro osv. hvorefter de så sover og far kan trække sig væk. Og det vil give mulighed for at I om natten kan lægge jer kortvarigt hos dem, give den nærhed der er behov for, hvorefter de sover lidt videre og far eller mor kan så gå tilbage til soveværelset igen og sove videre i dobbeltsengen. I fortæller jo at begge piger ofte ender i dobbeltsengen i løbet af natten, så måske en stor madras på gulvet var en idé hos jer i stedet. Nogen vælger at udbygge dobbeltsengen, så den har plads til fire og det er naturligvis også en mulighed :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derudover tænker jeg at det er rigtig vigtigt at far tror på at han sagtens kan. Det er naturligvis rigtig svært, når lillepigen græder ulykkeligt og det er vigtigt at far forsøger at gøre det der umiddelbart virker. Der er ingen idé i at far kæmper i flere timer hver aften på at lillesøster skal falde i søvn i egen seng med en flaske, hvis han ved at putte sig sammen med hende i dobbeltsengen får ro på. Det der er vigtigt i første omgang er at de begge to fornemmer, at far kan sagtens det med at putte og så må rutinerne komme, når trygheden omkring det er skabt.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre og giver jer mulighed for at vælge det som I fornemmer vil være en god løsning hos jer :)

Se evt. også afnittet med Oscar fra min dvd "Sådan sover dit barn". Klippet koster 35 kroner og hedder "Separationsfasen". Oscar er 10 måneder.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce