Svar: Autostol - skrig og skrål når han bliver træt
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Du skal naturligvis sikre dig at din dreng ikke er ked af autostolen, fordi den er ved at være for lille til ham, selerne strammer eller andet, så den er ubehagelig at sidde i. Det er vigtigt at han sidder godt.
Vær også opmærksom på at det nogle gange kan blive meget varmt i en autostol og når han ikke rigtigt kan ændre stilling, så kan det godt irritere ham og gøre ham ekstra ked af det og uroligt, fordi han simpelthen sveder og får det for varmt. Måske kan det derfor hjælpe med lidt mindre tøj, eller du kan nogle gange hjælpe ham med at skifte lidt stilling ved at komme din hånd ind under blenumsen og løfte ham lidt.
Når det er sagt, så tænker jeg dog også at det er helt naturligt at han har svært ved at skulle sove i sin stol og sover langt ...
... bedre, hvis han kan ligge ned i sin seng eller barnevogn. De fleste af os, vil jo også helst ligge i vores seng (eller måske på sofaen) når vi skal sove og sover dårligt i en stol ... :) Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at finde en rytme, hvor han ikke behøver sove i autostolen, men så I kører når han er vågen og så kan han sove, når I kommer frem eller lige før I tager af sted.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og hvis han skal sove undervejs, så vil det være en rigtig god idé at du giver ham mælk og først putter ham i autostolen lige der, hvor han næsten sover, så han er parat til at skulle sove og dermed puttes i sin stol - og ikke starter med at være vågen i stolen og derefter forventes at kunne falde i søvn i stolen ... :)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre