Svar: Søvnrytmen driller - 4 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Som udgangspunkt skal I ikke holde jeres datter vågen mod hendes vilje, når hun har brug for at sove, så skal hun naturligvis have lov til at sove og hun kan godt have en periode, hvor hun er naturligt mere træt og har brug for lidt ekstra søvn. Og det er helt okay. Men I skal, med den alder hun har nu, prøve at vurdere om hun altid gaber fordi hun er træt, eller om hun nogle gange gaber fordi hun keder sig. For hvis I altid skal bruge 1/2 time eller mere på at få hende til at overgive sig til søvnen, hvor hun græder, protesterer osv. og hun så kun sover en lille times tid, så kan det godt være at hun har brug for at I nu prøver at aktivere hende lidt mere i de vågne perioder.
Når børn bliver 3-4 måneder gamle, så oplever mange forældre en ændring i barnets søvnmønster. Jeres datter er nu mere opmærksom på verden, hun følger tydeligt med, hun bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner mere og mere tydelig mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos jer forældre eller en fremmed osv. Det betyder at børn i denne alder meget let lader sig forstyrre f.eks. når de skal spise. De ammes, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden.
Denne uro kan godt gøre at man kommer ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og måske er det dette I lige nu oplever hos jer ... :)
Det kan her være en god idé at arbejde på en lidt mere fast plan for dagen, hvor I forsøger at holde fast i et nogenlunde ens stå op ...
... tidspunkt og også puttetidspunkt og det er her helt normalt at børn først går til ro for natten, når klokken er 22, som er tilfældet hos jer. Det er lige efter bogen - i hvert fald den bog jeg har skrevet:)
Det vil også være en rigtig god idé at forsøge at skabe en rytme, hvor hun får mælk inden hun skal puttes - uanset om hun ammes eller får flaske, så vil det være rigtig godt at mælke indgår som en fast del af hendes putteritual.
Det vil også være rigtig godt at arbejde på at hun nu sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Da hun ofte sover nattesøvn mellem kl 22 og 07, så sover hun lige nu 9 timer om natten og vil derfor have brug for ca. 6 timers søvn i løbet af dagen, så hun samlet sover ca. 15 timer i døgnet. Dagssøvnen kan f.eks. være fordelt sådan at hun sover 2 timer om formiddagen, sover 21/2-3 timer til middag og sover en lille times tid ved 3. lur.
Det kan også være fordelt anderledes og det er også okay, så længe hun får sit samlede behov for søvn dækket og sover 3 lure dagligt er det rigtig fint :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv at stimulere og aktivere hende rigtig godt imellem hendes lure, så hun bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt og også derfor har lettere ved at sove, når hun så puttes til sine lure :) Prøv at se hendes døgn inddelt i mere aktive og vågne perioder og så perioder, hvor hun sover og slapper af og samler fornyede kræfter til at lege, være aktiv osv. igen.
Jeg håber I kan bruge dette videre. I kan også have glæde af filmklippet med Anton fra min dvd "Sådan sover dit barn" - klippet kan købes for 35 kroner og hedder "Det lille barns søvn" :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.