Svar: Konflikthåndtering med 3 årig

---

Kære triste mor

Tak for dit brev og dine ærlige og åbne tanker - og hvor dejligt at høre fra dig igen, velkommen tilbage! :)

Det lyder som om at lillebror er en sød og dejlig dreng, der som udgangspunkt trives. Som du skriver, så er han den dejligste knægt med glimt i øjet og en rigtig puttetrold. Men han giver også udfordringer og det er helt naturligt i forhold til hans alder.

Han er måske en ret kvik dreng, der på nogle områder virker ældre end han er og som opfatter rigtig meget af, hvad der sker omkring ham. Han spejler sig i sin storesøster og kan mange ting - men han er også stadig en meget lille dreng og derfor ikke i stand til at håndtere det hele. Og det er vigtigt at I nogle gange giver ham lov til at være lille og "nurser" ham lidt ekstra. Selvom du f.eks. godt ved at han kan selv, kan du godt hjælpe ham med, ligesom det er vigtigt at du ikke stiller for mange spørgsmål og ikke giver for mange valg.

Nogle gange så medinddrager du ham måske for meget, - ofte fordi du føler at I så kan undgå en konflikt, så du spørger hvilken ske han vil bruge, hvilket tøj han vil have på, hvad han vil have at spise osv. Men nogle gange skal du bare sætte en tallerken foran ham med noget mad på som du har valgt, uden at spørge ham om noget - det er det tilbud han får .. :)

Der vil være mange situationer, som han ikke kan overskue og det er vigtigt at han mærker at I kan bevare roen og har styr på det, når han ikke har det. I skal lade ham være ked af det, frustreret, vred og møde ham ved at sætte ord direkte på den følelse du tror han har. Sig f.eks. ikke "du er også bare så hysterisk" eller "hold op med at skabe dig!". Sig i stedet "du bliver bare så vred lige nu" og "det er også dumt at du skal i bad, når du er træt, nu skynder vi os at få det overstået" eller lignende, så han føler sig forstået og mødt. Det er ikke det samme som at han får sin vilje.

Du skal også bruge fysiske beroligelse. Fysisk ømhed udløser ro i jeres dreng, så jo mere du kan tage ham på skødet, holde om ham, vugge ham og på den måde berolige ham, jo bedre er det. Du må gerne holde ham i armene, som "en lille baby" så han mærker dig helt tæt på. Naturligvis ikke altid, det afhænger helt af situationen, men gør det også meget indimellem jeres konflikter, da det også kan minimere de konflikter I har. Nogle gange vil han protestere voldsomt og vil ikke have at du rører ham og det er okay - du skal naturligvis ikke acceptere at han slår eller sparker dig og her er det nødvendigt at gå. Men sig ikke "jeg går, hvis du skal være sådan", men sig i stedet "jeg kan mærke at du har brug for at være lidt alene, jeg går lige ud i køkkenet lidt" og "jeg kommer ind til dig om lidt, du må også gerne kalde på mig", så han mærker at I stadig gerne vil ham, men naturligvis ikke vil slås på.

Der er stor forskel på om det er dig der går ...

---

---

... eller om du sender ham væk. Hvis du sender ham på værelset, så er der en meget stor risiko for at han ikke føler sig lyttet til og forstået, men i stedet føler sig sendt væk og at de følelser og reaktioner han har, ikke er okay - at han ikke er okay og det vil ikke hjælpe ham på sigt ...

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og selvom jeres søn udvikler sig i rivende fart og allerede har lært rigtig meget, så er der stadig forbindelser i hjernen der ikke er dannet og naturligt situationer, hvor han kan reagere voldsomt på noget I oplever som bagateller, eller hvor han måske reagerer meget voldsomt, med gråd, skrig og fysisk reaktion hvor han slår, vrider sig på gulvet eller lignende.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

---

---

---

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når jeres dreng reagerer som han gør, hvor han skriger, slår ud efter jer, sparker osv. så sker der en aktivitet i pattedyrhjernen. Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du/I forældre aktiverer med jeres reaktion. Netop jeres reaktion er vigtig for at skabe forbindelse mellem hjernens dele.

Derfor er det vigtigt at I reagerer med lydhørhed, viser ham at I forstår, hvad han vil. I må naturligvis gerne sige "AV!", "Nej!" eller lignende og også at flytte ham, sætte ha fra dig, hvis han f.eks. slår ud efter dig, så han forstår at det han gør er forkert. Men det er netop vigtigt at det er det han gør, der er forkert og at han ikke får en følelse af at det der ham, der er forkert. Det er vigtigt at I viser ham at det er okay at han har de frustrationer og stærke følelser som han har.

Du/I skal legelisere det han føler, altså gøre det okay, så I må godt sige "jeg kan godt forstå du synes det er dumt at ...", så han hører at det er okay. Ligesom du nogle gange kan sige "jeg kan godt forstå du bliver vred ..", "jeg bliver også nogle gange ked af det, når ..." eller lignende.

Jeg vil anbefale dig at læse bogen "Fantastiske forældre" af Margot Sunderland. Du kan låne den på biblioteket.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---