Svar: Sover måske snart igennem
Kære lidt mere friske mor :)
Hvor dejligt at jeres dreng er begyndt at kunne sove en god lang lur om aftenen og først på natten - det lyder som en rytme, der passer jer alle rigtig godt og du må godt nøjes med at amme ham kl ca 02, hvis det fungerer godt.
Det er dog vigtigt at du stadig sørger for at han får mælk nok i dagtimerne og her vil det være nødvendigt med 2-3 amninger. Jeg vil foreslå dig at du forsøger at amme ham inden du putter ham til middagsluren. Der går rigtig mange timer, hvis han ikke ammes mellem kl 02 og kl 15/16 om eftermiddagen og jeg synes han bør få et ammemåltid inden sin middagslur, for på den måde også at få væske nok.
Amningen om eftermiddagen må du også meget gerne bibeholde lidt endnu og så kan den erstattes af et grødmåltid i 8 måneders alderen, hvor han måske er begyndt at spise lidt mere - mælken er stadig vigtig og netop i 8-9 måneders alderen vil de fleste børn trives med 3 amninger i døgnet.
Med hensyn til grøntsagsmos, så er der en del børn der ikke bryder sig særlig meget om kartoffelmos - det virker nærmest kvalmende på dem .. ren kartoffelmos kan være svært at fryse, men kartoffel blandet med andre grøntsager kan godt forsøges. Generelt vil det dog være en god idé at du tager udgangspunkt i grøntsager som I andre spiser så I får mere samme mad og du ikke skal lave specielle retter til din dreng og han må med den alder han har, få stort set alle slags grøntsager.
Du må meget gerne købe frosne grøntsager og bruge dem til mos. En pose frosne rodfrugter, kan f.eks. indeholde gulerødder, pastinak, ...
... selleri og jordskokker og kan dermed fint sikre variation. Rodfrugter har en naturlig sødme, som han måske godt vil kunne lide .. :)
Frosne grøntsager er sunde grøntsager og tæller bestemt med, når man skal lave grøntsagsmos til børn eller spise grøntsager selv. Grøntsagerne fryses meget hurtigt efter høstning og det sikrer at mange af vitaminerne bevares. Man kan sige at frysning af grøntsager forsinker nedbrydningen af deres næringsværdi og derfor siger nogen at frosne grøntsager faktisk kan være mere vitaminrige end friske grøntsager ...
Da han er glad for frugtmos, så kan du med fordel komme f.eks. lidt kogte æbler sammen med grøntsagerne, det kan give en god sød smag og gøre at han stille og roligt spiser lidt mere af det ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I stedet for at følge efter med grød, så kan du også gøre det at du bruger f.eks. risgrød eller hirsegrød som en basis og så bruger grøntsagsmos som topping i stedet for frugt. Det kan også være en måde at lære ham at spise flere grøntsager på og gøre ham tryg ved det :)
Øllebrød behøver han ikke spise - du kan prøve at lave ristede rugbrødsbjælker til ham, som han kan sidde og gumle på selv. Så lærer han rugbrødssmagen at kende og bliver fortrolig med det. Opskriften er i min bog om børn og mad, som du skriver at du har - tak! :)
Prøv også med flerkornsgrød - du kan evt. forsøge med en færdiglavet grød og så derefter gå stille og roligt over til den hjemmelavede eller du kan lave grøden selv og bruge blandt andet hirse, fordi han er glad for sin hirsegrød ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.