Annonce

Annonce

Brev:

Konsekvens i opdragelse


28. juni 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Konsekvens i opdragelse

Kære Helen

Jeg skriver til dig for at få et par gode råd om opdragelse.

Vi har en søn på 2.5. Han er en fantastisk dejlig og glad dreng, ... og han har svært ved at tage et nej for et nej. Det er måske meget typisk for en dreng på hans alder, men jeg vil gerne lige høre om vi takler det ok.

Det der sker er at han ofte ikke stopper sin (u)gerning, når vi siger nej. Det kan f.eks være at han tegner på bordet, tager chokolade i skabet eller trykker på fladskærmen. Måske er vi ikke lige ved siden af ham når han gør disse ting, og vi siger nej og stop, indtil vi kan nå at fjerne ham fra sit forehavende og imens bliver han ofte mere og mere ivrig for at fortsætte.

Andre gange synes han det er sjovt f.eks at løbe ud af døren i nattøj, eller på anden vis at gøre det til en leg, at vi skal "jagte ham" hvis han f.eks skal have en jakke på osv. Hvordan takler vi sådanne situationer?

Vi er for nylig flyttet i et bofællesskab hvor der er præcise regler omkring spisning. Han ved, at hvis han ikke sidder på sin stol mens der spises, må vi gå hjem. Hvis han hopper ned fra stolen (i det ...


Annonce

... kvarter der spises) får han en påmindelse og bliver sat op igen, - kravler han ned igen, så går vi hjem. Men måske skal han ingen advarsel have, når han kender reglerne? Jeg tænker jo også at han er et barn der måske bliver optaget af noget spændende og derfor glemmer reglerne, så derfor påmindelsen. På samme måde er der regler for at børnene ikke må løbe i spisesalen, jeg er enig, men tænker også at børn jo løber, og voksne går, derfor skal de som minimum mindes om det først.

Denne form for advarsel+konsekvens bruges også i andre situationer; vi må stoppe legen/gå hjem, hvis han ikke opfører sig ordenligt.

Eftersom det virker rimelig effektiv iforhold til en almindelig irettesættelse (feks et nej uden konsekvens), er jeg bange for at brugen af konsekvens eskalerer lidt for os som forældre, og jeg synes nogle gange at vi ofte siger "hvis du ikke, ... så...! Hvilket jeg faktisk ikke bryder mig om, da der jo ligger både en trussel og en konsekvens i det. På den anden side er der jo konsekvenser for alt hvad man gør, og det er han jo også ved at lære...

Hvad tænker du om det?

Kærlig hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Børnehave og meget bestemt 3-årig

Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...

Læs hele brevet og Helens svar


2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til

Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2025 | Udvikling | 3 år

Børnehave og uro

Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce