Svar: Kan moren mon putte den lille dreng?
Kære Stine
Jeg kan godt forstå du synes det er lidt utrygt, at du nu skal være derhjemme og klare det meste selv, fordi fars barsel er slut. Det giver naturligt lidt tanker omkring, hvordan det hele skal gå og om du nu kan putte jeres dreng ligeså godt som far kan.
Jeg tænker at det er meget vigtigt at du forsøger at finde din egen rytme og din måde at gøre tingene på. Og at du naturligt tror på at du godt kan. Det lyder som om at jeres dreng har to forældre, der begge har været rigtig meget omkring ham og selvom I naturligvis tilbyder jeres dreng noget forskelligt, så er I begge rigtig gode forældre og gør det rigtig godt.
Jeg får lidt på fornemmelsen af at jeres dreng og I har vænnet jer til en sen rytme, så I står sent op og hele dagen derfor er lidt sen. Jeres dreng sover sen formiddagslur og sover også sen middagslur. Jeg tænker, at i takt med at far starter på arbejde og du stille og roligt skal indstille dig på også at afslutte barselsperioden, så vil det være en rigtig god idé at I begynder at stå tidligere op. Det at starte dagen tidligere vil naturligt gøre det lettere for dig at putte din dreng til de lure han skal have. Og I skal derfor nok ikke stå senere op end kl 7 ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop
Puttes til formiddagslur. Må her meget gerne sættes i barnevognen og du kan trille ham en tur og så lægge ham ned, når han viser sig parat til at sove. Læg mærke til tidspunktet, da det giver en idé om hvornår han reelt er parat til sin lur. giv ham evt. lidt frugt eller en rosinbolle i hånden, som han kan gumle på. Det kan virke næsten meditativt og gøre ham træt og parat til at sove.
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg, lidt rejer, pastaskruer eller lignende. Må meget gerne også få grøntsagsmos eller varm middagsret - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas.
Tilbydes en banan og lun mælk af en kop. Evt. ammes. Og puttes til middagslur ca kl 13.30-14. Igen kan han puttes i barnevognen og du kan vælge at trille ham en tur. De dage hvor det er godt vejr, kan du give ham mælk af kop og de dage, hvor han skal sove indendøre kan du amme ham i din seng og på den måde få ham til at sove.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs, ris, pasta osv. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand eller sødmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Tilbydes godnatgrød som del af putteritualet
Ammes og puttes til natten ca kl 20
En gang i løbet af natten: Ammes
Mad han tilbydes har stor betydning for ...
... hans humør og måske du også ud af min dagsplan kan se hvordan du via maden kan sætte ind og gøre at humøret måske bliver lidt bedre og mere stabilt .. Når det er sagt, så har han naturligt også lige nu en rigtig svær alder, han er i separationsfasen og det er naturligt lige nu rigtig svært for ham at undvære jer. Det vil være svært at undvære far og det vil være svært at forholde sig til at du går i køkkenet og lader ham være alene i stuen. Han er stadig så lille at han ikke kan forholde sig til, hvor du er og hvornår du kommer igen.
De fleste børn vil først omkring 16 måneders alderen begynde at have lidt bevidsthed om at vi ikke er forvundet fordi de ikke kan se os. Indtil da føler børn sig naturligt forladt og alene, når vi er ude af syne.
Hvornår det bedste tidspunkt at starte i vuggestue er, tja .. det er meget svært at svare på. Det afhænger meget af familien og det enkelte barn. Generelt kan man sige at helt små børn ikke har brug for andet end deres mor og far, og når vi sender børnene i institution så er det ofte ikke barnets behov, men fordi det er nødvendigt. Vi skal jo også tjene penge og det hele skal hænge sammen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det betyder dog ikke at det er skadeligt at sende et barn på 10 måneder i dagpleje eller vuggstue. Det der er vigtigt er at I sender ham hen et sted, hvor I er trygge og hvor I fornemmer at han vil have det godt. Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for de primære tilknytningspersoner og det vil ofte være mor og far.
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejer, en pædagog i vuggestuen osv. Det er altså en person som barnet naturligt knytter sig til og søger trøst og hjælp hos, når mor og far ikke er der og det er vigtigt for børn at kunne dette og have disse personer. Så når I afleverer jeres dreng, så er det altså rigtig vigtigt at aflevere ham til en som tager sig af ham og som I er trygge ved vil være der for ham.
Da du ikke ved, hvornår du skal starte på arbejde igen, så er det naturligvis svært at planlægge en institutionsstart. Det kommer naturligvis også an på jeres økonomi og indstilling, hvorvidt han kan eller skal være i institution, samtidig med at du går hjemme ... Uanset hvad, så vil det aldrig være din drengs behov at være i institution mange timer hver dag, så hvis du kan gå hjemme og har mulighed for at give ham korte dage og også har mulighed for at give ham en indkøringsperiode, som han nu viser at have behov for, så vil det være det bedste :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.