Svar: Generthed og børnehavestart mm.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt at høre at din datter har det godt og at hun som udgangspunkt trives i børnehaven. Det er helt naturligt at hun har det svært med både at skulle sove, træne renlighed og i det hele taget finde ud af at være i børnehave. Det er mange nye og store krav på en gang og jeg kan godt forstå hun synes det er svært. Det er dog meget flot at hun faktisk i en alder af kun tre år kan sætte ord på det og fortælle dig at hun f.eks. ikke er parat til at træne renlighed i børnehaven endnu. Og det er naturligt vigtigt at anerkende hende for dette.
Mange børn vil have brug for middagsluren selvom de fylder 3 år, men det er også i 3 års alderen at mange begynder at springe den over .. Jeg synes du skal prøve at lade pædagogerne vurdere det og tænker at det en overgang kunne være rigtig fint, hvis du og de ikke kræver at hun skal sove, men derimod fortæller hende at hun ikke behøver sove, men bare skal slappe af. At hun stadig får mulighed for en hvilepause vil være rigtig godt. Nogle gange vil hun måske ikke kunne sove og kommer så op igen efter ½ time og andre gange vil hun falde i søvn, og så er det rigtig fint at hun så får sovet lidt. Jeg tænker at det lige nu skal være lidt fleksibelt på denne måde.
Med hensyn til toilettet og renlighed, så er jeg tilhænger af at man ikke tager bleen af for hurtigt, men bruger buksebleer, der kan trækkes op og ned som et par underbukser. Det vil være en rigtig god idé at indføre faste toilettider, så hun altid tisser som det første om morgenen, når hun står op, som det sidste inden hun går i seng og også tisser inden I kører hjemmefra, før hun løber ud på legepladsen og leger osv. Det er derfor rigtig fint at hun får ble på i børnehaven og jeg vil foreslå dig at du f.eks. indfører en toilettid før I kører hjem. Så hun sammen med dig går på badeværelset og tisser i børnehaven og netop med din tilstedeværelse bliver tryg ved at bruge toilettet der. Når hun er i børnehaven alene behøver hun ikke bruge toilettet hvis hun ikke vil. Og derhjemme skal I naturligvis bruge toilettet, når hun nu kan.
Med hensyn til afføring, så lyder det rigtig fint at du går med hende og holder om hende, forklarer og betrygger de første mange gange, til hun er helt tryg ved det og tør give slip på afføringen. Når hun er på toilettet i løbet af dagen derhjemme, så prøv at opfordre hende til at prutte, så hun naturligt presser lidt og der måske kommer lidt afføring. Dette for at hun skal opleve at det ikke er farligt, men helt okay. Du må godt kræve at det foregår på toilettet, hvis hun siger at hun vil gøre det på gulvet eller andre ...
... steder, så er det helt okay at du siger, at sådan gør man ikke - mor og far og alle andre gør det på toilettet, så det skal hun også gøre. At stille mås krav er ikke det samme som at du så skal skælde ud, hvis hun ved et uheld kommer til at tisse eller lave et andet sted ... :)
Nogle børn har glæde af belønningssystemer, andre ikke. Lige nu tænker jeg at I kan nå langt med lidt faste toilettider og hviletid i stedet for krav om at hun skal sove. Og jeg tænker derfor at du skal forsøge disse ting først. Hvis det så ikke virker, så kan belønningssystemet måske komme på banen senere ...
Med hensyn til generthed, så tænker jeg at det er vigtigt at skelne imellem generthed og usikkerhed. Alle bliver usikre en gang imellem og det er helt naturligt. Da vi alle er forskellige, så vil nogen være mere tilbageholdende end andre, når de f.eks. er i store forsamlinger. Og det er derfor helt normalt at din datter lige nu er lidt tilbageholden, når hun møder ind i børnehaven.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også sådan at børn jo ligner deres forældre. Både på den måde, at det at være genert kan være arveligt, men også på den måde at børnene spejler sig i os voksne. Hvordan var du selv som barn? Hvordan reagerer du på hendes generthed? Prøv derfor også at tage udgangs punkt i dig selv, når du vil hjælpe hende.
Man kan let komme til at sammenligne børn, på den måde at du f.eks. kommer til at sige "du kan da også løbe hen og lege ligesom den anden pige". Måske kommer du også til nogle gange at kalde hende genert "lad nu være med at være så genert" eller siger måske til venner, bedsteforældre eller andre, som henvender sig til hende "hun er jo lidt genert". Det er rigtig vigtigt ikke at gøre dette, fordi hun hører det og automatisk så begynder at opfatte sig selv genert. Og hun skal ikke have en rolle som "den generte".
Det er derfor en rigtig god idé hvis du kan huske en episode, hvor du selv har været genert eller som barn måske har været det. Det kan også være forskellige situationer, hvor du som voksne føler dig usikker. Hvis du kan fortælle om episoder, hvor du selv synes det kan være svært, hvor du måske selv bliver helt rød i kinderne og har svært ved at svare, så fortæl hende om det. Det vil hjælpe hende til at føle sig forstået og accepteret. Og gør som du allerede gør - svar for hende, når du kan mærke at hun har svært ved det og inddrag hende, vis hende vejen og hjælp hende "jeg ved godt du synes det er svært, men jeg går med dig og er der hele tiden", så du på den måde hjælper hende til at være social og viser hende, hvordan hun kan tage kontakt.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.