Brev:
Generthed og børnehavestart mm.
Hej igen
Så er det blevet tid til at skrive til dig igen. Vores datter er nu kommet igang i børnehaven og jeg synes det går rigtig, rigtig godt.
Jeg har dog nogle ting som jeg tumler lidt med ind i mit hovedet, derfor skriver jeg nu til dig.
Vores datter begyndte d. 1 juni i børnehave og hun går blandt en del ældre børn og kender ikke nogen overhovedet. Hun er som sagt kommet godt i gang, har fundet legekammerater og er glad og tilfreds når jeg henter hende. Lidt anderledes er det når jeg afleverer, der er hun parat til at krybe i et musehul og vil for alt i verden holde i hånd, når vi går ind over legepladsen. Når nogle pædagoger siger godmorgen, svarer jeg selvfølgelig og er det henvendt til hende, kunne hun nærmest kravle op i mig for at blive usynlig. Jeg vil rigtig gerne booste hendes selvværd, for det er vel det, der kan hjælpe hende, til at være knap så genert? Eller?
Ligeledes hvis nogen henvender sig til hende, så svarer hun aldrig og jeg har så altid svaret for hende, men forsøgt at inddrage hende så vidt mulig. Er det helt normalt, at det fortsætter i denne alder? Og holder det op? Er der noget jeg kan gøre?
Hun klarer sig som sagt godt, dog har hun problemer med at ville sove deroppe og det vil bare være så godt om hun kunne sove lidt. Det er blevet helt et mantra for hende at hun ikke vil sove. Hun siger til mig: mor, du skal sige jeg ikke skal sove deroppe. Det er som om, hun ikke selv tør sige fra, men gerne vil kommunikerer gennem mig. Jeg har indtil nu fastholdt hun skal ind og prøve at sove og der er også lykkedes et par gange, men hun har ligesom fundet ud af, at hvis hun ligger længe nok, så kommer hun op.
Jeg har prøvet med diverse selvalgte soveting og prøvet at snakke med ...
... hende om det, men hun vil hellere ud og lege med de andre og egentlig forstår jeg hende godt. Det må være træls at være den eneste fra stuen der skal sove. Efter sommerferien kommer der dog mok lidt andre sovebørn på stuen. Så jeg tænker det er godt at fastholde det, men havd siger du?
Ligeledes siger hun, at jeg skal sige til dem, at hun ikke skal på toilettet deroppe. Hun er netop igang med at afprøve toilettet herhjemme når hun selv lyster det og det foregår oftes sådan at hun efter eget ønske får bleen af når hun kommer hjem, så går hun med bar numse og bliver selv opmærksom på når hun skal tisse. Det fungerer fint, men hun er ekstremt blufærdig. Vi må ikke være der, og døren skal være helt lukket og hvis jeg får lusket mig til at være der, ex. Hvis jeg skifter lillebror, så skal jeg lukke øjne og holde mig for ørerne. Min plan er derfor at tage det helt i hendes tempo og bruge sommerferien til at gøre hende klar til at være blefri i børnehaven.
Mht, afføring, så har hun også nogle gange gjort det på toilettet, men det er en overvindelse for hende. Hun går til og fra det ene toilet til det andet, for så at ville have pottet, til at sige hun vil gøre det på gulvet. Det er dog endt med at hun gør det på toilettet. Sidst satte jeg mig ved hende, da det trykkede meget på og tog hende i hånden og snakkede med hende om hvad hun mærkede og så gav hun slip. Lyder det som et normalt forløb?
Jeg har sagt til pædagogerne deroppe at hun har givet udtryk for at hun ikke er parat endnu til at prøve toilettet oppe hos dem. Mon vi skal lave et belønningssystem i forhold til når hun har sovet i børnehaven?
Det blev en lang smøre og alligevel føler jeg, at jeg har glemt noget:) men så vender jeg tilbage.
Tak for din tid:)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.