Svar: Vores datter vil ikke sove - 7 mdr.

---

Kære Matilde

Tak for dit brev og velkommen til. Dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinjen og nu har fået lyst til at stille dit eget spørgsmål :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 2 lure dagligt, hvor de samlet sover måske 3 timer i løbet af dagen og sover måske 11 ½ time om natten. Det betyder at jeres datter meget gerne må sove f.eks. 45-60 minutter om formiddagen og så sove et par timer til middag. Det der giver ekstra udfordringer hos jer er at hun bliver for træt sidst på eftermiddagen og det gør hun sandsynligvis fordi hun sover middagslur for tidligt. Jeg vil derfor anbefale jer at I forsøger at ændre lidt på hendes spise og puttetidspunkter dagen igennem, for at se om hun så ikke vil kunne sove lidt længere og dermed bedre.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca 9.30

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur kl ca 13

Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere familiemad, grøntsager, brødskorper osv i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske

Med hensyn til putning om aftenen, så er det vigtigt at I rammer det rigtige puttetidspunkt og det er også vigtigt at I forsøger at aflæse de signaler hun sender.

Jeg er ikke tilhænger af princippet om, at når barnet først er puttet, så skal det blive i sin seng eller blive på sit værelse. Det ved jeg godt at nogen siger, og at nogen mener det er problematisk at afbryde et putteritual, men det er jeg ikke enig i!

Du skal forestille dig at der kører et søvntog og det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende at vente på det næste tog. Kommer man for tidligt til toget, så er det ligeså frustrerende - det er altså bare frustrerende, at vente og hvis toget ikke er der, så kan man ligeså godt udnytte tiden og lave noget andet imens.

Når det lykkes jer at putte jeres datter inden for 10-15 minutter, så har I ramt søvntoget, så har I nået at springe på toget, når det kom forbi. Men når putningen tager en time, når hun tydeligt bliver ked af det, frustreret og bare ikke vil sove, så er det fordi I ikke har ramt toget. Så er I enten for tidligt eller for sent på den og løsningen er derfor at afbryde hele seancen og vente på ...

---

---

... at næste tog kommer forbi.

Jeg vil derfor anbefale jer, at I tager jeres datter med ind i stuen igen og afventer at det næste søvntog kommer forbi. Sæt jer med hende i sofaen, leg lidt, snak lidt, lad hende bare sidde og putte lidt på skødet, kikke lidt i en billedbog eller lignende - en stille og rolig aktivitet, hvor hun igen får mulighed for at finde roen og blive parat.

Søvntog kører ofte med 20 eller 40 minutters interval, og så er det et spørgsmål om at lægge mærke til tegnene og forsøge at putte hende, når hun igen viser sig parat til at kunne sove.

Med hensyn til at gå fra hende, så afhænger det helt af hvordan hun reagerer. Når børn klynger sig til de voksne, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre de voksne i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at barnet vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går. Hvis jeres datter derfor græder, holder fast i jeres hånd og tydeligt protesterer over at I går fra hende, så skal I ikke gå, så skal I blive der og give hende den tryghed og nærhed hun viser behov for, netop for at hun kan overgive sig til søvnen på en tryg måde.

---

---

---

Hun er så lille at hun ikke har rumfornemmelse, hun forstår ikke at I er i stuen og hun er på værelset, når I går ud på den anden side af væggen, så føler hun sig forladt og alene. Hun har heller ikke fornemmelse for tid og ved derfor ikke om I kommer igen om få minutter eller om flere timer, hun oplever blot at I forlader hende og det gør hende naturligt utryg. Hvis hun har oplevet dette flere gange så vil hun naturligt begynde at forbinde det at ligge i sin seng med at I går og at det dermed er noget forfærdeligt at skulle sove og det vil ikke gøre at hun så trygt og roligt lægger sig ned. Det vil derimod gøre at hun protesterer, græder og tydeligt viser jer at I ikke må gå og derfor naturligt også smiler til jer, når I dukker op igen ...

Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvorvidt jeres datter er ked af det, når I går fra hende i 10-15 minutter eller om hun ligger og leger, pludrer og har det godt. Hvis hun har det godt og bare ligger og tumler rundt, så må I naturligvis gerne lade hende ligge, men hvis hun græder, så skal I være der og så er det rigtig vigtigt at I nu starter helt forfra og får gjort hende 100 pct. tryg igen, netop ved at være der for hende :)

Og ja - hun kan godt have ekstra meget behov for mors tryghed og nærhed lige nu, netop fordi I er adskilt om dagen, fordi du er startet på arbejde :)

Håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---