Annonce

Annonce

Brev:

3-årig går sent i seng


17. juni 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

3-årig går sent i seng

Kære Helen

Tak for dine svar på min forrige storm af breve. Lillebror sutter kortvarigt på den ny sut, som du anbefalede os, men kun når han er frisk. Vi håber, han efterhånden tager den helt til sig. Vi har lagt en plan for storebror og prøver med bleen i ferien og trapper også sutten ned men ser lige, hvordan han reagerer på det, før vi tager sutten helt fra ham. Og dit svar ift. opdragelse gav en enorm ro. Så ja, alt i alt endnu engang tak for hjælpen!

Nu skal jeg så høre din mening om storebrors søvnvaner. Han har været i en rytme, hvor han sov fra 21/21.30 til 7, og så en middagslur kl 12.30-14.30. Det har fungeret super for ham, og han har været en glad, udhvilet dreng. Det har bare ikke fungeret for os! Vi får ingen voksentid om aftenen, og det har vi måttet konstatere er skidt for vores parforhold. Vi oplever, at vi har brug for en pause sammen om aftenen for at have overskud til børnene resten af tiden.

Ud fra dine svar til andre har vi prøvet at rykke storebrors rytme. Vi har bedt dem vække ham i børnehaven før kl 14 (så kan han også spise frugt sammen med de andre børn). Om morgenen har vi vækket ham kl 7. Vi puttede ham kl 21.30 den første aften og har rykket det et kvarter frem hver aften. Men vi kan ikke få ham til at sove før kl 21! ...


Annonce

... I børnehaven har de ikke kunne vække ham før lidt over 14, fordi han sov så utroligt tungt.

I går lørdag prøvede vi så at putte ham før. Han sov lidt over 12 og blev vækket kl 13.55. På vej i bilen kl 19 virkede han som om, han kunne falde i søvn der, men det gjorde han ikke, selvom vi kørte ekstra rundt. Han virker træt om eftermiddagen og også tit om aftenen (gaber fx), men han sover ikke før kl 21. Lige nu er han tydeligt i søvnunderskud af vores forsøg. Hvad er mon bedst at gøre?

Vil det efterhånden blive nemmere for ham at vågne med tiden, så vi skal blive ved at vække ham efter halvanden eller måske endda en time middag?
Eller vil han blive ved at sove sent så længe han i det hele taget får en lur? Her tænker jeg på hvor mange timer, der mon typisk går fra et 3-årigt barn vågner til det kan sove igen?

Det skal lige tilføjes, at lillebror går i seng allerede kl 19, så det er ikke hans selskab, der trækker om aftenen. Og vi siger alt det der med, at vi bare skal rydde op, så det er heller ikke tanken om os voksne der hygger (hvilket desværre også er helt sandt).

Vi ville så gerne finde en måde, hvorpå vi kan give ham en ordentlig dag uden at det betyder, at vi voksne skal give afkald på al "voksentiden"! Kan vi det mon?

Mange hilsner
Mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Børnehave og meget bestemt 3-årig

Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...

Læs hele brevet og Helens svar


2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til

Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce