Svar: MME og appetit
Kære Aleksandra
Tak for dit brev :)
Dejligt at høre at I har det godt og det lyder som om at det går fint hos jer og bestemt som om at din datter trives.
Du bør bibeholde de 3 flasker mme, som hun får nu og også tilbyde hende mælk via maden, som du gør. Det er meget fint med et indtag på ca 600 ml i døgnet og du bør ikke skære yderligere ned, synes jeg. Det handler ikke kun om at give hende mælk og de næringsstoffer der er i mælken, men handler også om at sikre hende væske nok. Og det er stadig begrænset, hvor store mængder hun vil kunne drikke af en kop.
Det er helt okay at hun stadig har svært ved at tygge små hapsere. Mange børn lærer ikke dette før de er 8-9 måneder gamle, så det skal nok komme. Hun er knap 8 måneder, så der er tid nok :)
Det er rigtig godt at du giver hende mad i hånden, som hun kan gumle på og øve sig på mundmotorisk, det skal du blive ved med, det er god træning.
Derudover vil jeg anbefale dig at du forsøger at servere maden adskilt på den måde, at den mad hun får på en ske skal hun mere eller mindre bare synke og den mad du giver hende med dine fingre eller på en gaffel, skal tygges. Det vil hjælpe hende til at finde ud af hvordan hun skal bearbejde maden, når hun får den i munden.
Når du giver hende mad med dine fingre, så prøv at placere den lille haps i siden af munden på hende, så hun med det samme tygger sammen på den. Det er lettere for hende at lære at tygge når hun får maden ind i siden af munden end hvis hun får den ind midt i munden og med tungen skal føre den over i siden for at tygge.
Giv hende mad med struktur og gerne lidt sovsede retter. Det er ikke meningen at hun skal starte med at tygge en masse klumper, men prøv at lade retten være moset og så give retten en lille smule bid ved at tilsætte f.eks. lidt kogte ris, lidt kød eller lidt fisk. Bare så hun stille og roligt får lidt fornemmelse for at få små bidder ind i munden, som hun skal arbejde lidt med.
I min bog "Helens ...
... bog om børn og mad" finder du forskellige opskrifter som du kan forsøge dig med, og guides til hvordan du stille og roligt kan gå frem, så hun netop får mere og mere bid og lærer at tygge :)
Sovs er rigtig godt, fordi det hjælper til med at bearbejde maden i munden, ligesom blendet grøntsagsmos med små stykker kød, fisk eller ris også er lettere at tygge. Prøv med hjemmelavet mad eller prøv at købe babymad på glas eller frost. Det giver både smagsvariation, men giver også lidt idé om, hvordan du skal forvente at hun kan tygge lige nu ... den færdiglavede babymad er ofte meget sovset og ikke så fast i konsistensen, og det kan mange børn godt lide.
Sørg altid for at hun får skemad selvom hun også får mad i hapsere, så du er sikker på at hun får mad nok.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra din nuværende plan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, lavet med mælk, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på og suppleres med frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30. Grøntagsmos med kød eller fisk, suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres også gerne med lidt agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør ost, frisk frugt. Tilbydes evt. lidt frugtmos, eller lidt flerkornsgrød med frugtmos eller måske en lille portion tykmælk eller lignende med revne æbler eller frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Grøntagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere jeres mad. Hun må f.eks. godt få pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen, risretter osv. Maden skal smage af noget og der skal være mos og også mad i stykker, Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 24: Flaske
Jeg håber at ovenstående giver lidt hjælp med på vejen og også lidt ro :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor