Svar: Hvad skal jeg gøre hvis jeg ikke får udmalket til hvert måltid?
Kære Louise
Tak for dit brev - jeg vil forsøge at svare på dine spørgsmål i den rækkefølge de kommer :)
Det anbefales at tilsætte fedstof og mælk til den hjemmelavede mad, for at energiberige maden ekstra. Små børn vokser rigtig meget og har brug for meget energi, men de er ikke i stand til at spise den mængde, som de ernæringsmæssigt har brug for. Ved at tilsætte fedtstof og mælk til maden bliver maden energitæt nok til at dække barnets behov. En tynd grød eller en grød, der udelukkende er lavet på vand, eller en grøntsagsmos, der kun er tilsat kogevand, vil ikke være energitæt nok til at dække barnets behov.
Der skal ikke tilsættes fedtstof til:
- Grød lavet udelukkende på modermælkserstatning eller modermælk
- Færdiglavet babymad. Det gælder babymad på glas og grødprodukter. Visse grødprodukter skal dog laves med mælk, men det vil fremgå af pakken.
Du må gerne bruge modermælkserstatning i den hjemmelavede mad i stedet for udmalket modermælk. Du kan købe en erstatning beregnet til børn med risiko for at udvikle allergi, hvis du gerne vil tage hensyn til at hun har børneeksem. Det er dog sådan at selvom barnet er i særlig risiko for at udvikle allergi, så har det ingen forebyggende effekt at give særlig mad, når barnet er mere end 4 måneder. Og da din datter er 5 måneder gammel, så kan hun altså godt på almindelig komælksbaseret erstatning.
Det er rigtigt at vi i Danmark siger at børn efter 6 måneders alderen kan tilbydes lidt komælk via maden. Det betyder ikke at du skal begynde at give hende sødmælk, men handler om at hvis du f.eks. laver en kartoffelmos til jer alle sammen og du så laver den på sødmælk, så kan I alle spise det samme.
Hvis et barn har mælkeallergi, så vil man enten amme ekstra, for at sikre barnets behov derigennem og/eller bruge specialerstatning i grød og mos, så barnet stadig får sit behov dækket. Så ja - der bør tilsættes mælk og det er helt okay at det er mme i både grød og mos, til den mad du laver til din datter.
Den færdiglavede babymos du køber behøver du sandsynligvis ikke tilsætte ekstra mælk og fedtstof til. Den vil være ernærningsmæssigt sammensat, så den dækker barnets behov og energien kommer ofte ...
... ikke fra fedtstof, men fra kulhydrater. Nogle produkter, f.eks. forskellige typer frugtmos eller grøntsagsmos, indeholder mindre end 300 kJ pr. 100 g. Er det tilfældet bør produktet ikke udgøre et selvstændigt måltid og det er derfor at frugtmos f.eks. anbefales som topping på en grød eller som et mellemmåltid. Energitætheden bør, hvis produktet skal udgøre et helt og mættende måltid, helst ligge på 400kJ pr 100g.
Du skal normalt ikke tilsætte fedtstof og mælk til maden, hvis det ikke fremgår af glasset eller pakken.
Babymad på glas er varmebehandlet og det betyder at de kan holde sig i lang tid. Når du åbner glasset giver det en "klik-lyd" som er din garanti for at glasset ikke har været brudt. Man kan godt give barnet maden uden at den behøver blive varmet, du kan også sætte dig på en cafe eller lignende, hvor de så måske vil være søde at varme maden for dig. Er du hjemme vil jeg anbefale at du luner grøntsagsmosen, men frugtmosen må du gerne give "kold".
Hvis du har mikrobølgeovn kan du hælde indholdet fra glasset op i en skål, varme, røre rundt og servere. Generelt gælder at det er en god idé at hælde maden fra glasset op i en skål eller tallerken. Jeg har mødt børn der kun ville spise hjemmelavet mad, hvis det blev hældt op i et glas, fordi de forbandt det at spise med glasset... Du kan naturligvis også varme maden i en gryde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til frysning og optøning af kød, fisk og grøntsagsmos, så anbefales det at frosset kød og fisk optøs i køleskab eller i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund af bakterievækst. Det anbefales derudover at grøntsagsmos optøes direkte i gryden, fordi man derved bevarer vitaminerne bedst.
Jeg vil derfor anbefale at du laver en grøntsagsmos og blender med lidt af kogevandet, fryser ned og når du så skal bruge mosen, så optør du det direkte i gryden og tilsætter der fedtstof og mælk, så konsistensen bliver passende. Hvis der skal tilsættes kød eller fisk, så kommes det i der.
Stille og roligt vil din datter naturligt få mad, som I andre også spiser og udgangspunktet vil derfor være at I spiser det samme .. :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet