Brev:
Aftengråd - 3 mdr.
Kære Helen
Tak for en god brevkasse. Det er første gang vi skriver til dig, men vi har brugt dine svar herinde flittigt. De er en god støtte i hverdagens udfordringer med små børn.
Først lidt baggrund.
Vi er forældre til to. Vores søn på 3,5år. En livlig krabat med egne meninger, men også en meget omsorgsfuld, kærlig og følsom fyr. Har altid været et forholdsvist nemt barn – på nær lidt putteproblemer indimellem.
For godt 3 mdr. siden blev vi så forældre til en lille pige, som vi alle 3 er meget glade for. Bortset fra lidt maveproblemer de første 2 mdr. har hun indtil videre været en nem pige. Glad og smilende. Ammes fuldt og tager fint på. Er begyndt at pludre. Bruger sut.
Vores problem ligger fra sen eftermiddag til midnat og har varet i efterhånden 3 uger. Her bliver hun mere og mere urolig og klynkende for til sidst at skrige i op til 3-4 timer, før det endelig lykkes os at få hende til at falde i dyb søvn. Vi prøver alt, men det virker til, at hun bliver endnu mere vred, lige meget hvad vi gør. Vi forsøger at vugge, svøbe, amme, synge, putte m.m.
Vi oplever, at hun går helt i panik, når hun bliver lagt ned i sin seng – og efterhånden bare vi går ind i soveværelset med hende om aftenen. Så rådet med at lægge hende ned i sengen, når hun er døsig og hjælpe hende til at falde i søvn dernede, fungerer slet ikke. Hun begynder at skrige lige så snart hun opdager, at hun er blevet flyttet. Ja faktisk er hun sjældent så rolig om aftenen, at vi kan lægge hende derned.
Det er efterhånden lang tid siden, at hun har sovet i sin egen seng. For når vi endelig får hende til at sove, lægger vi hende forsigtigt ned i vores seng – sådan gradvist og håber, at det holder denne gang.
I løbet af de mange timer, hvor vi kæmper med hende, oplever vi at hun flere gange falder hen og næsten sover i vores arme, kun for at vågne op 5-10 min senere med fornyet kraft til at ...
... skrige. Så det ender ofte med, at vi går rundt med hende og vugger i timevis.
Det er vores opfattelse, at hun får nok at spise, da hun sjældent tømmer begge bryster og vi har også forsøgt at indføre en flaske, som hun takker nej til – på andre tidspunkter kan hun sagtens drikke af flasken, så det er ikke teknikken, der fejler noget.
Indimellem hendes skrigeture kan hun ved stillingsændring/ pusling stoppe helt op og begynde at smile og pludre og få minutter efter starter hun så op igen. Vi har også oplevet, at hun stopper med at skrige, hvis vi tænder lyset i soveværelset - men starter op igen kort tid efter. Når hun er i dette humør falder hun desværre ikke til ro ved brystet. Så hun kan heller ikke ammes i søvn.
Det skal siges, at hun normalt sover ganske godt om dagen. Hun kan ofte selv falde i søvn i sin vogn, uden at vi behøver at gå med hende. Dog er hun de sidste dage begyndt at vågne meget op, uden at være udhvilet og skal trilles/have sut for at falde til ro igen.
Hendes rytme er nogenlunde som følger:
Vågner ca. kl. 6-7 – ammes og sover sjældent videre. – har da sovet siden midnat med 1-2 amninger.
Lur kl. ca. 8-8.30 – sover i ca. 3 timer – ammes, leger, pusler osv.
Lur kl. ca. 13-14 – sover igen ca. 3 timer, men mere uroligt og skal til tider trilles lidt.
Fra kl. ca. 17 er hun vågen og virker træt kl. ca. 18.30-19, hvor storebror også skal puttes.
Her forsøger vi at give hende nattøj på, amme og putte og så går det ellers løs. Nogle gange er vi heldige, at storebror er blevet puttet inden hun for alvor begynder at græde.
Vi mener selv, at hun er klar til at sove igen. Det virker hun til. Men hun kan ikke finde ro. Heller ikke i hendes vogn, som vi nu også er i gang med at afprøve til en aftenlur.
Vi er løbet tør for ideer og kan bare ikke rigtig gennemskue, hvad der skal til.
Håber du har nogle gode råd.
Med venlig hilsen
En mor og en far!
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor