Brev:
Laaaang tid om at falde i søvn
Kære Helen
Jeg skriver til dig angående putning om aftenen af min søn på 16 måneder. Problemet er at det altid tager 1 til 1½ time at få ham til af falde i søvn. Og det er begyndt at gå mig rigtig meget på at skulle bruge så lang tid hver aften. Det er stort set altid mig der putter da min søn for det første klart foretrækker mor til dette :) og for det andet fordi min mand hver anden uge har aftenvagt.
Det foregår på den måde at vi ligger i vores seng begge to og ja..... så bliver han ammet lidt, nusset lidt, han vælter rundt i dynerne, griner, snakker, jeg siger med jævne mellemrum at han skal lægge sig ned (hvilket han udmærket forstår), nogle gange bliver det sagt med lidt hårdere tone end jeg egentlig synes er i orden men som tiden går vokser frustrationen indeni mig. Jeg føler mig totalt magtesløs over ikke at kunne få mit barn til at sove.... Jeg har aldrig gæster om aftenen da jeg bliver alt for stresset over at ligge inde i soveværelset mens de sidder i stuen og venter. Så socialt set har det også en konsekvens.
Vi starter kl. 19:00 med at gøre ham natklar og et sted mellem 19:30 – 20:00 går vi ind i soveværelset. Han er tydeligt træt og virker til at kæmpe imod af al magt for ikke at falde i søvn. Jeg har opdaget at når han kommer ned at ligge og øjnene bliver tunge så gør han alt for at komme op igen og ikke ti vilde heste kan få ham til at blive liggende. Og holde ham nede er heller ikke lige vejen frem synes jeg.
Han sover i ...
... vores seng hele natten hvilket er helt fint for mig. Det er kun et problem at det skal tage ham så lang tid at falde i søvn. Jeg har overvejet om han skal begynde at falde i søvn i sin egen seng men kan heller ikke overskue dette helt. De gange jeg har forsøgt at forlade soveværelset for fx bare at gå på toilettet er han gået helt i panik. Så tør slet ikke tænke på hvordan han vil reagere ved at skulle ligge for sig selv uden nærkontakt til mig....
Vores hverdag er rimelig stabil. Jeg går stadig hjemme på ubestemt tid med ham efter eget ønske og nyder virkelig dette. Vi spiser og har aktiviteter på rimelig faste tidspunkter og har en forudsigelig hverdag. Hans middagslur ligger i tidsrummet 12-15 og er for det meste på 2 timer indenfor dette interval. Jeg oplever ikke at længden af hans middagslur eller tidspunktet for denne har nogen indflydelse på hvor nem han er at få til at sove om aftenen.
Det skal lige siges at han altid er glad i situationen, der er aldrig gråd inde i billedet.
Jeg har læst i nogle af dine svar til andre at en måde at ændre det på kan være at starte på det tidspunkt hvor barnet normalt falder i søvn. Dette har jeg mine betænkeligheder ved idet jeg har oplevet at det tager ham lige så lang tid at falde i søvn hvis vi en sjælden gang har været ude og han først kommer i seng eksp. Kl. 22.
Så kære Helen; nogle gode råd modtages med kyshånd så sovesituationen kan blive en rar stund for os begge.
Venlig hilsen
Julie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.