Brev:
Søvn og opvågning
Hej Helen.
Du har været en stor hjælp tidligere, og derfor håber jeg også du kan hjælpe denne gang.
Min søn er nu 9 mdr (13. juni)og han er en skøn dreng. Han kravler, er lige begyndt at rejse sig op af sofabordet, undersøger alt omkring ham og er meget kærlig og tillidsfuld. Han spiser godt og er ikke bange for at prøve nye smagsoplevelser. Han er lige begyndt i dagpleje og han elsker det. Han omfavner den nye hverdag, så det er dejligt.
Han sover to lurer om dagen og her er der oftest ikke de store problemer. Engang imellem, skal han lige have tre rul over en haveslange og så sover han mellem 1-2 timer - dog er han begyndt at vågne oftere op og begynde at ligge og snakke og lege, og der skal vi hjælpe ham videre ved at rulle barnevognen.
Men når det kommer til bette mandens nattesøvn, går det helt galt.
Når det kommer til natten, er det blevet et rent h.... og vi aner simpelthen ikke hvad vi skal gøre. Vi har en fast putterutine med ham og gør meget ud af, han ved det er nattetid og ikke lege tid, og for en kort stund virkede det som om han forstod det og faldt selv i søvn i sin seng. Vi sad i en gyngestol eller på gulvet, hvor han ikke kunne se os, indtil han faldt i søvn. Men desværre - i takt med han blev ældre - begyndte det at tage længere og længere tid for ham og flere gange end jeg egentlig bryder mig om det, har vi gået ham ...
... i søvn i vores arme. Det har været den nemme løsning da det ikke har taget mere end et par minutter førend han faldt i søvn.
Nu er han lige om lidt 9 mdr. og aftenputningen hiver tænder ud. Det er som om han ikke forstår han skal sove. Og derfor ender det med vi vader rundt med ham indtil han sover, så lægger vi ham og i 7 ud af 10 tilfælde sover han indtil næste morgen. Men det er jo ikke holdbart i længden. Så hvad dælen kan vi gøre?
Når vi endelig har fået ham til at sove om aftenen, vågner han kort tid derefter, enten med et skrig eller ved at han ligger og snakker og leger. Når vi så går ind til ham bliver han helt vild og smiler og er i et vældigt humør. Men han er tydeligvis meget træt. Vi tager ham op og går rundt med ham og han falder i søvn, men ligeså snart vi lægger ham fra os skriger han og vi kan begynde forfra. Det skal siges at når vi går med ham, kan han begynde at vride sig være meget urolig og derefter begynde at græde.
Hvordan kan vi hjælpe vores søn til en bedre aftenputning og dermed en bedre nattesøvn?
Lidt bonus info.
Han er en stor dreng af sin alder både i højde og drøjde. Han kan ikke trille fra ryg til mave - har trænet med ham men han nægter det simpelthen. Han kan heldigvis så meget andet :-) Han har afføring hverdag og tissebleer. Han døjer med børneeksem, men er i behandling.
På forhånd tak
Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.