Svar: Flere skilsmisse spørgsmål
Kære Anne
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå du gør dig en masse tanker og at det er rigtig svært at vurdere, hvad I skal sige, hvornår og hvordan - og samtidig også tænke en masse over, hvad der sker, hvordan børnene vil reagere, hvordan det hele nu skal gå.
Ud fra det du fortæller, så tænker jeg at det vil være rigtig fint at sige det til børnene ca. 2 uger før far flytter, så de kan nå at vænne sig lidt til tanken og så der ikke går så lang tid, at de tror det ikke sker alligevel ... Især den ældste vil naturligt have en del spørgsmål, måske ikke med det samme, men hen af vejen og her er det rigtig godt at I lige har lidt tid sammen inden far flytter og så skal I naturligvis også give jer tid til at svare på det hele, når I bagefter bor fra hinanden.
Det er meget vigtigt at I fortæller børnene at det ikke er deres skyld. At det ikke har noget med dem at gøre, det er ikke fordi de har gjort noget forkert osv. Børn vil godt kunne tro at mor og far flytter fra hinanden på grund af dem, så det er vigtigt at præcisere at det ikke har noget på sig. Det er jer to, der ikke kan finde ud af det.
Det er også vigtigt at fortælle dem at I stadig elsker dem, selvom I ikke elsker hinanden og at forholdet mellem voksne og børn er anderledes end mellem voksne. Så selvom voksne kan holde op med at elske hinanden, så holder man aldrig op med at elske sine børn og at børnene betyder alt for jer.
I skal fortælle dem at det er vigtigt for jer at de har det godt og at I derfor har besluttet at de skal bo 9 dage hos mor i lejligheden og 5 dage hos far, da I mener det er godt for dem. De skal ikke tage stilling, - det har I styr på.
Og så skal de også besøge fars lejlighed, de skal se hvor de skal bo, når de er hos ham og I skal betrygge dem i at de stadig skal gå i samme skole, institution osv. som de plejer. At deres hverdag på den måde ikke ændrer sig, men det er det de kender, samme venner osv.
I skal også fortælle dem, at I vil sige det til personalet hvor de går, så de voksne der ved det. Det er ikke for at "sladre", men fordi de (jeres børn) naturligt kan blive kede af det en gang imellem, når de tænker på det og så er det godt at de voksne ved det, så de kan tale med de voksne. Og at det netop er helt okay at ...
... blive ked af det, vred osv. en gang imellem.
Det vil også være en rigtig god idé at læse bøger om forældre der bliver skilt, f.eks. bogen "Nannas to værelser", skrevet til børn fra ca. 5 år. Der er også bøgerne "Hjem til far" og "Mor skal flytte", som er til børn fra ca. 7 år - men storebror kan godt få noget ud af dem alligevel. Du finder dem i min bogguide under 'bøger for børnehavebørn' og 'bøger for skolebørn'. Der er også andre muligheder, det kunne være en idé med en tur på biblioteket.
Og så er det vigtigt at I tager udgangspunkt i de ting som især jeres dreng jo vil komme og spørge om - og det kan f.eks. være tanker om sommerferien og hvordan det skal foregå. Ligesom han kan spørge til fødselsdage, hvem der kommer med der, eller hvem der tager med til gymnatstik, følger ham i skole, henter ham osv. Og han kan også finde på at spørge om jul, nytårs aften osv. Men det kommer sandsynligvis hen af vejen, så det vil være udmærket at I forældre har talt lidt om dette på forhånd, så I kan svare, når han spørger.
Og stiller han spørgsmål som I så ikke lige kan svare på, så er det rigtig vigtigt at lægger op til at "det snakker vi lige med far om", så han hører at det stadig er helt okay at spørge og at I stadig kan tale om tingene. I finder ud af det.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvor meget I skal holder fast i de nye rutiner med hvornår børnene er hvor og hvor meget de kan ringe efter den anden forældre osv. må afhænge helt af hvordan de reagerer i situationen.
I skal være forberedte på at når I sætter jer ned og taler om det, så kan reaktionen være meget forskellig. Nogle børn bliver rigtigt ked af det, reagerer voldsomt med gråd og stor ulykkelighed. Andre børn reagerer stort set ikke og siger "okay, må jeg godt gå ud og lege nu" og atter andre virker næsten som om at de har vidst det og allerede har spørgsmålene parat, hvorfor de spørger og spørger ...
Uanset hvordan de reagerer, så er det helt okay og de kan også reagere meget forskelligt, de er jo meget forskellige af alder. Så det vigtigste er at I giver plads til deres reaktion og viser jer tilgængelige, når de har brug for det og brug for at tale om det.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med det, selvom det er rigtig svært :) Knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.