Svar: Hvordan får vi harmonien tilbage?

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig igen. Det er rigtig godt du skriver, - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Kristian går lige nu igennem en rigtig svær alder, der kræver rigtig meget opmærksomhed, forståelse og omsorg, samtidig med at der naturligt skal være regler og faste rammer, det er jo en del af opdragelsen. Det er en tid hvor barnet kan være så glad, sjov og charmerende, men glæden varer kort, for pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal. Følelserne kører på højtryk - både hos barn og forældre ...

Det er helt rigtigt som du skriver, at det er begrænset, hvor meget hans hjerne kan kapere og han reagerer ofte som han gør, fordi hans hjerne er umoden. Det betyder at verden nogle gange bryder sammen for ham, fordi han endnu ikke har dannet de forbindelser i hjernen, der skal hjælpe ham med lige at "trække vejret dybt", "tæller til 10" eller se tingene i et større perspektiv.

Du er som forælder nødt til at tage beslutninger for din dreng, han er stadig så lille at han ikke ved, hvad der er bedst for ham og han kan ikke vælge. Han vil godt kunne pege på ting, for at vise, hvad han f.eks. gerne vil have, han kan også sige "Nej!"!, ryste på hovedet og vise dig med små ord og sit kropssprog, hvis der er noget han ikke vil eller er utilfreds med, men de fleste ting er stadig noget du beslutter for ham.

Og når han mærker at du vil noget andet end han vil, så opstår der et fortvivlelsesanfald. Når han mærker modstanden, at ting ikke er som han ønsker, så får han et anfald af fortvivlelse. Det kan være små ting, der i dine øjne er bagateller - at du skærer æblet ud i både, når han hellere ville havde det skrællet. At han ikke selv kan få sin sko på, fordi snøren er for stram. At du beder ham gå selv, fordi du ikke lige der kan løfte ham op og bære ham eller ... Der er masser af situationer, hvor du vil mærke at verden bryder sammen for ham.

Og det er rigtig vigtigt at du kan rumme dette. Du skal give ham plads til at være i kaos, du skal give hans følelser plads. Det er okay at han bliver vred, sur, gal - det er helt legale følelser og det er vigtigt at du hjælper ham med at rumme disse følelser. At kunne rumme betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at ændre på det, og at du ikke tager det personligt.

Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig men oprigtigt ked af det og derfor har han brug for en trøstende og medlidende medlidende reaktion. Han har brug for at høre at du forstår det, - at du forstår at det er rigtigt irriterende at du gav ham et æble, når han hellere ville have en banan. Og det er her en rigtig god idé at sætte ord på hans følelser "nååå, skat, bliver du bare så ked af det, sååå" eller lignende. Så han hører at du forstår det. Det er ikke det samme, som at han får sin vilje og at det bliver som han gerne vil :)

Nogle gange kan man godt som forældre blive så frustreret over den modstand barnet viser, at man ender med at blive vred og måske råber af ham, kalder ham hysterisk eller måske sender ham på værelset eller putter ham i seng. Og nogle gange kan det godt virker som om at det hjælper, men det ...

---

---

... hjælper ham ikke på sigt. Hvis du går fra ham, så vil han sandsynligvis gå grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", fordi han har brug for din hjælp hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, hjælp til at få samling på sig selv.

Andre gange kan det være helt fint at lade ham "være lidt for sig selv" et øjeblik. Han vil måske protestere over at du prøver at røre ham, vil sparke og slå ud efter dig, vil måske signalere eller sige "gå væk, mor!" når du prøver. Her kan det være en god idé at holde sig i nærheden, tale beroligende, så han stadig kan høre at du er der, så han ikke oplever at du går fra ham, at du ikke kan holde ham ud. Sidde i nærheden, sætte små ord på "sså skat, bliver du bare så vred, sååå", "sssåå lille ven, det er også dumt at ..." eller lignende, så han hører at du forstår det. Igen ikke så du ændrer mening eller tingene bliver som han vil, men at det er okay at han bliver sur eller synes ting er uretfærdige.

Og nogle gange bliver du selv rigtigt ked af det, fordi du føler dig afvist og du skriver, at du er begyndt at føle dig som en dårlig mor. Lad mig lige sige, at jeg er ret sikker på at du er en god mor - du lyder omsorgsfuld og kærlig. Det er dog rigtig svært at være mor til en 2 årig og hvis det hele nogle gange bliver for meget for dig, så kan det være en god idé at du flytter dig selv. Det er ikke det samme som at sende ham væk. Du kan sige "jeg går lige ud i køkkenet et øjeblik, du kan komme ud til mig, og ellers kommer jeg igen om lidt" eller lignende. Det kan give dig mulighed for at få lidt ro på dig selv, det kan også give ham mulighed for det, og han kan samtidig også søge dig, når han er parat til det, ligesom du også kan søge ham. Det er vigtigt ikke at bære nag, og mødes igen, mærke hinanden og give et knus - men det er også okay, at man nogle gange lige har brug for 2 minutters pause for sig selv - og det går begge veje :)

Det er helt normalt at børn reagerer med meget stærkere følelser overfor deres forældre, end de f.eks. reagerer overfor en vuggestuepædagog, dagplejer, bedstemor eller anden.

---

---

---

Det handler ofte om at barnet føler sig tryg nok til at reagere. Din dreng er så tryg ved dig, at han kan give los for alle følelser. Han kan miste alle fatninger overfor dig. Det er overfor dig han prøver grænser, skriger, råber, slår, skælder ud - ligesom det er overfor dig han græder lidt ekstra, har brug for lidt mere omsorg, lidt mere trøst osv. Det handler om at han ved at du vil elske ham uanset hvad, at du altid vil være der for ham :)

Derfor er det meget vigtigt at du forsøger at se din drengs grænseprøvning som noget positivt. Det er rigtig godt at han tør vise dig sine følelser, at han tør vise dig, at han lige nu ofte har det meget meget svært.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre. Og så vil jeg anbefale dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling" - du kan læse mere om den her på siden under "Helens Bøger" og du kan også have glæde af at læse bogen "Fantastiske forældre" af Margot Sunderland. Den kan lånes på biblioteket :)

Fortsat held og lykke og knus fra mig til dig! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---