Svar: Opdragelse og konflikter
Kære Mor
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af, hvordan I tackler forskellige situationer hos jer :)
Det lyder meget fint det I gør. I markerer, når jeres dreng overskrider en grænse, I fortæller ham, at det vil I ikke have. I siger tingene bestemt, men uden at råbe af ham, I holder fast i jeres nej, selvom han bliver ved. I sender ham ikke væk, men holder jer i nærheden, spørger jævnligt om han er klar til at være med igen og han forstår det og siger også selv til når han atter er klar. I bærer ikke nag i situationerne, men anerkender at han nu kan følge reglerne og I fortsætter og hygger jer sammen. Helt overordnet så lyder det du fortæller rigtig fint :)
At jeres dreng siger nej til at stille skoene på plads eller andre ting, at han bliver ved med at komme gaflen op i glasset, selvom I siger nej osv. skal I ses som tegn på en sund og god udvikling. Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og viser naturligt mere og mere egen vilje. Han kan rigtig meget efterhånden og har en naturlig uimodståelig trang til at gøre sine egne valg, lysten til selv at bestemme vælder lige nu op i ham. Det er en spændende, men også svær udvikling og det giver naturligt udfordringer i hverdagen, for når han skal foretage egne valg, så er han jo nødt til at være uenig med jer forældre. Han er nødt til at gøre det modsatte af, hvad I vil ... og derfor opstår der dagligt konflikter og netop de situationer, som du beskriver, hvor du beder ham gøre noget og han kategorisk nægter eller gør det modsatte af, hvad I beder ham om.
Nogle gange så kan man med list bede ham om at gøre det modsatte af, hvad I vil have ham til, og på den måde få ham til at gøre det I gerne vil ... Nogle gange virker det rigtig godt og andre gange ikke. Det kan være et forsøg værd.
Det kan også nogle gange være en løsning at gøre det til en leg, lidt konkurrence, hvor du f.eks. siger at han skal nå at gøre noget inden du "tæller til tre" eller hvor I konkurrerer om hvem der mon kan gøre det hurtigst. Fordi det fjerner fokus fra at det skal gøres og sætter fokus på at det er sjovt at gøre .. ...
... Og konkurrerer I er der naturligvis vigtigt at han lige når at vinde, ellers vi han ikke synes det er spor sjovt. Nogle gange kan det være en god idé hvis I forældre konkurrerer lidt og har det sjovt, fordi han gerne vil være en del af dette ...
Du har fuldstændig ret i at han er i en følsom alder. Han er godt igang med at finde ud af hvem han selv er og hvordan han påvirker andre og derfor skal han naturligvis tales pænt til og anerkendes. Han må ikke føle sig forkert. Men han skal også have grænser og have at vide, når han gør noget forkert og når han f.eks. bevidst slår jer, selvom det ikke er for at gøre jer ondt, så gør han det bevidst - så skal han naturligvis have at vide, at det vil I ikke acceptere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og det kan her være en fin løsning at sætte ham på sofaen og forklare ham at I sætter ham der, fordi han slår. Ikke skælde ud, men bestemt, som du selv skriver, så han ved at her gik han over jeres grænse. Nogen kalder også denne metode for en "tænke stol", fordi han får lov til lige at sidde og tænke lidt over, hvad det er han har gjort. Det der er vigtigt er at I hele tiden vurdere, hvordan han reagerer, når I sætter ham væk. Hvis han som du beskriver det, sidder mut og tænker, så er det fint. Ingen problemer, han forstår det godt og kommer igen, når han atter er klar. Så har giver det fin mening at gøre sådan. Men hvis han græder, løber efter jer og tydeligt protesterer mod at sidde der, så er det fordi det ikke er det han har behov for. Så er det derimod vigtigt at I sætter jer med ham, holder om ham, forklarer ham hvorfor I bliver kede af det eller vrede, og hvad han kan gøre i stedet en anden gang.
Man skal naturligvis altid vurdere, hvilke kampe man tager og hvorfor. Nogle gange kan man indgå kompromis og man skal naturligvis vurdere hvor vigtigt det f.eks. er at han selv sætter sine sko på plads ... om du "bare" skal gøre det for ham eller om man kan lave et kompromis der hedder "hvis du sætter mine sko på plads, så sætter jeg dine sko på plads". Men det er altid et skøn fra gang til gang ...
Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.