Brev:
Urolig søvn, mad mm
Hej Helen :o)
Først tak for en god brevkasse, har læst flere af dine svar til andre, som har været til god hjælp - men har meldt mig ind nu så jeg kan få nogle konkrete svar på mine spørgsmål :)
Først så vil jeg lige fortælle lidt om vores dejlige søn på 4½mdr. Han har siden dag 2 haft kolik og refluks. Han tog ikke på til at starte med så vi supplerede med mme - hvilket virkede på hans vægt men med den bivirkning at han ikke ville/kunne finde ud af at spise ved mig - så efter 14 dages kamp ved hvert måltid droppede jeg amningen. Han tager fint på nu og trives godt kun med mme (+en flaske vælling). Vi bruger johannesbrød i alle flaskerne da han ellers gylper ekstremt.
Hans kolik fandt vi aldrig et middel imod, vi prøvede kiropraktor, zoneterapi, kranio-sekralterapi, mylicon dråber, baby massage, bæresele osv. Men det forsvandt af sig selv gradvis ved 3½mdr. Så nu har vi en glad og tilfreds dreng :o)
Mens han havde kolik sov han kun max.20 min af gangen om dagen, men sov til gengæld rigtig godt om natten - vågnede kun hver 4 time for at spise og sov så videre.
Nu hvor han har det godt igen sover han gode lure om dagen - men sover derimod dårligt om natten.
En ca. rytme hos os ser sådan ud. (tiderne variere)
8.30 vågner, står op, bliver skiftet og vasket.
9.00 spiser mme (220ml)
9.15 leger på legetæppet sammen med mig/far
9.45 sover formiddaglur mellem 1½ og 3 timer
11.15-12.45 står op, skiftes, hygger/leger
13.00 spiser vælling (220ml)
13.15-14.45 sover til "middag" 1½-3 timer
16.30 står op, skiftes, leger
17.00 spiser mme (220ml)
17.15 er i køkkenet med mor/leger med storesøster eller far
18.00 sidder i skråstol ved bordet/ligger på dynen på bordet mens vi spiser.
18.30-20 sover en lur på 30min
19.00-20.30 skiftes og hygger med os
21.00 spiser mme (220ml)
22.00 puttes de fleste dage med kamp
22.30-5.00 vågner utallige gange og får sutten
5.00-6.00 spiser mme (220ml)
5.15-6.15 sover til 8.30
Nogle dage får han kun 3 flasker mme og en vælling (afhængig af hans søvn ...
... om dagen) Men han tager fint på og virker som han får hvad han behøver.
Mit ene spørgsmål handler om overgangskosten - vi har prøvet at give ham hirsegrød/risgrød af 20ml vand (én gang med hver) Men så har vi fået et kolikbarn igen! Utrøstelig gråd fra ca.2 timer efter måltidet og det varer i ca. 4 timer, derefter er han pylret og urolig.
Hvad gør vi? Det er jo synd for drengen at han skal have ondt hvis han får andet at spise. Er der andet der er bedre at starte med? Hans mave reagere ikke på vællingen.
Mit andet spørgsmål handler om at han først vil sove til nat ved 22-tiden og tit er det en kamp at få ham til at sove der trods han er træt. Han sover i liften både om dagen og natten, da han er tryk ved den. Så det er jo ikke fordi han er utryg ved hans soveplads til natten. Vil gerne have ham til at sove lidt før om aftenen da vi forældre godt kunne bruge lidt tid alene ind i mellem. Vi har prøvet at ligge han til nat når han er træt om aftenen mellem 18.30 og 20 - men der sover han kun 30min og vil så op.
Vi har prøvet at lade ham ligge både med en hånd ved ham i liften (så han ved vi er der) og uden - men det hjælper ikke - han skriger til han bliver taget op. Har også prøvet at tage ham op og trøste ham og så ligge ham igen - men han skriger bare når han bliver lagt igen. Vi har også prøvet at undlade luren om aftenen - men så er han så overtræt og pylret at han alligevel ikke finder ro før ved 22tiden.
Når han så endelig sover så går der ca.30-45min så vågner han først gang og skal have sutten. Så vågner han natten igennem rigtig mange gange og græder til han får sutten. Han spiser først ved 5-6 tiden. Det er hårdt at være vågen så mange gange hver nat og det har stået på i ca en måned nu. Han taber også sutten om dagen når han sover, men der er det ikke så tit han skal have den igen, før lige inden han vågner ordentligt.
Håber på nogle gode råd - da vi snart trænger til at få ro på herhjemme. Undskyld det lange og rodet brev, men alle frustrationerne skulle lige ud :-/
Hilsen Alice
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre