Svar: Kan ikke finde ro - 3 år, 10 mdr.
Kære Mette
Tak for dit brev, velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen - og tillykke med at I har fået en lille ny :)
Storebror har altid sovet mindre end gennemsnittet, men det betyder ikke at han ikke stadig kan have brug for hviletid i løbet af dagen og det lyder faktisk som om at det ville være rigtig godt for ham. Jeg tænker at han måske samlet sover mindre end andre på hans alder, men at han har brug for flere små afbræk i løbet af dagen, flere hvile perioder.
Det er naturligvis vigtigt at han ikke ser hviletiden som en straf, hvor han trækkes væk fra leg eller de andre børn fordi han som den eneste skal hvile. Ligesom det er vigtigt at han ikke "skal" sove, men netop bare hvile sig, fordi hans krop har brug for det. Måske kunne han have glæde af lidt meditationslignende afslapningsøvelser, hvor han hjælpes til at ligge stille, lytte og mærke alle dele i sin krop, så kroppen slappes af ...
Det er rigtig godt at der har været en psykolog på jeres dreng. For det er jo usædvanligt at kunne alfabetet i en alder af 2 ½ år, ligesom han lyder til at være meget matematisk-logisk tænkende, - han er god til både tal og bogstaver, computerspil, puslespil osv. Og en umiddelbar tanke i forhold til dette er at han måske er et barn med særlige forudsætninger.
Nogle gange er koncentrationsbesvær, stor motorisk uro og en "larmende" adfærd tegn på at barnet har en høj begavelse, men ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt ... Og for børn med særlige forudsætninger er det nogle gange rigtigt svært at indgå i sociale relationer, fordi barnet jo skiller sig ud i forhold til jævnaldrende.
Det er en psykolog der kan teste børn og finde ud af om de har særlige forudsætninger på nogle områder og derfor skal mødes og støttes på en speciel måde. Og derfor er det godt at jeres dreng er blevet set af en psykolog, - det kunne dog være en ...
... idé at tale med psykologen om, hvorvidt hans intelligens er blevet testet ... En af de psykologer der har beskæftiget sig meget med børn med særlige forudsætninger er Ole Kyed. Han har privat praksis og I kan finde ham på nettet.
En anden mulighed, som I kunne overveje - og som de måske også har tænkt på i institutionen er om jeres dreng kan have sanseintegrationsproblemer.
Vi bruger alle sammen vores sanser, vi hører, vi lugter, vi ser, vi mærker og hos de fleste opleves verden og alle de indtryk vi får som uskadelige, men hos nogle børn oplevelse sanseindtryk meget ubehagelige. Og nogle børn reagerer med "fight or flight" - altså med at slå fra sig eller med at flygte, når deres sanseindtryk bliver for voldsomme.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og når man har et barn der er motorisk meget urolig, som har svært ved at sidde stille, som pludselig løber ud af rummet - så kan det være tegn på at barnets sansesystem er så påvirket at barnet kun "kan flygte".
Når vi skal forholde os til verden, så bruger vi vores sanser og vi er dybt afhængige af at vores sanser fungerer godt, for at vi netop kan forholde os til den verden vi lever i. Så når børn har svært ved at forholde sig til verden, så kan det skyldes at de har nogle sansemæssige problemer, at deres sansemæssige bearbejdning ikke fungerer optimalt.
Der findes ergoterapeuter der har specialiseret sig i at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer og jeg tænker at det også vil være rigtig godt at I prøver at læse lidt om dette og undersøge om ikke det kunne hjælpe jeres dreng. Sanseintegrationsøvelser opleves ofte som en leg, for barnet får lov til at løbe, balancere, gynge, snurre rundt osv .... det udfordrer barnet og vil sansynligvis også udfordre jeres dreng, du skriver jo at han "ikke kan lide at snurre rundt":)
Jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor