Svar: Græder stadig ved afsked i dagplejen
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå det påvirker dig, at din dreng stadig græder. Det er også rigtig lang tid det har stået på og det gør naturligt ondt i dig, når det sker hver morgen ...
Der er dog især to ting jeg hæfter mig ved som er meget vigtige:
- Det ene er at du er tryg ved dagplejer. Hun er sød, omsorgsfuld, rolig og lyder til at holde af din dreng og være rigtig god til at tackle situationen. Du er tryg ved hende og føler virkeligt at han er i gode hænder, han er et godt sted. Og hun fortæller også at han har det godt i løbet af dagen og at han er glad og trives.
- Det andet er at du fortæller at gråden varer meget kort. Han græder måske ½-1 minut og lader sig trøste af dagplejer. Han er ikke dybt ulykkelig, han lyder ikke til at klynge sig til dig som en lille abeunge, han klarer fint at blive afleveret, på den måde at han ved at det er det han skal nu, trøstes af dagplejer og efter meget kort tid, så er han glad, rolig og har det fint.
Det er således ikke en gråd der skader ham, for der er ikke tale om en langvarig ulykkelig gråd. Der er snarere tale om at det er svært for ham at skifte situation. Det er rigtig svært at skulle sige farvel til dig og goddag til det nye sted. Og det er helt normalt, sådan er der mange børn der har det.
Det er helt rigtigt at det kan hjælpe med en puttebamse, klud eller lignende. Og de fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder at ...
... tage en sådan til sig, så selvom I har forsøgt før, så kan det sagtens lykkes nu og de næste måneder frem. netop i den alder vil børn begynde at bruge bamsen som substitut for mor eller far og på den måde finde trøst ved den.
Naturligvis er båndet mellem du og din dreng stærkt og det skal det også være og det er helt okay at du fortsat ammer :) Som du fortæller det, så lader han sig dog trøste af dagplejer og det er netop vigtigt at han kan det.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal naturligvis give ham al den kontakt og nærhed han søger, når I er hjemme, når I er sammen så han stadig mærker at du er der for ham. Han er stadig så lille at han ikke forstår, hvor du er, når han ikke kan se dig og han kan ikke forholde sig til at du går - ved ikke hvor du går hen eller hvornår du kommer igen. Han har ikke fornemmelse for tid og ved derfor ikke om du går i få minutter eller i flere timer, han oplever "bare" at du går og følelsen af at blive forladt. Og netop i denne følelse er det rigtig vigtigt at du signalerer "når jeg ikke er her passe dagplejer på dig" og at du viser ham at du er helt tryg ved hende, ligesom det er vigtigt at han kan bruge hende og lader sig trøste af hende, når mor ikke er der - og det kan han, det gør han.
I kan forsøge at lade far aflevere en dag for at se om det vil være anderledes, give en anden reaktion. Men ellers tænker jeg at tiden nok skal arbejde for jer :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.